Villy Vendekåbe og den falske kopi

"Villy-vendekåbes nye retroagtige minoritets-hotte delledansk sætter jeg meget gerne et RETUR-skilt i enden af, så det kan rejse hjem, hvor det kom fra: Tilbage til DF"

Af Anni Løndal de Lichtenberg

Der graves grøfter i Danmark og det er svært at gennemskue, hvem der er en del af problemet, og hvem der er en del af løsningen.

Er det den muslimske kultur, den indre danske svinehund, frygten for det fremmede, individers magtbehov, katastrofekapitalismen eller McCarthyisme, der er problemet?

Jeg blev for nylig i en debat, hvor jeg kritiserede Villy Søvndals selvfede delledanske kolonihaveretorik, spurgt: "Kan du da ikke lide Villy Søvndal?". Jeg vidste ikke lige, hvad jeg skulle svare, for gik spørgsmålet mon på den sympatiske, tilsyneladende ærlige piberygende Villy med kvindetække eller på den spritnye topstyrende skygge-Villy med et konkurrencegen, som ikke længere kan skjules og med karriereøjne, der drømmer om posten som statsministerkandidat? Den Villy, som lige har været på kursus hos retorikvirksomheden Rhetirica, der roser Villy for at klæde sig bedre, at bruge slagkraftige billedskabende ord, som gør DF blå af misundelse, og for at tilegne sig Foghs stil og kropsholdning i kometfart! eller gik spørgsmålet på SF´s vendekåbepolitik, som startede da SF´s nyansatte spindoktor sort på hvidt viste Villy, hvilken madding han skulle bruge, og hvor han skulle kaste snøren ud?

Det endte med, at jeg på debattørens spørgsmål svarede: "Villy-vendekåbes nye retroagtige minoritets-hotte delledansk sætter jeg meget gerne et RETUR-skilt i enden af, så det kan rejse hjem, hvor det kom fra: Tilbage til DF", for jeg synes, at Villys seneste delledanske sprog ville passe bedre til en midaldrende uuddannet mand, i gråhvid netundertrøje med en udgået rød/hvid klaphat på hovedet og Dannebrog i den ene hånd, en NETTOpose med Harboe-dåsebajere i den anden, og hvis eneste kendskab til verden stammer fra en SPIES-rejse til Mallorca, hvor rejsens højdepunkt var en grisefest, men så huskede jeg lige i sidste øjeblik, at debattøren for nylig havde belært os alle om, at det ikke hed "mail" men "e-post", hvorefter debattøren, som ellers hæver ytringsfriheds-skiltet så ofte, at jeg har en mistanke om, at hans idol er en journalist på EKSTRA-Bladet, til min store overraskelse insisterede, ja, nærmest krævede, at vi alle udsatte vore egne indlæg for en sprogrensning, så vi bevarede danskheden. Jeg blev helt klam ved danskheden, for debattøren er en af dem, der aldrig udøver selvcensur og som kræver retten til at kalde en spade for en spade. Han fortæller stolt: "Jeg taler så folk kan forstå mig."

Villys pibe har unægtelig fået en anden lyd! En glammende opportunistisk svinagtig lyd. Nogen burde bede ham om at stikke piben ind, inden de gamle vælgere rejser børster og giver ham et ordentligt dask med poten, mens en fra flokken ikke nøjes med at bide ham i haserne, men tilføjer ham et sår, som han ikke kan slikke, fordi det sidder i ryggen på Villys skygge, som Villy ikke ville kendes ved, men som han nu på smertelig vis må erkende følger ham over alt.

Villy, i Søndagsavisen bruger du næsten en hel side på at forklare og forsvare din retronye delledanske stil. Gentagne gange siger du noget i retning af: "Det er vigtigt, at man er den samme person i alle sammenhænge". Først skal man jo overbevise sig selv, Villy. Det ser næsten ud, som om at du messer budskabet til dig selv. Jeg kender dig ikke godt nok til at vide, hvad dine motivationsdrivkrafter er, men enten har du tidligere skjult dit konkurrencegen og dit behov for magt rigtig godt eller også er du ved at miste din personlige integritet. Måske leder du efter dig selv ovenpå en periode med mageskiftet og overvældende karrieresucces. Det kunne se ud som om, at du er i en identitetskrise, måske fremkaldt af hjernevaskere, som tilsyneladende har en færdigsyet mening om, hvilken stil, kropssprog og retorik der virker og det uanset kundens personlighed. Det kunne også være, at du mangler lidt selvtillid. At du er hunderæd for ikke at slå til, hvorfor du har kigget dig om, og luret, hvad de bedste gør bedre. Derfor handler du nu som en klon af DF og Fogh. Selv Foghs bemærkning om, at succes kræver ydmyghed, gentager du, og din baggrund som landmandssøn trækkes frem i front, samtidig med, at du pleaser DF´s vælgere ved at bruge DF-retorik og ved at sige, at problemet skyldes nogle kulturelle mønstre.

Hvilke kulturelle mønstre, Villy? Kender du til nogle kulturelle mønstre, som de ca. 141, som er i politiets søgelys, har, men som de ca. 2-250.000 andre ikke har? For vi kan vel godt blive enige om, at det først er, når man begår noget ulovligt, at man bliver betragtet som uønsket her i landet?

Villy, selv inden for managementverdenen har man for længst indset, at de bedstes metoder ikke kan kopieres. Det er nemlig sådan, at de bedste har udviklet deres metoder ud fra den unikke platform, som de står på. Hvad der er bedst for den ene, er sjældent bedst for den anden. Kunne man bare kopiere de bedstes metoder, så ville vi jo alle være lige gode, og det er vi, som bekendt ikke. Den kloge evner at lade sig inspirere af de bedste og derefter bortkaste, hvad der ikke passer til den kloges platform og tilpasse det, som kan og bør tilpasses. Villy, du kopierer hovedløst!

Hvem er du Villy?

Kære SF´er: jeres formand har tabt sin identitet og derfor er han namnam for hjernespinsdoktorerne. Pas godt på jeres formand indtil han igen bliver i stand til at passe på sig selv.

Djærvt, selvfedt delledansk eller internationalt brobyggerdansk?

Danmark er blevet verdensberømte på det politisk ukorrekte. Den fri porno, demagogiske citater sagt af Folketingspolitikere, diabolske politiske plakater, og Muhammad cartoons controversy er den perlerække af danske depraverede begivenheder, som mest af alt har fyldt spaltepladsen i verdens aviser og gjort sig fortjent til forevigelse på Wikipedia-global, som er verdens mest brugte encyklopædi. Der er nok en grund til, at det blev en dansker der opfandt korkbæltet og antabuspillen.

I andre lande er en aktiv søgen efter det politisk korrekte sprog. Et sprog, som er neutralt, og som bygger bro over forskelle i stedet for at gøre skellene dybere. I Danmark er der en aktiv søgen efter det politisk ukorrekte sprog, som så søges gjort politisk korrekt .... i Danmark. Senest set ved at SF´s Villy Søvndal på populistisk vis har taget DF-retorikken til sig, hvilket fik en blogger til at udbryde: "DF-retorikken har sejret ad helvede til". Det er ikke følsomhed i sprogbrugen, der kendetegner en gruppe af vore folkevalgtes offentlige ytringer, og man fristes til at mistænke dem for på udspekuleret vis at støje med vilje.

”Forundring fryder”, siger man jo. Måske forundrer vi os bare for lidt over sproget og dets virkninger?

Vi ved jo at sprogbrug, tanke og handling hænger sammen og vi ved, at ord og sprogbrug skal forstås i den kontekst, de bruges i, så derfor er der al mulig grund til at være opmærksom på sprogtendenserne. Principielt er det jo politikerne der definerer det politisk korrekte sprog, men i praksis er det lige så meget mediesproget, der er bestemmende for, hvordan alle andre taler og skriver dansk. Mediesproget er den fælles referenceramme. Hvordan ser det så ud med det mediedanske sprog?

Reparatiossprog eller politisk korrekte eufemismer, som fx ”udlændingeservice”, "starthjælp", "cafépenge", "forsvarsministeriet", "velfærdsministeriet", "fangetransporter", "væbnet humanitær indsats" og "forstærket forhørsteknik" implementerer medierne desværre alt for gerne. Måske fordi journalisterne ukritisk følger med strømmen og ikke tør eller vil gå imod. Overordnet set, så er mediernes sproglige rygrad ved at degenerere samtidig med, at de fortravlede redaktører, i en evig jagt på Breaking News, glemmer at tjekke om fakta er fakta. Åbenlyse løgne efterprøves ikke, men får lov til at udvikle sig til globale mediesandheder, og næsten endnu værre, så tager vi gang på gang medierne i, at skabe deres egne nyheder, og ikke sjældent via lidet søgte journalistfaglige nørdargumenter eller direkte løgne og manipulation. Vel og mærket nyheder, som sælger aviser - koste hvad det vil.

Ord kan skabe mere ufred og slå flere ihjel end krudt og kugler. Derfor er det betænkeligt ukritisk, at give journalisterne våbenet "ord" i hænde, når nu journalistik er blevet en forretning som kræver effektivitet, produktivitet og øgede avancer, og journalisterne samtidig er blevet en slags industriarbejdere, der skal levere samlebåndsnyheder, hvor det eneste succeskriterie er: antal hits eller solgte aviser. Derfor ser vi oftere og oftere journalist-Lemminge-effekten, hvor de samme historier går igen i de forskellige aviser uden nogen gør sig den ulejlighed at researche på sandhedsværdien. Måske fordi antallet af nyhedsjournalister formindskes, mens antallet af informationschefer, kommunikationskonsulenter, spindoktorer og PR-folk øges? Måske fordi de dygtigste kommunikationsfolk foretrækker et vellønnede spindoktor-job, mens de middelmådige må nøjes med et mindre godt lønnet job i en branche, hvor det fysiske og psykiske arbejdsmiljø kun misundes af kontanthjælpsmodtagere og andre arbejdsledige, der presses så meget, at de i dag er den gruppe, som træder frem i neon i stressstatistikkerne.

I mediernes interview med politikerne og på politikernes blogs og i deres nyhedsbreve begynder man at fornemme, at "reperationssprog" er ved at få en hel ny betydning. Her handler det nemlig ikke om at bygge broer, men mere om at springe broer i luften, så skellene bliver afgrundsdybe. Det er som om, at flere af vore folkevalgte politikere bevidst vælger et sprogbrug, som har til hensigt at sætte verden i brand - og måske netop derfor er det dem, der kommer til at fodre nyhedsmaskinen. Billeder af broer der bygges, sælger ikke nær så godt, som billeder af broer der sprænges i stumper og stykker.

Danmark er delt i to. To magneter, der frastøder hinanden. Skal vi igen få magneterne til at hænge sammen, har vi brug for en en politisk superleder der evner at få så modsatrettede poler, som fx DF og DI til at samarbejde om global brobygning og nogle mediefolk, som holder op med at tisse i bukserne.

Globalisering med polarisering eller harmonisering?