Jammerbugt Kommune overtog i 2003 et asylcenter fra Røde Kors.
Børnene går nu i den lokale Folkeskole
Børnene går til fritidsaktiviteter som svømning og ridning
Forældrene modtager undervisning og kommer i praktik på lokale arbejdspladser
Asylcenterets sygeplejerske er ansat på fuldtid i centeret
Resultatet er, at både asylbørnene og deres forældre trives meget bedre end på andre asylcentrer.
Der er sparet mellem 350.000 kroner og en halv million om året i sundhedsudgifter siden overtagelsen«, siger Thorkild Poulsen, der er centerleder på Brovst Asylcenter til Politiken. Asylansøgernes lægekonsultationer faldt med 30 procent allerede det første år.
»Nye børn kan være triste og indesluttede, når de ankommer, men der er ikke et eneste barn her, som ikke ændrer sig til det bedre efter en til to måneder«, siger sygeplejerske Susanne Løgsted.
SÅDAN! Tak fordi nogen i Danmark handler i overensstemmelse med de danske værdinormer.
Nu mangler vi bare to ting:
- at give asylansøgerne og de afviste asylansøgere mulighed for at bo ude i lokalsamfundet. Man burde have en regel om, at mennesker højest må opholde sig i et asylcenter i 3 måneder. De 3 måneder skulle bruges til at finde ud af, hvilken hjælp asylansøgerne har behov for fysisk som psykisk.
- at lade være med at afvise asylansøgere, som kommer fra lande, hvor de risikerer bortførelse, tortur, voldtægt, fængsel p.g.a. politiske holdninger og selvfølgelig mord og sultedøden eller at deres børn løber ind i en kugle på gaden.
Vi har behov for et EU-udvalg, der tager beslutning om, hvem der skal have asyl og hvem ikke, for noget tyder på, at det er skadeligt for Europa, at overlade den slags beslutninger til de enkelte lande. Lad EU administrere flygtningestrømmen, og lad EU tage beslutning om, hvor mange flygtninge landene skal kunne modtage. F.eks. udregnet udfra befolkningstallet, arbejdsløshedsprocenten og den økonomiske situation i landet.
Så ville vi kunne sende en masse ambassadører ud i verden, som alle taler pænt om Danmark og EU. Og vi ville forebygge terror i stedet for som nu: nærmest at provokere til terrorangreb.
Tak til Brovst Kommune
Kilde: http://politiken.dk/indland/article389927.ece
Læs også:Sådan får vi bugt med terrorismen: De 4 ben"Manipulation med Frygt""Går du med hvide strømper?""Genial løsning på TerrorTruslen""For 150 millioner kroner frygt""En øjenåbner om Dansk Folkeparti (DF)""Hvad skal jeg med velstand, hvis prisen er utryghed?""Jeg forstår også flagafbrændingen!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar