Hele dagen har det enten regnet eller truet med at regne, men her ved 20-tiden så det nogenlunde tør-sikkert ud, så Rex og jeg pakkede rygsækken og vandrede ud til Hyby Fælled Strand (kaldet Fælleden). Herude kan man gå langs stranden i timevis uden at møde et eneste menneske.
Jeg har et ganske særligt forhold til Hyby Fælled strand, for det var dér, jeg gik ud som tweens og ung, når problemerne nægtede at stille sig op i en logisk rækkefølge. Og det er dér, jeg er taget tilbage til - også selvom jeg har skullet køre et par timer eller tre i bil - når problemerne i mit voksenliv, nægtede at stille sig op i logisk rækkefølge.
Selvom jeg har boet på både Sjælland, Fyn, på Mols og på Als i mit voksenliv, så har jeg med års mellemrum gået præcis, hvor jeg gik her til aften.
Jeg elsker det sted. Synes, at det er det bedste sted i verden. Så enkelt er det, og det er uden overdrev, men selvfølgelig: jeg har jo ikke været alle steder i verden.
Som barn kendte jeg John. John er i sin fritid jæger, fisker og så kan han bare det der med at opdrage hunde. Jeg har ofte fulgtes med John på gåture langs Hyby Fælles Strand. Og hvem tror du jeg mødte her til aften? Ja, John og det pudsige er, at selvom vi ikke har set hinanden i 27 år med undtagelse af én gang eller to, så kunne vi med det samme kende hinanden. Dejligt! På vej ud, var John, den eneste jeg mødte. Her er John
Det du ser her oven for er svalereder
Hyby Fælled er kendt for sin trækfuglelokalitet, rige fauna, flora, mange dyreater og særegne naturtyper. Fx er en hidtil ukendt bestand af den gullistede Eng-Skær funder på Hyby Fælled. Fredericia Kommune anbefaler at udpege Hyby Fælled til internationalt naturbeskyttelsesområde. Det er også populært at tage på svampetur til Hyby Fælled. Tilstedeværelsen af plastisk ler er få steder så fremherskende som her.
Skrænterne fremstår som en mosaik af forskellig skredintensitet, alt efter jordbund. Geologisk set er området enestående pga. de forskelligartede skred/skrænter med sure lertyper, kalkrige lertyper á la Søvind-mergel, kalkfattig morbund og skinnende hvidt miocænt sand.
På vej ud, var der én fisker. På vej hjem var der tre og sandelig om den ene ikke fangede en pæn stor ørred lige mens jeg gik forbi!! Det var svært at tage et billede både fordi, det var ved at være møkt og så fordi Rex rigtig godt kan lide rå fisk og Rex skabte sig fuldstændigt tosset. Fiskeren synes så, at Rex lige skulle have lov til at snuse til den levende ørred og inden jeg nåede at advare fiskeren, så havde Rex taget ørreden i gabet! Puha, jeg fik sved på panden. Men vi fik vristet ørreden fri af Rex´s gab. Du kan lige så ørreden på billedet - det er den der sølvstang, som fiskeren har i hånden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar