Danmark begår bevidst noget der ligner psykisk tortur mod børn, for at skræmme forældre i nød fra at tage til Danmark.
Selvom de danske aviser har været fulde af historier om de lidelser, som de danske asylbørn udsættes for, så accepterer danskerne åbenbart, at man i Danmark bruger asylbørnene som en slags ofre, en slags børnesoldater, en slags skjold mod indvandring , der skal beskytte Danmark mod, at andre forældre i nød søger til Danmark.
Danskerne kan jævnligt læse uhyggelige historier i deres aviser, som fortæller at de danske asylbørn udsættes for noget der ligner psykisk tortur. At børnene omsorgssvigtes, mishandles og at de lider og får traumaer for livet.
Men det får ikke danskerne til at kræve, at børn i Danmarks varetægt ikke lider, og får traumaer for livet p.g.a. de omstændigheder børnene lever under i Danmark.
Danskerne accepterer at asylbørnene må lide, for at stoppe den i forvejen meget lille indvandring til Danmark.
Danskerne har nu strammet indvandrerpolitiken så meget, som den overhovedet kan strammes og lidt til, og derfor ledte Danmark efter andre metoder til at undgå indvandring.
Danskerne opdagede at billeder af asylbørn der lider og behandles ekstremt grovt af den danske regering, og en stigende åbenlys racisme, som bliver udtalt fra Folketingets Talerstol, virker som en stopklods for indvandringen.
Danmark sender et meget tydeligt signal til forældre i nød:
"Hvis du søger om asyl i Danmark, så skal du være stærk nok til, at se dine børn lide. Kan du ikke klare, at se dine børn lide, så vælg et andet land end Danmark!"
Hvad er egentlig forskellen på Danmarks måde, at forhindre indvandring på, og rædselsregimers måde, at forhindre udvandring på?
Danskerne accepterer at asylbørnene lider, og at børnene bliver brugt som skjold mod indvandringen, for et flertal af danskerne stemmer på partier, som ikke vil ændre på asylbørnenes forhold.
Forholdene i de danske asyl-lejre er uhyggelige, det ved danskerne godt.
For danskerne har læst, at asylbørnene bliver traumatiseret af deres meget langvarige ophold - 3,4 og ja, op til 8 år - i skiftende danske asyl-lejre med ingen fysisk plads, og ingen mulighed for at stimulere børnene. Børnenes forældre kan dårligt hjælpe deres børn, for de er selv traumatiseret. Børnene er depressive, har angstanfald og går med tanker om selvmord.
Flere og flere danskere er ved at få øjnene op for, at de danske asyl-lejre godt kunne udvikle sig til terroristudklækningssteder, og danske erhvervsfolk er begyndt at røre uroligt på sig, for de er begyndt at kunne mærke, at den danske behandling af asylbørn, gør det sværere og sværere at få ordrer i udlandet, og sværere og sværere at tiltrække gode hjerner til Danmark.
Almindelige danskere har startet en underskriftindsamling, hvor de kræver amnesti NU til asylbørnene og deres forældre. Der er allerede samlet 66.000 underskrifter ind.
Her fra skal lyde:
"Men det eneste der hjælper er, at I enten vælter regeringen og stemmer nogen ind, som ikke misbruger børn og udsætter børn for lidelser, der giver dem trauma for livet, for at nå politiske mål eller at I får overbevist den nuværende regering om, at ingen vil stemme på et parti, der bevidst udsætter børn for lidelser. "
SIG´ FRA, dansker!
Vis at demkokratiet virker! Vis at demokratier beskytter de svage.
Lav bannere, hvorpå der står:
"Et demokrati skal kendes på, hvordan demokratiet behandler de svageste i både eget land og verden"
STOP MISHANDLINGEN AF ASYLBØRN
At tie er at acceptere børnemishandling
Skriv under her AMNEST NU
Så har du da gjort noget.
12 kommentarer:
FAKTABOKS:
Antallet af asylansøgere som kommer til Danmark er faldet drastisk i de seneste år. I 2005 ankom der således 2281 asylansøgere mod mere end 12.000 mennesker tilbage i 2000 (1).
De færre flygtninge i Danmark skyldes ikke, som man kunne håbe, at der er blevet færre flygtninge på verdensplan i de sidste fem år. Man må formode det i høj grad skyldes stramningen i dansk asylpraksis, som selvfølgelig rygtes langt udover Danmarks grænser.
En væsentlig stramning skete i 2002 da Danmark afskaffede ‘de-facto’ flygtninge status. Dette indebar at flygtninge, som f.eks. er stærkt traumatiserede og oplever stor subjektiv frygt, ikke længere kunne opnå flygtningestatus i Danmark (2).
Den generelle stramning i dansk asylpraksis har også medført -- udover at færre flygtninge søger mod Danmark -- at færre af de asylansøgere, som kommer til Danmark i dag, bliver anerkendt som flygtninge (konventions og B-status flygtninge).
I dag bliver således mindre end en ud af fem asylansøgere i Danmark anerkendt som flygtning (anerkendelsesprocenten er 17%). I år 2000 anerkendtes hver anden asylansøger som flygtning (1).
Flygtningestrømmen til Danmark tyder desuden på at være yderligere aftaget i 2006. Indtil videre har Danmark modtaget omkring 150 asylansøgere om måneden i år (3). Dette kan sammenstilles med f.eks. Sverige, som lige nu modtager omkring 2.000 asylansøgere om måneden (4). Norge modtager omkring 430 asylansøgere om måneden (5).
Sidste år fik 1147 mennesker i alt asyl i Danmark i 2005 – dette tal inkluderer bl.a. kvoteflygtninge (483), konventions og B-status-flygtninge (369), og asylansøgere som fik humanitær opholdstilladelse (186) (1).
Hvor mange (afviste) asylansøgere bor i Danmark?
Lige nu bor 2.007 mennesker på danske asylcentre. 517 af disse er børn under 18 år. De har i gennemsnit boet i Danmark i 1.216 dage, dvs i fire år (8a).
Lidt over halvdelen af denne gruppe mennesker er afvist asyl og i såkaldt udsendelsesposition, d.v.s. de har en udrejsefrist. 1.175 personer, heraf 248 børn, befinder sig i udsendelsesposition, ifølge Udlændingestyrelsens seneste udtræk (8b). 831 af dem har været i Danmark i mere end tre år, mens 508 har opholdt sig i Danmark i 5 år eller flere (8b).
Mange af de asylafviste i udsendelsesposition bor på udsendelsescentrene Avnstrup (Roskilde) og Sandholm (Birkerød) og er på motivationsfremmende foranstaltninger som bl.a. inkluderer ugentlig meldepligt til politiet og kostpengeordning. Således er 740 personer på motivationsfremmende foranstaltninger (8a).
Ideen med de motivationsfremmende foranstaltninger er at motivere den afviste asylansøger til at rejse tilbage, nu han/hun ikke kan tvangsudsendes, ofte pga af usikre forhold i hjemlandet. Men som det fremgår af tallene har omkring halvdelen af de asylafviste i udsendelsesposition været i landet i mere end fem år -- dvs de motivationsfremmende foranstaltninger primært forårsager en forværring af den asylafvistes levevilkår i Danmark.
De asyl-afviste i udsendelsesposition kommer primært fra Irak (594), Kosovo (143), Somalia (71), Iran (59) og Palæstina (46).
Hvorfor rejser de ikke bare hjem?
Årsagerne til at de asylafviste flygtninge ikke vil rejse hjem er mange, bl.a.:
Frygt for den ustabilitet som typisk stadig præger hjemlandet – at det er for farligt for deres børn at færdes i gaderne.
Manglende kræfter og ressourcer til at genetablere en tilværelse i det land de engang flygtede fra.
Frygt for fortsat religiøs, politisk, eller etnisk undertrykkelse.
Årsagerne til at Rigspolitiet ikke kan tvangshjemsende visse befolkningsgrupper varierer fra land til land (9):
Irak: De irakiske myndigheder vurderer, at sikkerhedssituationen og levevilkårene i landet er for usikre til, at de kan anbefale afviste asylansøgere at tage hjem.
Kosovo-provinsen: FN-myndigheder (UNMIC), vil ikke tage ansvar for at modtage afviste asylansøgere (primært etniske serbere og romaer fra Kosovo-provinsen).
Iran: Den iranske regering vil kun modtage iranere som har et pas eller frivilligt underskriver en ansøgning om et rejsedokument.
Somalia: Kun Somaliere fra Somaliland kan tvangsudvises, da dette er det eneste område af Somalia, hvor Danmark har en aftale om tilbagetagelse af afviste asylansøgere.
Livsvilkår for de afviste asylansøgere som ikke kan tvangshjemsendes
For den gruppe afviste asylansøgere som har været i Danmark i mange år gælder det at de har flyttet asylcenter mange gange. I en nylig rapport fra Socialforskningsinstituttet (SFI) om asylbørnenes vilkår fandt man, at de 20 undersøgte familier i gennemsnit var flyttet rundt mellem asylcentrene 6.3 gange (11).
Mange flytninger betyder bl.a. at børnene “har færre muligheder for at få varige venskaber med jævnaldrende børn og med andre voksne end deres forældre.” (11, s. 10). Det betyder igen at børnene er afhængige af deres forældre og søskende mht. at lære almindelige sociale regler og praksis.
Og dette er fatalt. For ventetiden ødelægger mange af forældrenes evne til at tage sig af deres børn.
Asylafviste bliver syge af ventetiden
Det er veldokumenteret, at lange opholdstider har betydet at familier, som var velfungerende da de ankom til Danmark, er blevet syge/brudt sammen under deres ophold i Danmark (10,11).
I SFI rapporten observerede man, at blandt 13 af 14 familier som havde boet på centre i mere end to år var der fysiske og psykiske lidelser hos forældre med brug af psykofarmaka og/eller smertestillende medicin (11).
At man derudover sætter de afviste asylansøgere som ikke vil rejse ‘frivilligt’ på motivationsfremmende foranstaltninger, pålægger disse familier yderligere stress (10).
Hvad laver de afviste asylansøgere?
De prøver at følge med i om der er noget nyt i forhold til deres sag. De melder sig hos politiet to gange ugentligt, hvor de skriver under på fortsat ikke at ville rejse frivilligt. Og så venter de.
For når man er afvist asylansøger må man ikke arbejde. Der er mange eksempler på unge mennesker over 16 år som intet laver – de har nemlig ikke mulighed for at uddanne sig og de må ikke komme i praktik. De går og spilder livet.
Og så følger man med i hvilken familie, der nu er blevet tvangshjemsendt på asylcenteret.
Tvangshjemsendelser
Løbende tvangshjemsender de danske myndigheder afviste asylansøgerne. Nogle af sagerne kommer op i medierne som f.eks. moderen fra Bosnien med anoreksi, som blev tvangshjemsendt med sine to børn d. 26 okt 2006 og den 15-årige forældreløse dreng fra Sri Lanka, som gik under jorden for at undgå tvangsudvisning.
Desuden har rigspolitiet siden slutningen af juli 2006 tvangshjemsendt en stor gruppe mennesker fra Kosovo, som havde været i Danmark nogle gange seks år. Tvangs-hjemsendelser til Kosovo blev da mulige, da FN flygtningeorganisationen UNHCR i juni 2006 publicerede en statusrapport, hvori der stod at visse befolkningsgrupper såvel som kronisk syge ikke længere behøver beskyttelse af det internationale samfund.
Det vi fik fortalt fra beboerne i forbindelse med tvangshjemsendelser var, at typisk vækkedes en familie af politiet tidligt om morgenen og fik 15 minutter at pakke i. Senere er man begyndt at frihedsberøve et familiemedlem, for at sikre sig at familien ikke ‘går under jorden,’ indtil rejsepapirer er i orden.
Et eksempel på hvor meget systemet pressede på mht tvangshjemsendelser er at en kørestolsbrugende 76-årige kvinde (Kosovo-albaner) på Avnstrup blev hentet af seks politibetjente i midten af september 2006 for at sættes i Sandholmlejrens fængsel, indtil hun kunne tvangshjemsendes. Hun kom hurtigt tilbage på Avnstrup og er nu blevet tvangshjemsendt med hendes søn og familie, som var tilbage på Avnstrup.
Der er flere forskellige medier som Politiken og DR plus mennesker og foreninger, som har undersøgt, hvordan det går de familier der er blevet tvangshjemsendt til Kosovo. Læs/lyt til bl.a.asyladvokat Hans Boserups beretning fra Kosovo og betragtninger om Danmarks asylpolitik og Mona Ljungberg fra Støttekredsen for Flygtninge under Fare besøg hos nogle af de tvangshemsendte i Kosovo.
Kilde: http://www.amnesti-nu.dk/
Allerede i 2004 offentliggjorde Oxford Universitet en undersøgelse af de danske asylbørns trivsel efter at de har opholdt sig i danske asyllejre, som afviste asylansøgere.
Af rapporten fremgår det, at selvom disse børn har oplevet krig, mistet en forældre, havde en forældre der var blevet tortureret inden de kom til Danmark, så er det opholdet, som afviste asylbørn i de danske asyllejre, som helt har taget modet fra dem. De børn, som fik asyl, klarede sig langt, langt bedre.
http://eurpub.oxfordjournals.org/cgi/reprint/15/3/233
…jeg mangler ord.
Hvis det ikke er mishandling, så ved jeg ikke, hvad det kan kaldes.
Det ligner psykisk tortur af BØRN.
Undersøgelsen er offentliggjort af Oxford Universitet. Verden ved besked om virkningen af de danske asyllejre på børn.
Verden har i flere år på diplomatisk vis forsøgt at presse Danmark til en human asylpolitik. Det er ikke lykkes verden.
Hvad mon verdens næste træk bliver.
For ingen kan holde ud at se på, at børn lider …. især ikke børn, som har lidt mere end tilstrækkelig i forvejen…. med undtagelse af et flertal i Danmark…..som hellere ser børn lide, end at 2000 mennesker om året får asyl i Danmark.
Hvad er der dog sket med danskerne???
Hvis nogen sagde til mig for 20 år siden, at en dag vil danskerne acceptere, at børn i Danmark lider, hvis bytteprisen er, at færre søger asyl i Danmark, så ville jeg have været sikker på, at det aldrig ville ske.
Men det sker lige nu.
Hvordan kan vi dog acceptere det?
Vi har brug for at Verden kommer og rusker op i os, for vi er blevet angrebet af ondskabens bacille.
Vi er kommet ind i en hvirvelstrøm, hvor vi har mistet evnen til at se, hvad der er rigtigt og forkert.
Verden: kom og hjælp os ud af hvirvelstrømmen! Kom og kurer os for ondskabens bacille.
Jeg har lige lagt følgende ind på Anders Fogh Rasmussens blog. Nu må vi se, om det bliver godkendt....
Der er fare for, at vi selv udklækker terrorister både p.g.a. de danske asyllejre og fordi der fra Folketingets Talerstol bliver sagt ting, som tenderer racisme, og fordi politiet i Danmark er under mistanke for mere hårdhændet behandling af nytilflytterne og fordi tonen i den danske debat tendere racistiske udtalelser og fordi, nytilflytterne har meget svært ved at blive ansat af de danske arbejdsgivere. Desuden er de danske tal for nytilflytternes karakterer i Folkeskolen meget dårligere end de lande, som vi normalt sammenligner os med og dette til trods for, at vi modtager færre nytilflyttere end dem. Og så var der jo hele Muhammed-Skandalen og statsministerens manglende lyst til at gå i dialog med ambassadørerne. For slet ikke at tale om Danmarks stramme indvandringspolitik, som er blevet kritiseret verden over.
Allerede i 2004 offentliggjorde Oxford Universitet en undersøgelse af de danske asylbørns trivsel efter at de har opholdt sig i danske asyllejre, som afviste asylansøgere.
Af rapporten fremgår det, at selvom disse børn har oplevet krig, mistet en forældre, havde en forældre der var blevet tortureret inden de kom til Danmark, så er det opholdet, som afviste asylbørn i de danske asyllejre, som helt har taget modet fra dem. De børn, som fik asyl, klarede sig langt, langt bedre.
http://eurpub.oxfordjournals.o.....t/15/3/233
…jeg mangler ord.
Hvis det ikke er mishandling, så ved jeg ikke, hvad det kan kaldes.
Det ligner psykisk tortur af BØRN.
Undersøgelsen er offentliggjort af Oxford Universitet. Verden ved besked om virkningen af de danske asyllejre på børn.
Verden har i flere år på diplomatisk vis forsøgt at presse Danmark til en human asylpolitik. Det er ikke lykkes verden.
Hvad mon verdens næste træk bliver.
For ingen kan holde ud at se på, at børn lider …. især ikke børn, som har lidt mere end tilstrækkelig i forvejen…. med undtagelse af et flertal i Danmark…..som hellere ser børn lide, end at 2000 mennesker om året får asyl i Danmark.
Hvad er der dog sket med danskerne???
Hvis nogen sagde til mig for 20 år siden, at en dag vil danskerne acceptere, at børn i Danmark lider, hvis bytteprisen er, at færre søger asyl i Danmark, så ville jeg have været sikker på, at det aldrig ville ske.
Men det sker lige nu.
Hvordan kan vi dog acceptere det?
Vi har brug for at Verden kommer og rusker op i os, for vi er blevet angrebet af ondskabens bacille.
Vi er kommet ind i en hvirvelstrøm, hvor vi har mistet evnen til at se, hvad der er rigtigt og forkert.
Verden: kom og hjælp os ud af hvirvelstrømmen! Kom og kurer os for ondskabens bacille.
Udlændingeservices egne tal dokumenterer nu, at børn og unge bliver psykisk syge af de årelange ophold i landets asylcentre og koster store summer til døgnanbringelser og behandling hos psykolog og psykiater.
Det samme blev dokumenteret i 2004, hvor Oxford Universitet offentliggjorde en undersøgelse af de danske asylbørns trivsel, og hvor det blev dokumenteret, at på trods af, at disse børn havde oplevet krig, mistet en forældre og havde familiemedlemmer, som var blevet udsat for tortur inden familien kom til Danmark, så er det opholdet i de danske asyllejre, som gør børnene psykiske og fysiske syge. De børn, som hurtigt kom ud af asyllejrene og som har den samme baggrund, som de afviste asylbørn, klarede sig langt, langt bedre. Kilde: http://eurpub.oxfordjournals.org/cgi/reprint/15/3/233
ALtså er det opholdet i de danske asyllejre, som gør børnene psykiske og fysiske syge.
Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) siger, at hun ikke vil være med til at give midlertidige opholdstilladelser. "Det handler først og fremmest om at få afviste asylansøgere til at rejse hjem." udtaler Hvilshøj til Politiken i dag.
Hjem til hvad? Døden? Bortførelse? Voldtægt? Tortur? For det er jo præcis, hvad de afviste asylansøgere risikerer. Nogen grupper i Irak, ser jo de afviste asylansøgere som landsforrædere.
Lige nu bor 2.007 mennesker på danske asylcentre. 517 af disse er børn under 18 år. De har i gennemsnit boet i Danmark i asylcentrene i 4 år. 1.175 personer, heraf 248 børn, er afviste asylansøgere. 831 af dem har været i Danmark i mere end tre år, mens 508 har opholdt sig i Danmark i 5 år eller flere.
Men de 1.175 afviste asylansøgere - heraf 571 fra Irak, kan ikke lokkes til at rejse hjem, heller ikke selvom de tilbydes "motivationsfremmede ydelser" såsom et økonomisk éngangsbeløb, for regeringen i Irak fraråder, at de kommer hjem, fordi der er stor risiko for at de mister livet, hvis de rejser hjem. De fleste danskere forstår godt de irakiske afviste asylansøgere. For danskerne ser bestemt heller ikke Irak, som et land, man rejser til, hvis man har børn.
Når Hvilshøj afviser asylansøgere fra et land som Irak, så vil jeg tillade mig at råbe: SÅ ER DER NOGET GALT MED BETINGELSERNE FOR AT FÅ ASYL I DANMARK.
Gentagne gange læser vi historier i aviserne om udviste danske asylansøgere der enten er forsvundet i det land, som de er udvist til af Danmark, eller at de er døde eller er blevet tortureret.
Vi har utallige gange fået bekræftet, at Hvilshøj og regeringens meninger om, hvilke lande der er sikre, er dødsens forkerte. Folk bliver tortureret og myrdet p.g.a. den danske regerings fejlbedømmelser! Og børn bliver psykisk syge, fordi forældrene godt ved, at den danske regerings bedømmelse af, hvilke lande, der er sikre, er forkerte, hvorfor de nægter at rejse hjem selvom de godt ved, at opholdet i de danske asyllejre, gør både dem selv og deres børn syge. Men alternativet er værre: nemlig Døden, Bortførelse, Voldtægt og Tortur. Man kan roligt sige, at disse afviste asylansøgere bliver tvungen til at vælge mellem pest og kolera.
Vi danskere, ved også godt, at regeringens evne til at dele verden op i "sikre" og "usikre" steder, er ikke eksisterende.
Vi danskere ved godt, at de irakiske afviste asylansøgere sandsynligvis mister livet, hvis de rejser hjem.
Hvordan kan vi danskere så accepterer, at vi har en regering der udviser til Irak?
Hvordan kan vi danskere acceptere, at mennesker, som risikere livet, hvis de rejser hjem, behandles, så de bliver psykisk og fysisk syge, mens de opholder sig her i vort land?
Hvordan kan vi dog accepterer, at den danske regering udsætter børn for psykisk tortur i en sådan grad, at det ender med, at de må anbringes på en døgninstitution for at være under konstant overvågning, så det ikke lykkes dem, at tage livet af sig selv? Nogen lykkes det for!
Vi driver børn til selvmord her i landet.
Og vi ved det!
Du og jeg ved det.
Flertallet i Danmark accepterer, at vi driver børn til selvmord. Det gør flertallet, fordi flertallet åbenbart godt kan bære, at nogen børn bliver psykisk syge og tager deres eget liv, når blot "belønningen" er, at så få som muligt får opholdstilladelse her i landet.
Stemmer du på partier, som går ind for, at nogen kan opholde sig i de danske asyllejre mere end MAX ét år, så er du skyld i, at nogen børn bliver psykisk syge og tager deres eget liv. Man kan sige, at du er med til at skubbe disse børn ud over kanten og lige i døden.
Du er også med til, at "uddanne" nogen ambassadører for Danmark, som tager rundt i verden, og fortæller, at i Danmark tillader danskerne, at deres regering udsætter uskyldige børn for psykisk tortur for at nå et politisk mål.
Faktsik er du med til at så had til Danmark i verden.
Ved du hvad had kan medføre?
Dårligt omdømme? Ja, det er rigtigt, men ikke det værste.
Mindre mulighed for at få verden til at forstå, at demokrati ikke er den bedste styreform, men p.t. den bedste? Ja, også dét er rigtigt, men heller ikke det værste
Terrorisme? Ja.
Jeg har også svært ved at tro det, men siden det bare fortsætter og fortsætter år ud og år ind, så er jeg bange for, at et flertal i Danmark faktisk har holdningen:
Behandel alle fremmede så dårligt, at de tager hjem, og gør det så tydeligt, at hele verden ved besked, så ingen længere ønsker at komme til Danmark.
Prøv og læs, hvad cand.oecon Peter Mogensen tidligere politisk rådgiver i Statsministeriet og nu politisk kommentator bl.a. på TV2, skriver på sin blog (har rettet trykfejlene):
Hvis man kender lidt til politik, så ved man, at er der noget politikerne er sensitive overfor, så er det folkestrømninger.
Politikerne måler folkestrømningerne gennem private meningsmålinger og fokusgrupper.
Derfor ved politikerne præcis, hvor de har befolkningen i diverse politiske spørgsmål.
Forestiller man sig det tankeeksperiment, at et flertal pludselig mente at asylbørnene for enhver pris, også hvis det førte til mere indvandring, skulle have bedret deres vilkår, så behøvede vi fra pressen næppe komme til politikerne og spørge efter en politikændring? Så ville vi blive ringet op. Øjeblikkeligt”
Derfor, tillader jeg mig at tro, at et flertal i Danmark har svaret JA til følgende spørgsmål:
“Er det iorden at behandle asylansøgere så dårligt, at de både presses hjem, og så dårligt, at antallet af asylansøgninger i Danmark falder drastisk?”
derfor tillader jeg mig at skrige et flertal af den danske befolkning ind i hovedet:
“Du har et medansvar for, at vi her til lands mishandler børn så groft, at børnene er på selvmordets ran”
“Og du er medansvarlig for, at skade det danske omdømme”
“Og du er medansvarlig for, at det blivere sværere og sværere at overbevise flere om, at demokrati er den bedste styreform”
“Og så har du et medansvar for, at at vi i Danmark har et sted, hvor såbedet til terrorisme gødes.”
Siden 2001 er der sket en tredobling i selvmordsforsøg i forhold til antallet af asylansøgere, viser nye tal fra Dansk Flygtningehjælp. Det er sket sideløbende med, at opholdstiden på centrene er steget fra 313 dage til 1195 dage i gennemsnit, skriver Information
Kilde: http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=41501&TS_ID=1&S_ID=36&C_ID=133
Statistikken over selvmord blandt asylansøgerne fortæller at selvmordsforsøgene er tredoblet siden 2001 (Dansk Flygtningehjælps opgørelse offentliggjort 7.6.2007), og mindst 43børn har som konsekvens heraf oplevet forældrenes desperate handlinger(Integrationsministeriets opgørelse fra 2006). Socialforskningsinstituttets undersøgelse Livsvilkår for børn med familier pådanske asylcentre (2006) dokumenterer tilsvarende de ødelæggende konsekvenser af livet i asylcentrene. Forskerne fandt, at 13 ud af 14 tilfældigtvalgte familier, der ved ankomsten til Danmark blev beskrevet som velfungerende, efter to, tre, fire eller fem års ophold var brudt sammen – med alvorlige følger for evnen til at tackle hverdagen, herunder deres børn. Samme beskrivelser leveres også af Røde Kors' egne psykologer. Ud fra deres erfaringer på Dansk Røde Kors Psykotraumecenter fortæller de om, hvordan de voksne asylansøgere sygner hen for øjnene af deres børn. For-ældrene har ikke muligheder for at tale med børnene om fremtiden og erude af stand til at kunne tage beslutninger om væsentlige aspekter i deresliv. Forældrenes manglende handlekraft får efterhånden børnene til at misterespekten for dem. Jo ældre barnet er, jo større er problemet. De unge ud-vikler en kynisme over for forældrene og over for det danske system. De mister tillige gejsten i forhold til integration. Efter fem til syv år er både motivation og overskud væk. Konsekvenserne ses i form af flere selvmord,mere kriminalitet og øgede skoleproblemer.
Den fatale institutionalisering af de asylansøgere, der er endt i Danmark,mangler sidestykke i de nordiske nabolande. Nordisk Råds undersøgelser afasylansøgernes livskvalitet i de forskellige nordiske lande peger på, at invi-tation til integration i det almindelige samfundsliv i ventetiden har stor be-tydning for asylansøgernes psykiske overskud. Eksempelvis vendte dobbeltså mange bosniske flygtninge efter krigen i eks-Jugoslavien tilbage til dereseget land efter ophold i Norge end efter ophold i Danmark. I Norge havdede haft mulighed for at bo spredt ud i samfundet og deltage i uddannelses-og arbejdsliv, mens de i Danmark under den første lange tid af krigen, hav-de været henvist til særlige lejre.Der vil være vigtige positive erfaringer at hente, hvis det danske system kunne tage ved lære af de nordiske erfaringer.
Kilde: http://64.233.183.104/search?q=cache:AYx-2nl7QhsJ:www.amnesti-nu.dk/pdf/amnestinu-hoeringssvar.pdf+selvmord+asyl&hl=da&ct=clnk&cd=27
Sådan svarer integrationsminister Rikke HVilshøj på en paragraf 20 spørgsmål i Folketingssalen 2006:" Integrationsministeren (Rikke Hvilshøj):
Først må jeg sige til hr. Jørgen Arbo-Bæhr, at jeg ikke deler synspunktet om, at børnene bliver udsat for en umenneskelig behandling. Der er mange gode tiltag over for børnene i den tid, de er på et asylcenter.
Men der er ikke nogen tvivl om, at det at opholde sig på et asylcenter ikke er noget, man skal stræbe efter, slet ikke
i en længere periode. Så derfor kan det også over en tid være en belastning for en familie. Men det er altså ikke sådan, at vi i asylcentrene i Danmark har umenneskelige forhold. Jeg synes faktisk, det er en urimelig anklage. Mange af vores centre drives af Dansk Røde Kors efter aftale med staten, og det gør de faktisk rigtig godt. Jeg er
i løbende dialog med Dansk Røde Kors om de forhold, der er på asylcentrene"
Kilde: http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20051/spoergetime/US22/svar/index.htm
Flere udviste asylansøgere har allerede på egen krop oplevet konsekvenserne af en udvisning fra Danmark: Fængsel, tortur eller et umenneskeligt liv under jorden.
Den 48-årig iraner, Alae Ghaedi, skal sammen med kone og børn sendes tilbage til Iran. Her venter der Ghaedi ti års fængsel og 75 piskeslag. Han har allerede siddet otte år i fængsel og været udsat for tortur. Hans seks brødre er alle blevet dræbt af Irans regime. Da Alae Ghaedi modtager brevet med afslaget på sin ansøgning om asyl og ved samme lejlighed får at vide, at han straks skal rejse ud af landet, sortner det for ham: Han sluger et glas piller og skærer sig selv til blods. Det næste han husker er, at han vågner på Amager Hospital, hvor han er blevet udpumpet.kilde: http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=29303&TS_ID=1&S_ID=36&C_ID=60 8. o
Majid Samari, en 37-årig iransk asylsøger, som var flygtet til Danmark og søgte asyl og beskyttelse hos danske myndigheder, begik selvmord, efter han fik afslag på asyl, og da han fik besked på, at han vil blive sendt tilbage til Iran. Kilde: http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=34450&TS_ID=5&S_ID=55&C_ID=60
En roma-familie fra Kosovo havde opholdstilladelse. Det har de haft i flere år. De er flygtet fra etnisk forfølgele i Kosovo. Børnenes far havde arbejde, og familien var integreret i lokalsamfundet, hvor de boede. Familien fik frataget deres opholdstilladelse sidste år med besked på omgående at udrejse af Danmark. De kan ikke vende tilbage til Kosovo, og da de heller ikke kan tvansudsendes grundet risikoen for deres liv i Kosovo, har de været tvunget til at tage ophold i et flygtningecenter, center Kongelunden. For børnene har det været traumatiserende at skulle bryde med alt og alle igen. Faderen holder sig foreløbig oppe, moderen er nu psykisk nedbrudt.
En afghansk dreng kom til Danmark som uledsaget. Hans far er dræbt, familien var han kommet væk fra, også hans mor. Drengen fik opholdstilladelse. Drengen er velintegreret, studerer og lykkeligvis skulle man tro, to år efter at han fik opholdstilladelse fandt han sin mor i live. Moderen kom til Danmark og søgte asyl. Som enlig kvinde i Afghanistan er hun ilde stedt, og sønnen, der nu er 23 år, bor jo her. Men står det til regeringen ikke ret meget længere. Moderen fik afslag på asyl, og drengen inddraget sin opholdstilladelse, fordi hans mor var fundet i live. Begrundelsen for at tage hans opholdstilladelse er, at nu har han jo nogen til at hjælpe sig i Afghanistan. Det absurde er, at i Afghanistan vil det være drengen der skal forsørge sin mor og tage ansvaret for hende.
En familie fra Albanien har forklaret, at de er politisk forfulgte, men fik afslag på asyl. Efter års kamp med de danske myndigheder blev manden sindssyg og har flere alvorlige selvmordsforsøg bag sig. Efter et af dem, manden satte ild til sig selv, fik ægteparret humanitær opholdstilladelse. Psykiatrene har beskrevet ham som svært belastet af post traumatisk stress syndrom. I de seneste to år har manden været i behandling for torturtraumatiserede, og hans tilstand bedredes. Hans kone startede undervejs på en sygeplejeuddannelse. Men at komme sig ovenpå tortur, det gør man ikke ustraffet i Danmark. Ægteparret har nu fået frataget deres opholdstilladelse. Vi er tilbage, hvor vi startede, manden er indlagt, psykotisk og er ude af sig selv af skræk over at skulle sendes tilbage til Albanien. Konens sygeplejeuddannelse bliver der heller ikke noget af. Danskerne skulle jo nødigt få det indtryk, at en flygtning kan være det danske samfund til gavn.
I radioen mandag kunne vi høre om en albansk familie fra Kosovo. Manden kom her til imens albanerne stadig var udsat for forfølgelse. Han fik asyl, fik arbejde og blev integreret, og fik også kone og barn hertil imod pligt til at forsørge dem. Manden fortalte i radioen, at han på sin arbejdsplads faldt og fik en alvorlig arbejdsskade, hvilket betyder, at han er gået ned i indtægt. Nu bliver kone og barn udvist, fordi han ikke længere er i stand til at forsørge dem. I Kosovo vil ægteparret ikke kunne klare sig, der er ikke noget der hedder pension til arbejdsskadede, og han kan have andre gode grunde til ikke at ville tilbage. Det kan rippe meget op i traumer at vende tilbage til et land, hvor man har været udsat for voldsomme overgreb. Men nu skal denne familie altså ud, eller splittes. Grundet en arbejdsskade manden fik i Danmark.
En iransk mand gift med en ungarsk kvinde, de har børn sammen og har boet sammen i Ungarn mange år, imens han studerede. Da han blev færdig med sine studier, inddrog Ungarn hans opholdstilladelse. Ægteparret tog til Danmark, de kunne ikke bare søge opholdstilladelse, Danmark har indvandrerstop. Nu skulle man jo tro, at det danske diplomati kunne komme på banen og igennem EU lægge pres på Ungarn for at overholde familiers ret til at leve sammen. Men nåh nej, Danmark har jo selv nogle problemer med at overholde familiers ret til samliv, måske følte udenrigsministeriet sig derfor ikke som de rette til at stille sig op som menneskerettighedernes vogter. Ægeparret kunne ikke rejse ud sammen, manden havde ikke noget pas, de var derfor tvunget til at søge asyl, og gå igennem papirmøllen og fik afslag. Konen og børnene blev sendt tilbage til Ungarn. Manden forsøger de danske myndigheder at sende tilbage til Iran, hvor han ikke opholdt sig i mange år. Konen kan få indrejsetilladelse i Iran, hvis hun vil konvertere til Islam, og underkaste sig koranen. Det vil hun ikke, og tro er faktisk en privatsag. De danske myndigheders begrundelse for at splitte ægteparret, og hævde retten til at tvangsudsende manden til Iran er, at konen ikke er samarbejdsvillig og kunne have fået opholdstilladelse i Iran.
Et pakistansk ægtepar er indlagt på psykiatrisk afdeling, begge har forsøgt selvmord. Manden er blevet alvorligt psykisk syg i Danmark, har udviklet en sindslidelse, har i Pakistan været udsat for tortur. Manden har flere gange forsøgt selvmord efter at de fik afslag på asyl. Og børnenes mor blev altså også drevet der ud. De frygter forfølgelsen de vil blive udsat for i Pakistan. Børnene er også ødelagte, mistrives under forældrenes traumer og frygt og frygten for at miste dem.
I dag blev Majid fra Iran begravet. Han fik afslag på asyl og det lykkedes ham at begå selvmord. Han hængte sig. Han valgte døden frem for det der ventede ham i Iran, - og i Danmark, når han ikke ville rejse frivilligt ud.
I Jylland sidder Thamina en ung pige fra Armenien, og håber og frygter at komme over sine traumer. For et par år siden led Thamina sit endelig knæk, og fik en svær psykose. Thamina har en mulithandicappet broder, hendes far har været kræftsyg, sygdom og behandling har følger for hans helbred i dag, og både Thaminas mor og far er nervesvækkede. Efter 8 års kamp med myndighederne i Danmark fik Thamina og hendes familie opholdstilladelse af humanitære grunde. Det var i 2005. Opholdstilladelsen blev givet for et år. En udsendt for Læger uden Grænser i Armenien havde da gjort opmærksom på, at hvis familien blev udsendt til Armenien, ville de næppe kunne overleve. Det var dog ikke, hvad ministeriet begrundede opholdstilladelsen med, men at Thamina nu var blevet psykotisk. Opholdstilladelsen til den multihandicappede broder, til Thaminas mor og far blev begrundet med Thaminas. Får Thamina det for godt psykisk udvises hun og hele hendes familie. Ansvaret for den multihandicappede broder, helbredssvækkede forældre har regeringen lagt over på Thamina. Thamina er 18 år.
En iransk kvinde døde i stilhed, det var selvmord. Det er et par år siden nu, og bekendtskabet med den døde kvinde en tilfældighed. Ved en fejl var dødserklæringen blevet sendt med til Støttekredsen i en stak journalakter vedr. en anden kvinde, som Støttekredsen førte sagen for. Også en iransk kvinde, hun havde forsøgt selvmord ved hængning. Støttekredsen kunne dengang ikke få oplyst, hvor mange asylsøgere, der dør i stilhed som følge af selvmord. Vi fik oplyst, at man ikke førte statistik.
11, 12, 13 ... vi kan blive ved.
Kilde: http://www.stoettekredsen.dk/danmark%20renseri%202006-06-27.html
Røde Kors driver jo asylcentrene.
Røde Kors er medvirkende til, at flere og flere begår selvmord i de danske asylcentre og at børn traumatiseres i Røde Kors varetægt.
Hvad har Røde Kors at sige til deres undskyldning?
Når døren smækkes i
Af Lars Normann Jørgensen - Generalsekretær Amnesty International. Andreas Kamm - Generalsekretær Dansk Flygtningehjælp. Jørgen Poulsen - Generalsekretær
I Danmark bliver to ud af tre afviste asylansøgere – størstedelen irakere – efterladt i et juridisk tomrum, hvor de på den ene side nægtes asyl, mens de på den anden side ikke kan tilbagesendes på grund af situationen i deres oprindelseslande. De tilbringer dage, måneder og år i total usikkerhed præget af frygt for deres videre skæbne og uden mulighed for at planlægge deres egen og deres børns fremtid. Således har omkring 560 afviste irakere i strid med henstillinger fra UNHCR siddet i de danske asylcentre i ca. 5-6 år uden ret til at arbejde og til at forsørge sig selv og deres børn – og med alvorlige konsekvenser for deres psykiske helbredstilstand til følge. De danske asylmyndigheder opererer nemlig generelt med et krav om, at hver enkelt ansøger skal være »konkret og individuelt forfulgt”. Også selv om UNHCR ved flere lejligheder har tilkendegivet, at et sådant krav ikke uden videre kan accepteres som retligt holdbart.
http://www.berlingske.dk/article/20070925/kronikker/109241095/
Kronik i Berlingske 25.09.2007
Hvis man er nødt til at have en asylpolitik, som udsætter børn for noget der ligner psykisk tortur, så er der noget galt med asylpolitiken.
Riv ruskende galt.
Og de mennesker, der accepterer en asylpolitik, som mishandler børn, foragter jeg dybt.
Danmark bliver kritiseret skarpt for dansk asylpolitik.
Flygtningeorganisationen European Council on Refugees and Exiles (ECRE) kalder det »yderst kritisabelt«, at Danmark i årevis forhindrer »strandede« asylansøgere i at leve blandt den øvrige befolkning og forhindrer dem i at tage et arbejde. Den danske brug af asylcentre er snarere undtagelsen end reglen i Europa, siger EU-talsmand Richard Williams fra ECRE.
I Børnekonventionens artikel 39 hedder det:
“Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler til at fremme fysisk og psykisk helbredelse af et barn, der er offer for enhver form for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf eller væbnede konflikter. Sådan helbredelse og resocialisering skal finde sted i omgivelser, der fremmer barnets sundhed, selvrespekt og værdighed.” Konventionens paragraf 39 forpligter Danmark til at træffe forholdsregler til fremme af børns fysiske og psykiske helbredelse samt resocialisering af børnene.
Altså bryder Danmark også børnekonventionen.
Som cand oecon og politisk kommentator Peter Mogensen skrev, så måler politikerne konstant og hele tiden på folkets meninger via focusgrupper m.v.. Det gør politikerne for at finde ud af, hvad politikerne skal gøre/ikke gøre, hvis de vil have stemmer til næste valg.
Når det i Danmark stadig er muligt at opbevare mennesker i lejre i op til 8-10 år på madpakkeordning og med krav om, at de melder sig på politistationen hver uge og i nogle rammer, som giver associaltioner til andre lejrer….så er det fordi, at politikerne i deres selvbestaltede meningsmålinger af Folkets meninger, kan se, at Folket ikke interesserer sig for, hvordan afviste asylbørn har det!
Du kan hjælpe til at gøre folket opmærksom på de problemer der er, og bede folket tage stilling og motivere Folket til at give udtryk for deres holdninger, så vi får en demokratisk samfundsdebat.
Næste gang politikerne så spørger Folket/focusgrupperne om vi skal behandle afviste asylansøgere anstændigt, så skriger alle JA!
Ofte skyldes problemerne nemlig, at Folket ikke er helt klar over, hvad som sker i Danmark og hvad konsekvenserne er.
Folket tror, at alt sker på rette måde her til lands. Folket kan ikke rigtig tro på, at vi udsætter børn for psykisk tortur her til lands.
Men alt sker langt fra på rette måde her til lands.
M.h.t. asylbørnene er Folket blevet bildt ind, at Folket er nødt til at leve med, at Danmark begår psykisk tortur mod børnene, for at undgå, at flere søger her til og at flere får midlertidig opholdstilladelse.
Hvis ingen råber op, og alle lader som om, at de ikke kan se problemet, så tvinges Folket ikke til at tage stilliong. Folket kan bilde sig selv ind, at de ikke vidste, at vi behandler børn sådan i Danmark.
Ved at råbe op, kræver vi, at Folket tager stilling til, om vi her til lands kan acceptere at staten - og dermed Folket - begår psykisk tortur mod børn, når “belønningen” er, at færre vil søge her til, men at “bivirkningen” er et dårligt omdømme og med stor sandsynlighed større risiko for terrorisme. For slet ikke at tale om volden mod vore værdinormer, moral og etik!
De mennesker, som frasiger sig ansvaret ved at påstå, at det er de afviste asylansøgeres forældre, som har hele skylden - underforstået: DET ER IKKE VORES SKYLD, kan måske undskyldes med fortrængning eller uvidenhed.
Forældre, der tror, at alternativet til at udsætte deres børn for psykisk tortur i danske asyllejre, er, død, bortførelse, voldtægt og tortur, har egentlig ikke noget valg!
Tænk, at vi her til lands griber til så ækle metoder, som at udsætte børn for lidelser, for at nå et politisk mål.
Min ordre til regeringen er:
Vi har to problemer
1. afviste asylansøgere har det så skidt, at antallet af selvmordsforsøg er tredoblet på 6 år og asylbørnene mistrives i en sådan grad, at det vil få varige negative konsekvenser for resten af deres liv.
2. Der er grænser for, hvor mange nødstedte vi kan hjælpe i Danmark.
Mine ordrer til regeringen er:
1. Løs problem 2 uden at mishandle mennesker!
2. STOP mishandlingen af mennesker
Hvis regeringen ikke kan løse de to opgaver, så skader den landet, og er derfor ikke værdig til at regere landet
Alternativet til ikke at løse problemet med asyllejrene er:
1. det danske om dømme ude i verden bliver endnu ringere
2. vi giver ikke-demokratierne et supert godt argument for ikke at indføre demokrati
3. vi giver køb på vore egne værdinormer. Vor etik og moral. Vort dette menneskesyn med at tillade mishandling af børn for at nå et politisk mål vil begynde at gennemsyre os.
4. Vi er med til at øge terrorrisikoen. Ikke mindske den. Danmark bliver en del af problemet og ikke en del af løsningen.
Danmark ligger nr. 14 ud af 15 på Artikel 1a's barometer over europæiske lande med den bedste beskyttelse af irakiske asylansøgere - kun Grækenland ligger under. Sverige topper listen.
Barometer for god behandling af asylansøgere fra Irak
1. Sverige
a) Sverige giver enten konventionsstatus eller subsidiær beskyttelse til irakere fra det sydlige og centrale Irak. Fra juni 2006 har alle irakere, der tidligere havde fået afslag på asyl, men ikke kunne tvangsudsendes på grund af den aktuelle situation i Irak, fået tilbudt permanent opholdstilladelse. Sverige modtog sidste år 40% af alle irakiske asylansøgere i Europa.
b) Asylansøgninger 2006: 9.065. Anerkendelsesprocent 2006: Over 80%.
2. Holland
a) Fra 2. april 2007 har alle fra det centrale og sydlige Irak fået beskyttelse. De der ifølge de hollandske myndigheder ikke har kvalificeret sig til konventionsstatus, falder under en generel beskyttelse, som giver dem samme rettigheder som flygtninge.
b) Asylansøgninger 2006: 2.766. Anerkendelsesprocent 2006: 25%. Efter praksisændringen i april 2007 får alle irakere fra det centrale og sydlige Irak nu beskyttelse.
3. Irland
a) Irakere fra det sydlige og centrale Irak får alle enten konventionsstatus eller subsidiær beskyttelse i Irland.
b) Asylansøgninger 2006: 215. Anerkendelsesprocent 2006: 81% (de fleste fik konventionsstatus).
4. Schweiz
a) Siden september 2005 er alle irakiske asylsøgere blevet tildelt subsidiær beskyttelse, og tidligere afviste kan på anmodning få tildelt subsidiær beskyttelse.
b) Asylansøgninger 2006: 816. Anerkendelsesprocent 2006: 16% fik flygtningestatus, næsten alle andre fik subsidiær beskyttelse.
5. Finland
a) Irakere får subsidiær beskyttelse, der i Finland ikke giver samme rettigheder som flygtningestatus. I 2006 fik ingen irakiske asylansøgere afslag.
b) Asylansøgninger 2006: 224. Anerkendelsesprocent 2006: 100% (kun subsidiær beskyttelse, ingen fik flygtningestatus).
6. Østrig
a) Irakere får fortrinsvis subsidiær beskyttelse.
b) Asylansøgninger 2006: 384. Anerkendelsesprocent 2006: 74%.
7. Cypern
a) Irakere får fortrinsvis subsidiær beskyttelse.
b) Asylansøgninger 2006: 130. Anerkendelsesprocent 2006: 80%.
8. Belgien
a) Den 10. oktober 2006 indførte Belgien subsidiær beskyttelse til irakere fra det centrale og sydlige Irak.
b) Asylansøgninger 2006: 695. Anerkendelsesprocent 2006: ca. 13% - steget til ca. 55% i 2007.
9. Norge
a) Irakere fra det sydlige og centrale Irak, med undtagelse asylansøgere fra områder som Kirkuk og Mosul, får beskyttelse - fortrinsvis i form af subsidiær beskyttelse.
b) Asylansøgninger 2006: 1.000. Anerkendelsesprocent 2006: ca. 55%.
10. Frankrig
a) Irakere fra det centrale og sydlige Irak får primært subsidiær beskyttelse.
b) Asylansøgninger 2006: 115. I 2006 fik 23% konventionsstatus ved 1. instans, de fleste andre får subsidiær beskyttelse.
11. Slovakiet
a) I 2007 indførte Slovakiet subsidiær beskyttelse i lovgivningen. Siden har irakiske asylansøgere typisk fået tildelt subsidiær beskyttelse (i 2007 foreløbig lidt under halvdelen) - ingen har fået konventionsstatus i 2006 og 2007. Slovakiet er dog primært transitland, og de fleste irakiske asylansøgere forsvinder ud af landet, inden deres sager er afgjort.
b) Asylansøgninger 2006: 205. Anerkendelsesprocent 2006: 0 (i første instans. Disse sager er endnu ikke nået til anden instans. I de første fire måneder af 2007 har 39% fået subsidiær beskyttelse i første instans).
12. England
a) I England modtager kun et meget begrænset antal irakiske asylsøgere subsidiær beskyttelse og endnu færre konventionsstatus. Afviste irakiske asylansøgere er henvist til fattigdom og lever i et juridisk tomrum, da de ikke kan sendes tilbage til Irak. Irakiske asylansøgere har ikke ret til arbejde.
b) Asylansøgninger 2006: 1.305. Anerkendelsesprocent 2006: ca. 15%.
13. Tyskland
a) De fleste irakiske asylansøger lever på 'tålt ophold' i Tyskland - dvs. i et juridisk tomrum. De tyske myndigheder har inddraget flygtningestatus til ca. 20.000 irakere, som blev givet beskyttelse under Saddam Husseins styre. Tyskland er det eneste europæiske land, der har taget så drastiske forholdsregler. Efter et års ventetid kan asylansøgere ansættes i job, der ikke kan besættes af en tysk eller EU-statsborger, mens familier efter seks år og enlige efter otte års tålt ophold kan få en opholdstilladelse. 14.000 afviste irakiske asylansøgere er i udsendelsesposition.
b) Asylansøgninger 2006: 2177. Anerkendelsesprocent 2006: 11%.
14. Danmark
a) Danmark giver afslag til de fleste irakiske asylansøgere. Ca. 560 afviste asylansøgere befinder sig i et juridisk tomrum, de fleste af dem på centre med ugentlig meldepligt til politiet og 'motivationsfremmende foranstaltninger'. De afviste asylansøgere har ikke ret til familiesammenføring, arbejde eller uddannelse (- det sidste dog medmindre de skriver under på, at de efter endt uddannelse vil rejse tilbage til Irak). De fleste har boet 5-7 år på centre, og Danmark har ikke en øvre grænse for, hvor længe man kan leve i udsendelsesposition.
b) Asylansøgninger 2006: 519. Anerkendelsesprocent 2006: 7%.
15. Grækenland
a) De græske myndigheder har de sidste fire år suspenderet sagsbehandling i appelsager (anden instans). Imidlertid har de fleste asylansøgninger negativt udfald i første instans-sager. Afviste asylansøgere har ikke adgang til ydelser og er kun beskyttet mod fængsling eller udvisning i en bestemt periode. Grækenland har ingen officiel politik i forhold til humanitær opholdstilladelse.
b) Asylansøgninger 2006: 1415. Anerkendelsesprocent 2006: 0 (i første instans - sagerne kommer ikke videre til anden instans, da sagsbehandlingen her er suspenderet).
Kilde: http://www.flygtning.dk/Barometer.3739.0.html
Lægeforeningen protesterer mod forhold på asylcentre
Lægernes interesseorganisation reagerer efter offentliggørelsen af undersøgelsen fra Udlændingeservice, der viser, at børn og unge bliver psykisk syge af de årelange ophold på centrene. Lægernes interesseorganisation forventer at udsende en officiel opfordring til politikerne om at begrænse den tid, afviste asylansøgere tilbringer på centrene.
»Nu er der flere undersøgelser, der klart dokumenterer, at folk bliver syge af at opholde sig på centrene. Faktisk er det værre, end vi kunne frygte. Folk bliver sygere jo længere tid, de bor der, og børnene bliver de rigtig store tabere i det her spil, selv om de er fuldstændig uden ansvar«, siger formanden for Lægeforeningens etiske udvalg Hans Buhl til Politiken
»Vi må bestemt opfordre til, at politikerne reagerer på, at folk bliver syge i statens varetægt. Staten har ansvaret for de meget voldsomme konsekvenser opholdene på asylcentrene har for de her mennesker, og det synes jeg ikke, vi som faggruppe kan sidde overhørig«, siger Hans Buhl til Politiken
»Hvis folk ikke vil rejse hjem, hjælper det jo ikke, at man forkrøbler dem. Så bliver de aldrig i stand til at rejse herfra. Det er en forfejlet praksis set fra et lægefagligt synspunkt«, lyder vurderingen fra Hans Buhl.
Kilde: http://politiken.dk/indland/article385456.ece
Retsløshed: asylbørn og skolegang
I Danmark vælger man at isolere børnene i asyllejrene med deres ofte dybt traumatiserede forældre. Hele familien bor ofte på et enkelt værelse. Børnene får undervisning i en af de 4 Røde Kors Center-skoler. Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvad kvaliteten af undervisningen er, men det største problem er selvfølgelig, at asylbørnene isoleres fra andre børn.
I Norge og Sverige har afviste asylsansøgeres børn ret til almindelig skolegang i en af lokalsamfundets skoler, Endvidere må afviste ansøgere bo hvor de vil, modtagelsescentrene er kun et tilbud. Forældrene har lov til at søge arbejde på normale vilkår (i Norge fra start af, i Sverige hvis man regner med at en afgørelse vil tage mere end 4 mdr), og har ellers ret til forsørgelse.
Kilde: http://sos.secureid.org/stories/storyReader$76
De danske asylbørn er faktisk retsløse. Røde Kors får mindre pr barn end hvad en Folkeskole kræver for at modtage børnene, hvorfor børnene ikke sendes i Folkeskolen. Nogen mener, at det er fordi, der bliver alt for meget vrøvl med børnene og forældrene i Folkeskolen, når asylbørnene skal sendes hjem. Forældrene protesterer og sagen kommer i medierne. Undervisningen på Røde Kors skolerne svarer ikke til undervisningen i Folkeskolen. Men nogen kommuner betaler forskellen så børnene kan komme i en dansk Folkeksole. Dansk Flygtningehjælp undersøgte sidste år, hvordan det gik 56 afviste asylansøgere, da de vendte tilbage til Afghanistan. »Det er ikke let for de voksne at vende tilbage, men det er meget svært for børnene. Børnene er de største ofre. Hvis de kom til Danmark som femårige og vender tilbage som tiårige, har de vænnet sig til det danske skolesystem. Afghansk skolekultur er meget anderledes. Pædagogikken er en helt anden, og så får de lussinger som en del af skoledagen«, siger informationsmedarbejder i Dansk Flygtningehjælp Ole Larsen. Et andet problem, som han påpeger, er, at eleverne slet ikke eller i meget begrænset omfang modtager modersmålsundervisning under deres ophold i Danmark. »Det er paradoksalt, at de ikke får modersmålsundervisning, når der er så mange af dem, der skal vende tilbage. De har meget svært ved at skrive og tænke på modersmålet, når de kommer tilbage«, siger Ole Larsen.
Kilde: http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=41723
Maria Mac Dallands film "Og hjertet er sort" er en dokumentarisk skildring af livet som afvist asylansøger i Danmark. Filmen er optaget på Avnstrupcenteret. Den har været halvandet år under vejs. Avnstruplejren er et udsendelsescenter for afviste asylansøgere. Maria Mac Dalland udtalte ved premieren på sin film: "Den danske regering har besluttet, at Danmark skal modtage så få flygtninge som muligt. Den danske asylpraksis arbejder med dette mål for øje. Enkelte får asyl, fordi vi er tvunget til det af hensyn til internationale aftaler og konventioner. Men den humanistiske baggrund for underskrivelsen af menneskerettighedskonventionen og flygtningekonventionen efter 2. verdenskrig afspejler sig ikke i regeringens asylpraksis. Udgangspunktet synes at være: Hvor lidt kan vi tillade os at hjælpe de flygtninge i nød, som søger tilflugt i Danmark, så vi på den ene side ikke alt for åbenlyst overtræder de internationale konventioner, og på den anden side sørger for at folk får det så dårligt, at de på trods af alt foretrækker at rejse ud til en uvis skæbne?"
Kilde: http://www.dfi.dk/aktuelt/Nyheder/og_hjertet_er_sort.htm
Helt frem til begyndelsen af 2000-tallet fik hovedparten af irakerne asyl. I mange år lå anerkendelsesprocenten på omkring 90. I 2000 var den helt oppe på 95 procent. Men fra 2002 er den faldet meget voldsomt, blandt andet som følge af de stramninger, der samme år blev gennemført i udlændingeloven. Anerkendelsesprocenten var 26 i 2002, 23 i 2003, 1 i 2004 og 7 i 2005. Hvis anerkendelsesprocenten skulle svare til sikkerheden i Irak, så burde den vel være 100 pct. nu?? Vi kan konkludere, at om man får asyl eller ej i Danmark absolut intet har at gøre med, hvor farligt det er at opholde sig i det land, som asylansøgerne flygter fra.
Fra 2004 og frem til den 8. juli 2006 er der i alt udrejst 1.950 irakiske asylansøgere fra Danmark – af dem havde 656 fået afslag på asyl, mens hovedparten (1.294) rejste, før deres sag blev afgjort. En gennemgang af tallene viser, at omkring 400 ud af de 1.950 udrejste irakiske asylansøgere er rejst tilbage til Irak. Resten ved vi ikke, hvor er rejst hen!! Og vi ved ikke, hvordan de 400 der er rejst retur til Irak har det, men vi ved, at en stigende del vender tilbage til Danamrk. I en undersøgelsen byggende på telefoninterview med 69 irakere i Danmark svarer 75 procent, at de er usikre på, om deres børn vil klare sig i irakisk skole. Usikkerheden skyldes blandt andet, at børnene er dårlige til deres modersmål, og at det irakiske skolesystem er anderledes end det danske.
Kilde: http://www.multisamfund.dk/artikler/asyl-ophold/asyl_irak.htm
Kan du tåle at læse mere om virkeligheden for de afviste asylansøgere i de danske lejre, så tag et kig på den her website: http://folkeempati.blogspot.com/2007_07_01_archive.html
20 pct af asylbørnene er psykisk syge!
Mindst hvert femte asylbarn har behov for psykolog, psykiater, specialinstitution, støttepersoner, hospitalsbehandling eller anbringelse uden for asylcenteret, fordi deres forældre ikke magter at passe dem. Desuden er der et ukendt antal psykisk syge børn, som kommunerne tilsyneladende aldrig hører om.
Der er typisk tale om børn med svær angst eller depressioner, børn, der trækker sig ind i sig selv, holder op med at tale og ikke vover gå uden for en dør. Eller børn, der ikke fungerer i skolen, banker deres lærer eller reagerer voldsomt over for deres kammerater. Kort sagt: børn med alvorlige psykiske problemer.
Eksperterne konkluderede, at børnene har det så skidt, at der vil være tale om en form for offentligt omsorgssvigt, hvis ikke de hjælpes. Hvis der ikke gribes ind, kan børnene udvikle kroniske psykiske lidelser, lyder advarslen.
En gruppe af psykiatere og psykologer har for egen regning undersøgt 6 asylbørn!! Ros til dem. Men det er uhyggeligt at disse børn er overladt til elksperters lyst til at arbejde gratis!
NEJ, NEJ, NEJ, DANMARK.
NU MÅ DET STOPPE!
Kilde: http://politiken.dk/indland/article382909.ece
Send en kommentar