Viser opslag med etiketten Danmark. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Danmark. Vis alle opslag

8. jul. 2008

Må jeg bede om din mening?

Hej :-)


Jeg prøver lige noget nyt! Mon bloggen kan bruges til at researche og indsamle viden, links og meninger? Din mening for eksempel?


Jeg tror det, og nu skal det altså prøves af.


Jeg har brug for din mening. Må jeg få den?


Jeg har lovet at skrive en artikel til et blad, som kommer ud på samtlige af landets Folkeskoler, og som læses af næsten alle med interesse for Folkeskolen. Artiklen skal afleveres om 3 uger. Jeg håber, at jeg i artiklen, kan fortælle om bloggen her, og hvad en sådan også kan bruges til.


Artiklen skal handle om "Den internationale skole". Inspirationen kan fx være:


Læreruddannelsen med internationalt perspektiv


Er der et fremtidsorienteret internationalt perspektiv i læreruddannelsen, som den ser ud i dag? Har du nogen erfaringer? Noget viden? En mening om det?


Internationalisering i grundskolen


 Er Folkeskolen foran eller bagud, når det gælder om at uddanne eleverne, så eleverne kan gebærde sig i en globaliseret verden?


Medvirker Folkeskolen til at Danmark får det bedste ud af globaliseringen eller er Folkeskolen nærmest en mavepuster, som gør det svært for eleverne, og dermed Danmark, at springe på - eller blive på - globaliseringstoget?


Har du en mening, som jeg må få?


Kan vi lære noget af udenlandske skolesystemer?


 Mon nogen ude i verden har opfundet den dybe tallerken uden, at vi har opdaget det?


Eller gjort nogle ubehagelige erfaringer, som vi absolut ikke skal gentage?


Ved du noget? Vil du dele din viden med mig?


Hvad er styrkerne og svaghederne ved den danske Folkeskole set i et globaliseringsperspektiv?


Hvilke egenskaber ved den danske Folkeskole er så stærke, at andre ude i verden burde have kendskab til dem? Og hvilke er så svage, at vi skal have gjort noget ved dem? Har du nogle bud?


 Kan man mon overføre, hvad de bedste gør bedre, til egne systemer?


Hvad skal man være opmærksom på, når man ser systemer og metoder, som virker andre steder, inden man selv tager de samme i brug? Har du nogen gode råd?


 Har du forslag til, hvordan den danske Folkeskole bliver endnu bedre set i et internationalt perspektiv?




Jeg håber, at du vil være med til at Folkestyre :-)


Hvis du ikke ønsker at skrive her på bloggen, så er du meget velkommen til at sende mig en mail på skole@braingain.dk


Jeg glæder mig til at læse, hvad du har på hjertet :-) Skriv lige, om jeg må bruge dit navn i artiklen eller om du foretrækker at være "anonym kilde".


PS De fire billeder er fra henholdsvis en kinesisk skole, en afrikansk skole, en russisk skole og en amerikansk skole. Gæt, i hvilke lande det enkelte billede er taget ;-)


26. jun. 2008

"Latter uden grænser". Historien om Jesper Grønkjær - en usædvanlig mand med et usædvanligt liv

"Hej," lyder en glad stemme, "kan vi ikke tale sammen senere. Jeg er lige på vej ud af døren. Jeg skal ud og trylle i en børnehave." Sådan lød det i telefonen, da jeg ringede til Jesper Grønkjær, som farer land, rige og verden rundt med sit talent.


Magi i luften


Noget ved klovnen og tryllekunstneren Jesper Grønkjær trickede mig, da jeg Sankt Hansen aften i Madsby Legepark i Fredericia så ham både som den ene og den anden figur.


 Min intuition råbte til mig: "Lige foran dig står et spændende menneske".


Måske var det hans empatiske evne? Hans mestring af nonverbal kommunikation? Måske hans sympatiske beskedenhed? Måske hans evne til at overskride grænser uden at overskride grænser? Fik du dén :-)


Jesper Grønkjær udstråler via sin intensive øjenkontakt, bemærkelsesværdige kropssprog, og måden han møder andre på en karisma, som intet skørt tøj eller klovnemaske kan skjule.


Noget ulmede. Jeg bliver altid fascineret af et unikt kropssprog, og denne mand har et sådant.


Plakaten der bekræftede min intuition


Dér stod jeg så i Madsby Legepark, som eneste voksen, i kø sammen med alle børnene. Jeg ville også have en plakat.


 Da jeg langt om længe fik fingrene i Grønkjærs plakat med billeder af alle de lande han har spredt latter i, så blev jeg bevidst om, at denne klovn var en ret så usædvanlig klovn.


Einstein og Grønkjær har noget til fælles


Usædvanlig, dét er den 36 årige Kjellerupdreng, Jesper Grønkjær, som kun lige fik slæbt studentereksamen hjem, og som ikke tænker tilbage på skoletiden, som den bedste tid i hans liv. Måske er det Jespers dårlige skoleerfaringer der, på et tidspunkt under interviewet, fik ham til at udbryde: "Det er sindssygt vigtigt, at lave noget, som man brænder for!"


Søn af en travl talknuser og lige så travl industrileder


Jesper er yngste søn af en far, der er selvstændig revisor og en mor, der er leder i beklædningsindustrien. Og som Jesper siger: "Jeg er nok den, der har forladt Bjerringbro Gymnasium med det laveste snit, men så er min storebror den, der kom ud med det næstlaveste snit."


Jesper og kæresten venter deres første barn


Jesper bor i dag i Århus i et hus sammen med sin kæreste og de venter deres første barn. Han har firmaet Tryllestav og sammen med en kammerat, Thomas Lütken, firmaet The Smiling Fairytales Society. Men det har været en modningsproces at komme der til.


Kontrolfreaken


Intet er overladt til tilfældighederne i Jespers liv i Danmark. Alt vendes og drejes inden beslutningen tages, hvilket jo er et af de intelligente menneskers kendetegn, og når beslutningen så er taget, så bliver den også gennemført. Noget der kan kick-starte Grønkjær er, når nogen siger: "Det kan du ikke. Det kan ikke lade sig gøre."


Hvad sagde jeg! Vel kan jeg så!


"De sagde, at jeg ikke kunne leve af at være trylllekunstner. Jeg lever af at være tryllekunstner. De sagde, at jeg ikke kunne skrive. Jeg skriver  klummer, debatindlæg, er freelance journalist og nu har jeg også skrevet en bog. De sagde, at jeg ikke kan sprog. Og, nej, det kan jeg heller ikke, men jeg rejser rundt i hele verden og kommunikerer fint med alle. De sagde, at jeg med mine dengang lidt for mange kilo ikke kunne løbe en Marathon. Jeg løb en Marathon". Sådan sagde Jesper for et øjeblik siden i telefonen og jeg kan tilføje, at Jespers underfundige og humoristiske leg med ord, vidner om, at han også er et ordtalent. Jesper er en af de få, som sætter sig svære mål, og som når dem. "Når man rækker ud efter stjernerne, så får man ikke mudder på hænderne", griner Jesper højt i telefonen.


Danmarks mest benyttede internationale familieunderholder


 Grønkjær laver årligt 225 shows, og det gør Grønkjær til Danmarks mest benyttede familieunderholder og til en af de meget få i Danmark, som kan leve af at være tryllekunstner.


Jesper er utallinge gange blevet påskønnet for sit arbejde, og til sikkert nogen læreres overraskelse, har han modtaget flere priser og legater. Jesper Grønkjær arbejder ikke kun i Danmark. Grønkjær er en international kunstner med visioner.


Sådan ser Jesper sig selv


Jesper ser sig selv som et genert, socialt menneske, der er lidt af en kontrolfreak og som via minutiøs planlægning og hårdt arbejde, når sine mål.


Intet af det overraskede mig, for jeg fornemmede, at der ikke var overladt noget til tilfældighederne under hans trylleshow i Madsby Legepark, og så har jeg før iagttaget, at især generte mennesker har en fin intuition over for andres grænser.


Da Jesper gik rundt på stylter og var malet i hovedet, som en klovn, var der ingen børn der græd, når han tog kontakt til dem. Det ser man ellers tit, for mange små børn er faktisk bange for klovne.


Grønkjær får verden til at skrald grine


Grønkjær har fået folk til at skrupgrine, uanset om det har været stammefolk  i junglen, virksomhedsledere i Danmark, inkaefterkommere i Andesbjergene, cowboys i Texas, grønlændere i det nordligste Grønland, indianere i Sydamerika, folk i verdens største byer som fx New York, munke i klostre og templer i Himalaya.


Dét kræver et usædvanligt talent, empati og en hel unik evne til at kunne begå sig i alle sammenhæng, for den branche, som Jesper Grønkjær arbejder i: Underholdningsbranchen, er så svær, at mange drømme bliver til mareridt.


For Jesper Grønkjær er det simpelt. Grønkjær mener, at Verden mere trænger til smil og eventyr, end til brokkerier, så det handler han efter, mens han hurtigt understreger, at han også selv af og til brokker sig. Det sker især, når han ser, at nogen behandler andre dumt eller han selv bliver behandlet dårligt.


To sympatiske karaktertræk


Under hele mit lange interview, skulle jeg hele tiden bore dybt, for Jesper er usædvanlig beskeden, grænsende til det ydmyge, og jeg er sikker på, at han - når han læser denne artikel - vil have det svært med, at jeg har renset al beskedenheden fra. Normalt har jeg det dårligt, hvis folk ikke rigtig kan genkende sig selv i det jeg skriver, men i præcis denne situation, kan jeg godt leve med det, for jeg er sikker på, at alle der kender Jesper godt, vil være enig med mig i alt, hvad jeg skriver.


Positiv respons giver lys i ansigterne


Jeg er stolt af at kunne sige, at min lille ordleg "Latter uden grænser", som jeg impulsivt skrev i Jespers gæstebog, da jeg kom hjem fra Madsbyparken, medførte en mail fra Grønkjær, hvori han fortælle, at ordspillet har fået ham til at tage initiativ til en ny udlandsturné. Jesper fortæller, at han allerede har kontaktet sin makker Thomas Lütken, som ud over samarbejdet med Jesper, også lever af, at bryde andres vaner, så nu kan jeg glæde mig over, at jeg er med til at bibringe verden mere smil, eventyr og forståelse for hinanden....man skal da ikke sætte sit lys under en skæppe, skal man vel ;-)


Paretos´lov: 20/80-reglen anvendt på ros/kritik


At Jesper svarer på min lille hilsen i hans gæstebog, er ikke en tilfældighed. Hvis jeg skriver 100 sådanne rose/påskønnelsesbemærkninger, så vil højest 10 pct. gøre som Jesper. Og omvendt, så ved vi nok alle, at fordelingen af kritiske og rosende bemærkninger nok kommer ind under Paretos’ lov 20/80-reglen. 80 pct. skældud og 20 pct. ros og det er endda nok højt sat. Men Jesper er en af dem, som rigtig gerne påskønner andres indsats, og han har den holdning, at verden ville være et bedre sted, hvis vi alle roste lidt mere.


At skabe forståelse mellem mennesker


Jesper Grønkjær brænder for at skabe forståelse mellem mennesker og til det er humor, brugt på den rigtige måde, et rigtig godt værktøj.


Den usædvanlige mand gennemfører usædvanligt meget


Når man, som Jesper, er velsignet med en høj både følelsesmæssig og  intellektuel intelligens, et unikt kropssprog, er resultatorienteret, har et højt energiniveau, en god stemme og et talent for at skrive, så kan det ikke undre, at Jesper udover at arbejde som professionel international Tryllekunstner, også arbejder som skuespiller, freelance-journalist, foredragsholder, instruktør på guideskole i Spanien og ej heller bliver man forbløffet over, at Jesper også er forfatter.



Forfatteren Jesper Grønkjærs bog udkommer 1. august 2008


Jesper har skrevet bogen "Den magiske rejse" som bliver udgivet på forlaget mellegaard 1. august 2008. Det er en personlig beretning om anderledes kultur, natur, mentalitet og livsførelse - fortalt med masser af humor.


Sådan har Jesper skabt sig et sjovt og spændende meningsfuldt liv


Jesper Grønkjær har igennem mange år haft flere faste kunder. En af dem, er en stor international koncern, som har garanteret ham 65 underholdningsshow om året i nu snart mange år. Disse faste kunder giver Jesper den økonomiske tryghed, der giver ham mulighed for at leve et meget meningsfyldt liv. Som Jesper sagde: "Jeg har råd til at sige nej tak til velbetalte jobs, som jeg ikke har lyst til, og jeg har råd til at sige ja, til jobs, som kun giver en symbolsk betaling." Fx som hospitalsklovn for kræftsyge børn.


Kontrolfreaken der slipper kontrollen med et bestemt formål


 De faste kunder giver også kontrolfreaken mulighed for en gang imellem fuldstændig at overgive kontrollen til andre. Det sker, når han tager ud til verdens ydrekroge. Jeg spurgte, hvordan han kunne få råd til disse rejser, og han svarede: "Min sidste turné varede halvanden måned og kostede kr. 25.000,-" og det forklarede jo alt!


Og der er mange grunde til, at Jesper rejser ud. Jesper vil gerne gøre en forskel samtidig med, at han selv oplever. Jesper samler på oplevelser. Samtidig er det en sund udfordring for ham, at slippe kontrollen og basere sin overlevelse på andre mennesker. Og så næsten hvisker Jesper: "Mine udlandsturneer er en god måde at profilere mig selv på."


To gode ambassadører for Danmark


Når Jesper og hans makker rejser ud i verden, så er de gode ambassadører for Danmark. De medbringer nemlig tre kufferter:


- en forundringsskabende kuffert


- en glædesskabende kuffert og


- en danskheds kuffert, som indeholder alt ligefra H. C. Andersen til danish bacon.


Uanset om de to omrejsende tryllekunstnere møder mennesker med fordomme mod danskere eller ej, så løsner kombinationen af disse kufferter og de to mænds evner til tryllerier op for enhver spændt stemning. Grønkjær synes iøvrigt, at tegningerne i Jyllands-Posten var elendig humor. Grønkjær synes, at man skal tænke over mindst to ting i sådanne anliggender: om det er nødvendigt og om man kan være det bekendt.


Jeg ønsker, at jeg en dag står over for folk med stenansigter og korslagte arme


Kun få gange har Jesper været udsat for, at folk ikke skreg af grin over hans påfund. Det har hver gang været fordi, folk ikke var klar over, at han lavede sjovt og som af høflighed undlod at grine, og hver gang er misforståelsen blevet rettet, men Jesper ser disse episoder som meget lærerige, for hans hjerne arbejder i disse situationer på højtryk for at finde ud af, hvorfor lige netop disse mennesker ikke finder hans tryllerier morsomme.


Så til mit spørgsmål: "Findes der en global humor?", svarede Jesper efter en længere tænkepause, hvor jeg lyttede til nogle ja´er og nej´er, som slet ikke var henvendt til mig: "Ja, det tror jeg .... jeg har i hvert fald på forunderlig vis fundet nogle globale virkemidler." Og så henviste Jesper til Victor Borge, som siger noget i retning af, at smilet er den korteste afstand mellem to mennesker.


Hvad skal der stå på din gravsten?


Jeg spurgte også Jesper: "Hvad ønsker du, at der skal stå på din gravsten". Jesper skal have sig en meget stor gravsten, for der skal stå rigtig meget, men tilsidst, efter at have sagt, "altid i godt humør", "Hvad sagde jeg!", "Leve drømmen ud" og en hel masse mere, blev Jesper enig med sig selv om, at der selvfølgelig skulle stå: "Man skal ikke leve for, hvad der skal ske på lørdag, men for, hvad der skal ske i nuet."


Hvorfor bor du i Danmark?


Til sidst spurgte jeg Grønkjær: "Hvorfor bor du i Danmark". Her kom svaret som skidt fra en spædekalv: "Fordi her har jeg min familie og venner, som betyder rigtig meget for mig, og så synes jeg, at vi har det forbavsende godt i forhold til andre steder, hvor jeg har været. Men vi er ikke mere så rummelige, som vi har været og velfærdssamfundet fungerer ikke lige så godt, som det har fungeret. Det er OK med høj skat, når tingene fungerer....."


Og det er jeg ikke uenig med Jesper i.

25. mar. 2008

Man starter på Facebook og så blir´ det stort


Man starter som lille og så blir´ man stor, sang Buster Larsen så rigtigt. Nu kan vi synge: "Det starter på Facebook og så blir´ det stort", for aldrig har jeg før været med til, at en idé på mindre end ét døgn voksede op og blev omsat til handling, hvor tusindvis af forargede, vrede, indignerede og chokerede dansk-danskere, dansk-tyrkere, dansk-irakere, dansk-kinesere, dansk-anden-baggrund er involveret.

Onsdag den 20. marts blev det 16 årige dansk-tyrkiske avisbud Dennis Özgür Uzuns, kaldet Deniz, brutalt slået ned med en kølle på åben gade. Det skete midt om eftermiddagen mens Dennis var ude og gå med aviser. Tre unge danske mænd – de to er brødre - på 15, 17 og 19 år sprang ud af en bil, sagde: ”Hvad glor du på, perkersvin” og så drabte de Denis. ”Muddi”, som fulgtes med Dennis fortæller, at drabsmændene lo hånligt, da Dennis faldt om på fortorvet, og så sprang de ind i deres bil og kørte væk. De tre drabsmænd blev hurtigt fanget af politiet, som godt kendte de tre. De to drabsmænds mor, er dybt ulykkelig og undskylder fortvivlet. Moderen har igennem flere år råbt om hjælp til de danske myndigheder, for hun kunne ikke magte de to drenge.

Drabsmændene og den dræbte kendte ikke hinanden, og der var ingen konflikt under opsejling. Drabsmændene sprang simpelt hen bare ud af en bil og dræbte Dennis med en kølle. Det kunne have været hvem som helst de dræbte, og det ved vi alle godt. Derfor er det så rystende. Det kunne have været din eller min verden, der i dag lå knust. Dig eller mig der i dag skulle begrave vort barn.

Der går mange psykopater og sindslidende af den farlige type rundt i de danske gader. Der går også mange meget vrede mennesker med voldelige tendenser rundt. Allerede i 0.klasse var de vrede. Vi har unge, der mener det er ok at brænde biler af og kaste med sten efter brand- og politifolk. Vi får soldater hjem, som har set ting, som ingen almindelige danskere gør sig begreb om. Vi har flygtninge, som har set ondskaben. Og der går stofmisbrugere rundt, som kan finde på at slå folk ned for 100 kr. Og så har vi ca. 500 dybt kriminelle bandemedlemmer, som via mafiametoder styrer gaderne og jævnligt tager fejl og får banket den forkerte sønder og sammen.

For ikke ret lang tid siden blev en af mine nære bekendte slået til plukfisk en eftermiddag ikke ret langt fra mit hjem her i Fredericia. Jeg kan fra min stue se derover, hvor han blev gennemtævet. Han er far til 3 drenge under 10 år. Et tæskehold på 4 personer troede, at han var en anden. Min bekendte meldte det ikke til politiet. Jeg behøver vist ikke forklare hvorfor…

Måske derfor, jeg blev så dybt berørt, da jeg så billederne af Dennis mor. Hendes ulykkelighed gik lige i hjertet. Jeg får stadig gåsehud, når jeg ser billederne af hendes fortvivlelse på min indre nethinde. Jeg husker også tydeligt, at Dennis mor sagde, at hun ikke ønskede andet end at drabsmændene blev straffet, fordi hun ikke ønskede at andre mødre skulle lide som hende selv.

Til en tyrkisk avis udtaler Dennis far, at han vil samarbejde med myndighederne om, at finde løsninger, så den slags ikke overgår andre.

Vi ser tydeligt, hvorfor aviserne kan skrive historier om den gode dreng Dennis. Dennis kommer uden tvivl fra et ressourcestærkt hjem. Selv i deres livs værste situation evner Dennis´s forældre at udvise samfundssind. Jeg blev berørt på mere end én måde.

Jeg gik til computeren og inde på Facebook startede jeg gruppen ” Vi kondolerer og tænder et lys. We condole whit you”. Mindre end et døgn efter blev gruppen omtalt i TV-avisen kl. 18.30. Gruppen blev lynhurtigt til den hurtigst voksende gruppe på Facebook og i skrivende stund er der 5.000 medlemmer. Antal medlemmer vokser med ca. 1000 i døgnet. Folk skriver kondolencebreve til familien, sender blomster og lys, videoer, skriver beskeder til medierne, det offentlige Danmark og nærmiljøerne og alle debatterer i god tone.

Kort efter blev Facebookgruppen: ”Stop meningsløs vold” oprettet af Helen Toft. Også her vælter medlemmerne ind. Snart fik Helen ideen om at lave et Fakkeloptog”, og flere meldte sig straks som ”arbejdsbier”. Lenka Zintel gik i gang med at koordinere og planlægge. Mit bidrag bestod mest i, at komme med ideer, sprede budskabet og sætte Helen og Lenka i forbindelse med abros.dk, som er en platform for ildsjæle, der hjælper med at sætte samfundsgavnlige ting i værk. Jeg er selv medlem af abros.dk, som også er på Facebook. Derfor vidste jeg, at der hos abros.dk fandtes stærke kræfter, som kunne hjælpe Helen og Lenka. Snart strømmede det ind med tilmeldinger til Fakkeloptoget, som løber ad stabelen på torsdag kl. 20.00. Både startende fra København og Odenses Rådhuse. Al korrespondance foregår via inbox på Facebook.

Dilan Secilmis, er også på Facebook. Hun var ven med Dennis, og Dilan har oprettet en Facebookmindegruppe for Dennis, hvor hun har fortalt om sit liv med Dennis, og hvor Dennis´s kammerater har lavet sange til Dennis, som er lagt ud på Youtube.com, hvorefter de er blevet lagt ind på Facebookmindegruppen. I mindegruppen er også billeder af Dennis. Dilan forsøgte at starte en indsamling til Dennis familie, men det var påske og det var ikke nemt at få oprettet bankkonti m.v. Også Dilan sendte jeg over til Aamer brødrene på abros.dk og de gutter kan noget, som vi andre ikke kan. I løbet af et døgn, havde brødrene været ude og besøge Dennis familie, oprettet bankkonti, været i alle landets aviser, på DR´s teksTV og live på TV2 News. Indsamlingen var i fuld gang. Selv oprettede jeg en event om indsamlingen på Facebook. Det gav os den fordel, at jeg kunne invitere alle de 5.000 mennesker, som havde meldt sig ind i min første Favebookgruppe ”Vi kondolerer og tænder et lys”. Den samme fordel havde vi, da jeg oprettede en event om Fakkeloptoget.

Enkelte synes, at det er begyndt at ligne følelsesporno. Kondolencegruppen, Fakkeloptoget, Indsamlingen til Dennis familie, Mindegruppen og den megen medieomtale, er for meget for nogen. Nogen kommer med hånlige bemærkninger om Fakkeloptoget. De mener det er latterligt, at tro, man kan ændre noget som helst med et Fakkeloptog. Men især indsamlingen har nogen det dårligt med.

Jeg tror, at nogle gammeldanskere har det lidt skidt med, at der nu samles penge ind til Dennis familie. Nogen føler det forkert, at der bringes penge ind i tragedien.

Her til lands er vi vant til, at staten er leverandøren/sikkerhedsnettet, men i andre lande er en anden kultur, fordi de ikke har det samme velfærdssystem som os. Når nogen kommer i uheld samles der ind til vedkommende både for at hjælpe rent økonomisk, men også for med pengene at vise medfølelse og sympati.

Andre har bad feelings, fordi de samme tiltag ikke er sat i værk i andre lignende situationer, og nogen synes endda, at vi, der har sat disse ting i gang, viser disrespekt over for mennesker, som også har mistet, eftersom vi ikke gjorde noget for dem.

Billederne af den ulykkelige familie gik lige i hjertet. Her i Danmark er normen jo, at man ikke viser sine følelser og det er lidt "fint" at tage livets modgang med oprejst pande. I andre kulturer viser man sine følelser mere åbenlyst. Egentlig tror jeg det ville være sundt for det danske samfund, hvis vi viste vore følelser noget mere...

Det totalt umotiveret brutale drab har nok berørt mange, fordi vi alle føler: det kunne lige så godt have været os, fordi det har racistiske undertoner, fordi det er sket på en dybt uforståelig baggrund og fordi der er tale om et samfundsmæssigt problem.


På P1 hørte jeg her forleden en politiker fortælle, at folk der lavede demonstrationer, skrev læserbreve, debatterede og skrev artikler måske havde mere indflydelse på dagordenen end i hvert fald de politikere, som ikke er ministre har.

Det tror jeg, at politikeren på P1 har ret i.

Jeg vil opfordre dig til:

at melde dig ind i Facebookgruppen ” Vi kondolerer og tænder et lys. We condole with you.”
http://www.facebook.com/group.php?gid=11840946859

at møde op til FAKKELOPTOGET fra Rådhuspladsen torsdag kl. 20.00 med emnet "STOP VOLDEN"
du kan bare møde op, men også gerne melde dig til her
http://www.facebook.com/event.php?eid=12443116677

at Støtte Landsindsamling til dræbte Deniz´s familie
http://www.abors.dk

Udover at vise familien medfølelse, fortælle alle, at nu skal volden stoppe, så har jeg også et behov for at vise verden, at rigtig mange i Danmark harmes og chokeres lige meget om det er en gammel- eller en nydansker, der er ofret.

Til slut vil jeg hviske:

I 80´erne skrev Benny Andersen om den stille racisme i Danmark bl.a i digtet “”H.C. Andersens land”, hvor linien “Mit land med skrumpehorisont” indgår.

De få danske racister er ikke mere stille - de støje og larmer, så det næsten ikke er til at være her!

17. jul. 2007

Blog-Sommerferie. Jeg overlader pladsen til dig


Vi skal ud og samle lykkeglimt ind, derfor holder jeg blog-ferie indtil medio august, men vil ind imellem kigge ind på bloggen.

Hvis du har nogle forslag til, hvordan Danmark bliver et endnu bedre sted at leve, så skriv løs lige her under kommentarerne.

Intet er for stort og intet er for småt.

Har du nogle meget innovative ideer, som kræver mentalændring, så bare kom med dem.

Hvad med f.eks. at fusionere Danmark, Sverige og Norge? Hvorfor kan man ikke lægge lande sammen uden krig, hvis det er det rigtige at gøre? Vi kan jo fusionere virksomheder, lægge kommuner og amter sammen. Hvorfor ikke lande?

Eller har du set, at mange Folkeskoler i Danmark ikke opfylder undervisningsministeriets mindstekrav til antal undervisningstimer? Nogen kommuner har sparet 90 mio. kr. på Folkeskolen de sidste par år. Er dét måden at gøre det på?


Og skulle vi nu ikke til at få den kønskvotering på leder- og bestyrelsesjobbene? For det kan da ikke passe, at Danmark ikke udvikler sig på det område?

Måske har du ideer til, hvordan vi enten minimere den globale opvarmning eller ideer til, hvordan vi lære at leve med den globale opvarmning?

Hvordan er det nu med alle de krige? Er krige bæredygtige? Har du ideer til, hvordan vi minimere risikoen for terrorangreb, og har du ideer til, hvordan vi forhindrer at der begås Folkemord?

Hvordan sikrer vi os, at vore børn og børnebørn får mindst de samme muligheder, som vi selv har haft?

Er det ikke absurd, at man i EU ikke har en fælles integrationspolitik? Og er det ikke absurd, at landene forsker i det samme? Hvorfor fusionerer vi ikke forskningen?

Det er da tåbeligt, at Danmark, Norge og Sverige har hver deres ambassade verden rundt!

Hvordan giver vi både børnene og os selv mere af det, som vi har brug for og mindre af det som vi har friste-lyst til?

Og kunne vi så ikke få de der larmende scootere eller knallerter eller hvad de nu hedder gjort forbudte? De larmer og forurener og så er det meget sundere for kørende af disse helvedesmaskiner, at cykle.

Hvilke nye forbud ønsker du og hvilke vil du gerne af med?

Hvad bør vi gøre anderledes her i Danmark? Hvad kan vi gøre anderledes? Hvad skal vi gøre anderledes?


Har du tænkt over, at hvis det du laver lige nu ikke er lige så sjovt, som det var for fx 5 år siden, så er det måske på tide, at du begynder at lave noget andet?

Hvis du har lyst til at ændre på dit liv - eller har ændret på det -, så fortæl hvorfor og hvordan.

Hvad er du vred over i dag? Fortæl, fortæl.

SKRIV for fanden. SKRIV LØS, så tastaturet er rødglødende og dit sind bliver lettet. SKRIV. SKRIV lige her.

God sommer og på gen-look.

Bedste hilsner
Anni Løndal de Lichtenberg

11. jul. 2007

Når demokratierne sætter Verden i brand. Er krige bæredygtige?

Der er slemt nok, at den danske regering i høj grad fører DF-politik og er fedtet ind i DF´s fremmedfjendske retorik, men det er meget værre, at den danske regering agerer rygklapper for Georg Bush, især i en tid, hvor Georg Bush er en del af problemet og tydeligvis ikke en del af løsningen set i relation til Verdens problemer. Endnu mere skræmmende er det, fordi vi må erkende, at der kun findes én supermagt i verden: USA.

Men kan man forestille sig, at pengene i fremtiden bliver centreret andre steder end hos statsmagten? Fx hos kapitalfonde? Og gør det trusselbilledet mindre? Næppe. Kan man håbe på, at et af de nye "Tiger-lande" bliver i stand til at agere supermagt i fremtiden? Og er der grund til at tro, at de i relation til "Verdens Bedste" kan gøre det bedre end USA? Næppe

Gælder det så om at støtte USA, så USA fortsætter med at være den eneste supermagt? Ja, det gør det vel egentlig nok.

Altså må målet være, at FN og EU-landene både sammen og hver for sig hjælper (tvinger) USA´s magthavere til at gøre det rigtige, på den rigtige måde, på rette sted, til rette tid med involvering af de rette mennesker.

Rigtige venner er ikke ja-sigere. Rigtige venner ved, at de har et stort ansvar, fordi rigtige venner har, eller burde have, høj gennemslagskraft. Når man har evnen, så har man også pligten. Den pligt lever Danmark ikke op til, nok fordi vi har en regering, som mest af alt ligner en Bush-klon, bl.a. fordi regeringen er enige med Bush i Bushs budskab: "Hvis du ikke er med os. Så er du imod os." og ikke mindst fordi vi i Danmark har en historisk svag opposition.

Men heller ikke EU eller FN lever op til deres ansvar, som rigtige venner. Det er forhåbenlig fordi de ikke kan, og ikke fordi de ikke vil.

Det er bevidst, at jeg skriver Georg Bush og ikke USA, for som i Danmark, så er de to landes nuværende problemer centreret omkring nogle få personers handlinger eller skal vi hellere sige personlige egenskaber og menneskesyn, og i hvert fald her til lands, en uheldig mandatfordeling.

Som jeg ser det, så er både et flertal i den amerikanske befolkning og et flertal i den danske befolkning uenige med de to herrer - Bush & Foghs - strategi for, at løse verdens problemer og konflikter og indføre demokrati, lighed, ligeret og ytringsfrihed.

Derfor ser vi billeder af Anders Fogh Rasmussen, som smilende går rundt og udlevere skolebøger til de afganske børn, og ingen billeder af nedslagtningerne af afganerne - civile som talibankrigere. Men den slags virkede måske en gang for mange år siden. I dag virker den slags stik mod hensigten.

Hvad fortæller alt ovennævnte os så om demokratiets svagheder? I Danmark og i USA? I EU og i FN?

Der findes ikke et brugbart alternativ til den demokratiske styreform. Derfor gælder det om, at finde metoder til, hvordan vi minimerer demokratiets ulemper og svage sider og styrker demokratiets stærke sider med henblik på, at gøre Verden bæredygtig.

P.T. ser vi resultatet af en uheldig mandatfordeling i Danmark, og det bør være os en påmindelse om, hvad der kan ske, hvis omstændighederne er uheldige nok.

Hvad kan vi lære af fejlene begået i "Krigen mod Terror": Krigen i Irak og krigen mod bl.a. al-Qaeda og Taleban i Afghanistan/Pakistan? Ligger noget af løsningen i den måde, hvorpå vore demokratier fungerer/ikke fungerer?

Hvordan styrker vi demokratierne, så demokratierne kan løse problemerne med overophedning af kloden og missilskjoldproblemet med Putin. Og hvad med opbygning af atomvåben i Iran, konflikten mellem Israel, palæstinenserne og de øvrige arabiske lande? Hvad med overgrebene i den afrikanske Darfur-provins?

Hvad bør vi ændre? Hvad kan vi ændre? Hvad skal vi ændre?