22 træskibe og en fight til 5 milliarder kroner

Nogen gange kan man blive helt glad, når folk aflyser et møde. I dag skulle jeg have haft besøg af en journalist og en fotograf fra Fredericia Dagblad, men noget kom i vejen, så journalisten ringede og spurgte, om det kunne blive i morgen. Dét kunne det, og så kunne jeg alligevel få set de 22 træskibe sejle ud af Gl. Havn ved Oldenborggade i Fredericia. Skibene kom ind i går, så mon ikke Fredericia Sømandshjem har haft godt besøg?

Gl. Havn du hjertensbarn. Eller er det smertensbarn?

De gamle træsejlskibe er jo resultatet af en tusindårig udvikling, hvor det hele tiden drejede sig om at kunne laste mere og mere. Få mere fart på og mere stabilitet. Det gjaldt også om at gøre skibene mere og mere manøvredygtige uanset vindretning og vindstyrke samtidig med, at skibene skulle kunne sejles med mindre og mindre besætninger. Et af skibene var så langt, at det kun med alskins hjælpende hænder, maskiner og både, kunne vende i Gl. Havn.

I dag er Danmark en af verdens førende shippingnationer med 1.000 maritimt relaterede virksomheder og 10 pct. af verdenshandlen på oceanerne. Kilde: Foreningen til Søfartens fremme

Det handler den gang og i dag om udvikling.

Jeg var her den anden dag nede på Gl. Havn og tage billeder. Jeg tog derned for at danne mig et visuelt indtryk af sagen om den nye bydel til 5 mia. kroner versus Fredericia Skibsværft med sine 400 arbejdspladser inkl. underleverandører, som - hvis byrådet og realdania, får det, som de ønsker - skal lukke eller flytte til fx Grenaa eller Nakskov. Trafikminister Carina Christensen er nu blevet indblandet fordi, der er et overordnet ønske om at bevare skibsværfterne, som for fleres vedkommende forhindrer de kommunale politikeres ønsker om byudvikling.

Sagen er yderst kompleks og jeg har endnu ingen mening om, hvad jeg synes, der er det rigtige at gøre. Men det er der mange andre, der har. Se bare læserbrevene i Fredericia Dagblad, polafstemningen på FredericiaDagblad.dk og kommentarerne til artiklerne omhandlende emnet samme steds, den manuelle Underskriftsindsamlingen til bevarelse af værket og Facebookgruppen "Gruppen for bevarelse af Fredericia Skibsværft", som i skrivende stund har 975 medlemmer. Èn har startet en anden facebookgruppe "Vælt en borgmester". Knap 300 har meldt sig ind i FaceBookgruppen, som synes borgmester Uffe Steiner Jensen skal væltes.

Lige kort omkring disse online polafstemninger på bl.a. avisers websites: der kan snydes med sådanne afstemninger, og det er oven i købet nemt at snyde, også selvom netstedet har lagt en sikkerhed ind, som gør, at der kun kan stemmes én gang fra hver computer. Man kan altså ikke bruge sådanne afstemninger til andet end .... underholdning. Og noget tyder på, at der er blevet snydt med fredericiadagblad.dk´s afstemning, for den ene dag var der overvægt til nej-til-lukning-siden og et par dage senere mente en overvægt, at Fredericia Skibsværft måtte ofres.

I dag mødte jeg så en stor entreprenør på Gl. Havn, som forarget og hovedrystende sagde: "Man kan da ikke lukke en velkørende virksomhed!"

Og Fredericia Skibsværft er velkørende. Det er ingen i tvivl om. Ifølge skibsbygger Thomas Andersen, der er ejer og daglig leder af værftet, har værftsindustrien i Danmark med sine ca. 8.000 arbejdspladser, stik i mod alle forudsigelser og pessimistiske forudsigelser om lukninger af flere værfter, haft fremgang de senere år. Dette gælder også Fredericia Skibsværft. I følge euroinvester er Thomas Wilkens Andersen milliardær med en anslået formue på 1,3 milliarder kroner.

Men om fremgangen holder, vil jeg undlade at spå om.

Byen er splittet i spørgsmålet, og det er nok blandt andet fordi, vi ikke kan spå om fremtiden, og derfor bliver det mest af alt en "personlig vindings"-debat med tonsvis af skjulte dagsordener, dernæst en holdnings´- og følelsesdebat, og vel også en debat, der afspejler debattørernes personlige egenskaber såsom: behovet for forandring, risikovillighed og evnen til at forestille sig, hvad de noget abstrakte planer for området indebærer af muligheder. De færreste kan - pga. de luftige og diffuse planer - få svar på spørgsmålet: "Hvad betyder planerne for området for mig?"

Desuden er det sympatisk at bakke op om en lokal virksomhed og de lokale arbejdspladser, hvilket betyder, at det modsatte er usympatisk. Hvem har lyst til at sige til en af skibsværftes folks familier: jeg stemmer din mand arbejdsløs? Godt nok vil det 5 mia. kr. store projekt jo også medføre nye arbejdspladser - mange endda - men vi kan jo ikke rigtig li´ det der med: den enes "død" er den andens brød. Og "hvor der handles, der spildes der" lyder jo noget overfladisk, for ikke at sige poppet.

Er en fugl i hånden altid bedre end ti på taget?

Kedeligt er der ikke i Fredericia!

Du skal ikke snydes for billederne af Gl. Havn. Vær så god :-)

Er du lidt skuffet? Ville du også gerne have set billeder af træskibene, hvor sejlene var sat? Det ville jeg også, men det blæste åbenbart ikke nok. Men i stedet kan du gå ind på websiten Fyn-rundt.dk - her vil du kunne se masser af smukke skibe med sejlene sat.

PS Nu håber jeg ikke, at det er en varsling for Fredericias Gl. Havn, at sejlene ikke kunne sættes....

Man starter på Facebook og så blir´ det stort

Man starter som lille og så blir´ man stor, sang Buster Larsen så rigtigt. Nu kan vi synge: "Det starter på Facebook og så blir´ det stort", for aldrig har jeg før været med til, at en idé på mindre end ét døgn voksede op og blev omsat til handling, hvor tusindvis af forargede, vrede, indignerede og chokerede dansk-danskere, dansk-tyrkere, dansk-irakere, dansk-kinesere, dansk-anden-baggrund er involveret.

Onsdag den 20. marts blev det 16 årige dansk-tyrkiske avisbud Dennis Özgür Uzuns, kaldet Deniz, brutalt slået ned med en kølle på åben gade. Det skete midt om eftermiddagen mens Dennis var ude og gå med aviser. Tre unge danske mænd – de to er brødre - på 15, 17 og 19 år sprang ud af en bil, sagde: ”Hvad glor du på, perkersvin” og så drabte de Denis. ”Muddi”, som fulgtes med Dennis fortæller, at drabsmændene lo hånligt, da Dennis faldt om på fortorvet, og så sprang de ind i deres bil og kørte væk. De tre drabsmænd blev hurtigt fanget af politiet, som godt kendte de tre. De to drabsmænds mor, er dybt ulykkelig og undskylder fortvivlet. Moderen har igennem flere år råbt om hjælp til de danske myndigheder, for hun kunne ikke magte de to drenge.

Drabsmændene og den dræbte kendte ikke hinanden, og der var ingen konflikt under opsejling. Drabsmændene sprang simpelt hen bare ud af en bil og dræbte Dennis med en kølle. Det kunne have været hvem som helst de dræbte, og det ved vi alle godt. Derfor er det så rystende. Det kunne have været din eller min verden, der i dag lå knust. Dig eller mig der i dag skulle begrave vort barn.

Der går mange psykopater og sindslidende af den farlige type rundt i de danske gader. Der går også mange meget vrede mennesker med voldelige tendenser rundt. Allerede i 0.klasse var de vrede. Vi har unge, der mener det er ok at brænde biler af og kaste med sten efter brand- og politifolk. Vi får soldater hjem, som har set ting, som ingen almindelige danskere gør sig begreb om. Vi har flygtninge, som har set ondskaben. Og der går stofmisbrugere rundt, som kan finde på at slå folk ned for 100 kr. Og så har vi ca. 500 dybt kriminelle bandemedlemmer, som via mafiametoder styrer gaderne og jævnligt tager fejl og får banket den forkerte sønder og sammen.

For ikke ret lang tid siden blev en af mine nære bekendte slået til plukfisk en eftermiddag ikke ret langt fra mit hjem her i Fredericia. Jeg kan fra min stue se derover, hvor han blev gennemtævet. Han er far til 3 drenge under 10 år. Et tæskehold på 4 personer troede, at han var en anden. Min bekendte meldte det ikke til politiet. Jeg behøver vist ikke forklare hvorfor…

Måske derfor, jeg blev så dybt berørt, da jeg så billederne af Dennis mor. Hendes ulykkelighed gik lige i hjertet. Jeg får stadig gåsehud, når jeg ser billederne af hendes fortvivlelse på min indre nethinde. Jeg husker også tydeligt, at Dennis mor sagde, at hun ikke ønskede andet end at drabsmændene blev straffet, fordi hun ikke ønskede at andre mødre skulle lide som hende selv.

Til en tyrkisk avis udtaler Dennis far, at han vil samarbejde med myndighederne om, at finde løsninger, så den slags ikke overgår andre.

Vi ser tydeligt, hvorfor aviserne kan skrive historier om den gode dreng Dennis. Dennis kommer uden tvivl fra et ressourcestærkt hjem. Selv i deres livs værste situation evner Dennis´s forældre at udvise samfundssind. Jeg blev berørt på mere end én måde.

Jeg gik til computeren og inde på Facebook startede jeg gruppen ” Vi kondolerer og tænder et lys. We condole whit you”. Mindre end et døgn efter blev gruppen omtalt i TV-avisen kl. 18.30. Gruppen blev lynhurtigt til den hurtigst voksende gruppe på Facebook og i skrivende stund er der 5.000 medlemmer. Antal medlemmer vokser med ca. 1000 i døgnet. Folk skriver kondolencebreve til familien, sender blomster og lys, videoer, skriver beskeder til medierne, det offentlige Danmark og nærmiljøerne og alle debatterer i god tone.

Kort efter blev Facebookgruppen: ”Stop meningsløs vold” oprettet af Helen Toft. Også her vælter medlemmerne ind. Snart fik Helen ideen om at lave et Fakkeloptog”, og flere meldte sig straks som ”arbejdsbier”. Lenka Zintel gik i gang med at koordinere og planlægge. Mit bidrag bestod mest i, at komme med ideer, sprede budskabet og sætte Helen og Lenka i forbindelse med abros.dk, som er en platform for ildsjæle, der hjælper med at sætte samfundsgavnlige ting i værk. Jeg er selv medlem af abros.dk, som også er på Facebook. Derfor vidste jeg, at der hos abros.dk fandtes stærke kræfter, som kunne hjælpe Helen og Lenka. Snart strømmede det ind med tilmeldinger til Fakkeloptoget, som løber ad stabelen på torsdag kl. 20.00. Både startende fra København og Odenses Rådhuse. Al korrespondance foregår via inbox på Facebook.

Dilan Secilmis, er også på Facebook. Hun var ven med Dennis, og Dilan har oprettet en Facebookmindegruppe for Dennis, hvor hun har fortalt om sit liv med Dennis, og hvor Dennis´s kammerater har lavet sange til Dennis, som er lagt ud på Youtube.com, hvorefter de er blevet lagt ind på Facebookmindegruppen. I mindegruppen er også billeder af Dennis. Dilan forsøgte at starte en indsamling til Dennis familie, men det var påske og det var ikke nemt at få oprettet bankkonti m.v. Også Dilan sendte jeg over til Aamer brødrene på abros.dk og de gutter kan noget, som vi andre ikke kan. I løbet af et døgn, havde brødrene været ude og besøge Dennis familie, oprettet bankkonti, været i alle landets aviser, på DR´s teksTV og live på TV2 News. Indsamlingen var i fuld gang. Selv oprettede jeg en event om indsamlingen på Facebook. Det gav os den fordel, at jeg kunne invitere alle de 5.000 mennesker, som havde meldt sig ind i min første Favebookgruppe ”Vi kondolerer og tænder et lys”. Den samme fordel havde vi, da jeg oprettede en event om Fakkeloptoget.

Enkelte synes, at det er begyndt at ligne følelsesporno. Kondolencegruppen, Fakkeloptoget, Indsamlingen til Dennis familie, Mindegruppen og den megen medieomtale, er for meget for nogen. Nogen kommer med hånlige bemærkninger om Fakkeloptoget. De mener det er latterligt, at tro, man kan ændre noget som helst med et Fakkeloptog. Men især indsamlingen har nogen det dårligt med.

Jeg tror, at nogle gammeldanskere har det lidt skidt med, at der nu samles penge ind til Dennis familie. Nogen føler det forkert, at der bringes penge ind i tragedien.

Her til lands er vi vant til, at staten er leverandøren/sikkerhedsnettet, men i andre lande er en anden kultur, fordi de ikke har det samme velfærdssystem som os. Når nogen kommer i uheld samles der ind til vedkommende både for at hjælpe rent økonomisk, men også for med pengene at vise medfølelse og sympati.

Andre har bad feelings, fordi de samme tiltag ikke er sat i værk i andre lignende situationer, og nogen synes endda, at vi, der har sat disse ting i gang, viser disrespekt over for mennesker, som også har mistet, eftersom vi ikke gjorde noget for dem.

Billederne af den ulykkelige familie gik lige i hjertet. Her i Danmark er normen jo, at man ikke viser sine følelser og det er lidt "fint" at tage livets modgang med oprejst pande. I andre kulturer viser man sine følelser mere åbenlyst. Egentlig tror jeg det ville være sundt for det danske samfund, hvis vi viste vore følelser noget mere...

Det totalt umotiveret brutale drab har nok berørt mange, fordi vi alle føler: det kunne lige så godt have været os, fordi det har racistiske undertoner, fordi det er sket på en dybt uforståelig baggrund og fordi der er tale om et samfundsmæssigt problem.


På P1 hørte jeg her forleden en politiker fortælle, at folk der lavede demonstrationer, skrev læserbreve, debatterede og skrev artikler måske havde mere indflydelse på dagordenen end i hvert fald de politikere, som ikke er ministre har.

Det tror jeg, at politikeren på P1 har ret i.

Jeg vil opfordre dig til:

at melde dig ind i Facebookgruppen ” Vi kondolerer og tænder et lys. We condole with you.”
http://www.facebook.com/group.php?gid=11840946859

at møde op til FAKKELOPTOGET fra Rådhuspladsen torsdag kl. 20.00 med emnet "STOP VOLDEN"
du kan bare møde op, men også gerne melde dig til her
http://www.facebook.com/event.php?eid=12443116677

at Støtte Landsindsamling til dræbte Deniz´s familie
http://www.abors.dk

Udover at vise familien medfølelse, fortælle alle, at nu skal volden stoppe, så har jeg også et behov for at vise verden, at rigtig mange i Danmark harmes og chokeres lige meget om det er en gammel- eller en nydansker, der er ofret.

Til slut vil jeg hviske:

I 80´erne skrev Benny Andersen om den stille racisme i Danmark bl.a i digtet “”H.C. Andersens land”, hvor linien “Mit land med skrumpehorisont” indgår.

De få danske racister er ikke mere stille - de støje og larmer, så det næsten ikke er til at være her!