16. jul. 2007

Kvindeligt ledede virksomheder har de bedste bundlinier!

Værsågod kvinder - en ren foræring.

Og til mændene: Hva´ vil I nu gøre? Hvilke argumenter har I nu for, at vi ikke skal have kønskvotering?

En række finansielle virksomheder er gået i gang med at analysere, hvilke faktorer der gør, at færre kvinder bliver ledere – navnlig på de højeste poster – i den finansielle sektor, fordi der er et potentiale – en ressource – blandt kvinder, der ikke udnyttes. Samtidig peger meget på, at der er en række fordele ved, at der er både kvinder og mænd på ledelsesniveauerne.

En række mere eller mindre usynlige barrierer er grunden til, at kvinder er markant underrepræsenterede blandt ledere i den finansielle sektor.

Vi går i gang med at luge ud blandt myterne!

Myte 1: Kvinder søger ikke lederjob

Det er en etableret kultur i mange danske virksomheder, at man ikke søger en lederstilling med mindre man er blevet opfordret til at søge stillingen. Undersøgelser viser, at kvinder ikke bliver opfordret i samme omfang som mænd.

Myte 2: Kvinder er ikke så ambitiøse som mænd

Hvor kvinderne typisk er mere optaget af at være fagligt ambitiøse, gøre tingene godt og være dygtige, ser det ud til at mænd er dygtigere til at vise, at de er ambitiøse over for deres ledere og at de går efter magten

Myte 3: Kvinder er ikke lige så gode ledere som mænd

Kvindelige ledere vurderes højere end de mandlige både på hardcore ledelsesdiscipliner, personaleledelse og på samarbejde ud over egen enhed.

De kvindelige ledere bedømmes til at være bedre end mændenes på hardcore ledelseskvalifikationer, der er afgørende for, om team og enkeltpersoner kan sætte mål og producere resultater. De kvindelige ledere bedømmes som gode til at sætte mål op og træffe de nødvendige beslutninger.

Myte 4: Et lederjob kan ikke forenes med familieliv

Undersøgelse viste, at de interviewede ledere gennemsnitligt arbejdede 50 timer om ugen, men alligevel angav de fleste af de kvindelige ledere, at de ikke har problemer med at få tingene til at hænge sammen.

Myte 5: Kvinder har sværere ved at etablere netværk

Mænd anvender især netværket som karrierespring, hvor kvinderne især anvender netværket som mulighed for at få sparring og give sparring i ledelsessituationer.

Myte 6: Kvinder og mænd har forskellig tilgang til ledelse

For ledere i samme funktion og branche forsvinder forskellene i syn på ledelse, og forskellen mellem mænd og kvinder er langt mindre end forskellen mellem offentlige og private ledere, hvad angår deres opfattelse af ledelse.

Dog ser det også ud til, at kvinder vælger en mere demokratisk og samarbejdsorienteret ledelsesstil, og tager afstand fra en kontrollerende ledelsesstil i højere grad end deres mandlige kolleger.

Myte 7: Kvinder bliver ledere, hvis de bare er dygtige nok

I mange år har rekrutteringsgrundlaget eksisteret i form af højtuddannede, ambitiøse og dygtige kvindelige medarbejdere. Men det fører ikke automatisk til, at der bliver flere kvinder i ledelsen.

Kvinderne ender ofte i interne administrative funktioner og souschefstillinger, som ikke er et skridt på vejen til videre karriere, idet de er såkaldte dead end-job

Rapporten konkluderer, at for at få flere kvinder i ledelse, skal man have kvinderne over i linjefunktioner og i front-officefunktioner - de centrale ledelsesjob i virksomheden.

En anden forklaring er, at kvinderne fastholdes i kønsstereotype opfattelser af, hvilke job de er gode til, i stedet for at man sætter fokus på forskellighed og de forretningsmæssige fordele ved det.

Myte 8: Kvinde er kvinde værst

Nej, ikke hvis man kigger i TDC's klimamålinger, hvor både de mandlige og de kvindelige medarbejdere giver de kvindelige ledere højere score end de mandlige både på beslutningstagen samt på personaleledelse og på at håndtere problemer mellem grupper.

Myten er sejlivet, men ser ikke ud til at kunne bekræftes klart. Det er en generel erfaring, at når der er modstand blandt medarbejderne mod en kvindelig leder, viser det sig oftest, at det er særlige personlighedstræk, som lederen viser i samarbejdet, som medarbejderne reagerer imod, ligesom det er tilfældet ved samarbejdskonflikter med mandlige ledere.

Myte 9: Det er bare et spørgsmål om tid

Ja - hvis man kan vente længe nok, for hvis udviklingen i finanssektoren følger udviklingen i det øvrige erhvervsliv, vil de tage 248 år, før der er lige mange mænd og kvinder i de høje stillinger i Danmark.

Godt nok stiger antallet af veluddannede kvinder i virksomhederne og på de relevante uddannelsesinstitutioner, men stigningen i lederandelen går kun langsomt frem

Myte 10: Det er kvindernes egen sag

Det er forretningsmæssigt og demografisk vigtigt for virksomhederne at få flere kvinder i lederjob, og derfor kan det ikke overlades til de enkelte kvinder og deres personlige strategier at overkomme de forskellige barrierer og bryde igennem glasloftet.

En stor amerikansk undersøgelse dokumenterer klar sammenhæng mellem forfremmelse af kvinder og højt afkast. Læs om undersøgelsen ved at klikke her. Du kan også læse mere herom under Derfor flere kvinder i ledelse.

Mange mandlige ledere går på pension indenfor de næste 10 - 15 år, og finanssektoren er allerede ude i en hård konkurrence om de dygtige personer i de små ungdomsårgange.

Hvis ikke kvaliteten af lederne skal falde er det derfor vitalt, at virksomhederne finder og bruger ledertalenter hos medarbejdere af begge køn.

Her er linket til undersøgelsen:

http://www.finansforbundet.dk/default.asp?mId=1202&ArtId=36710

Og skal vi så lige tage det sidste med:

Kvindelige ledere er guld værd

Der er sammenhæng mellem virksomheders finansielle formåen og repræsentationen af kvindelige ledere.

Det viser en ny dansk analyse fra februar 2005 "Til gavn for bundlinjen", udarbejdet for Ligestillingsministeren.

En af konklusionerne i den danske analyse er, at "flere kvinder i ledelsen af danske virksomheder vil gavne danske virksomheders økonomiske resultater".

Analysen er udarbejdet på baggrund af data fra 2.300 af de største danske virksomheder, målt ved årlig omsætning.

Overordnet viser analysen:

at virksomheder med kvinder i topledelsen klarer sig signifikant bedre end virksomheder uden kvinder i topledelsen

at virksomheder med kvinder i direktionen eller i bestyrelsen - i de sidste 10 år - enten har klaret sig signifikant bedre end virksomheder uden kvinder, eller at der ikke er nogen forskel

at der findes en positiv sammenhæng fra flere kvinder i ledelsen til bundlinien - og ikke omvendt

at andelen af kvindelige ledere er langsomt voksende inden for de fleste brancher

Af nedenstående figur fremgår det, at virksomheder med kvinder i ledelsen enten har klaret sig bedre end virksomheder uden kvinder, eller at der ikke er nogen forskel.

WABAHAR - Mænd !

1 kommentar:

Anni Løndal de Lichtenberg sagde ...

Lidt ligestillingsstatistik:

Ligestilling mellem kønnene indebærer at mænd og kvinder har lige pligter, rettigheder og reelle muligheder.
Tegn i det danske samfund på manglende ligestilling

I 2007 er Danmark det land i EU, som har færrest kvindelige chefer.

I Danmark er værnepligt kun pålagt mænd.

Hvis ikke forældre bliver enig om fælles forældremyndighed, så er det næsten automatisk moderen der får forældremyndigheden.

Ved skilsmisse bliver især mindre børn, oftest hos moderen.

Mænd står for 81 pct. af kriminaliteten.

Mænd har for alle aldersgrupper en overdødelighed i forhold til kvinder. Især mænd mellem 15 - 35 år, som har en overdødelighed på ikke mindre end 170 pct.

Kvinderne står stadig for det meste i hjemmet - ca. 60 pct. eller 20 timer mere om ugen.

Ved folketingsvalget i 2005 blev der valgt 65 kvinder i folketinget. Det svarer til 36 %.I 2007 udgør kvinderne 37 pct. af Folketingsmedlemmerne.

Der findes i 2007 kun én kvindelig departementschef

26 % af ministerposterne er i regeringen besat af kvinder.

27 % kvinder blev i 2005 valgt ind i kommunalbestyrelserne.

Ud af de 1074 spidskandidater ved kommunal- og regionsvalget 2005, var kun 19,0 pct. kvinder.

33,7 pct. af stolene i de nye regionsråd, vil være besat af kvinder. En stigning på 23 pct. i.f.t. amtsrådsvalget.

7 pct. af borgmestrene var i 2007 kvinder

25 pct. af lokalpolitikerne er kvinder.

84 pct af lederjobbene i De Nye Kommuner bliver besat af mænd. I 20 af kommuner er der ikke én eneste kvinde.

78 pct. af de ansatte i "de gamle kommuner" er kvinder, men 82 pct. af topcheferne er mænd.I kommunerne er der 18% kvinder i topledelse, 46% i mellemlederjob og 63% på laveste ledelsesniveau.

I staten er kvinderepræsentationen i lederjobbene endnu lavere end i kommunerne, men her udgør kvinderne også 'kun' 46% af de ansatte

Af hele gruppen af universitetsforskere udgør kvindeandelen 24 pct. 40 procent af de ph.d.-studerende er kvinder. 36 procent af adjunkterne, 22 procent af lektorerne og 10 procent af professorerne er kvinder, og og det selvom cirka 50 pct. af universiteternes studerende i dag er kvinder.

I en gennemgang, som "[journalisten]" har lavet af 11 nyhedsmedier viser det sig, at 24 chefer er ansat eller godkendt af bestyrelsen, heraf er kun tre kvinder. Ud af 102 bestyrelsesmedlemmer i medieverdenen er der kun 10 kvindelige bestyrelsesmedlemmer, der ikke er medarbejderrepræsentanter.

Kvinder udgør i 2005 under 5 pct. af topledelsen og kun 7 procent af de tværgående direktører.

Under 5 pct af ikke medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede selskaber er kvinder. I Sverige og Norge er tallet 20 pct.

Kvindeandelen i de største virksomheders bestyrelser i Danmark inklusiv de medarbejdervalgte er på 17,9 pct. I Norge er den på 28,8 pct. I Danmark er ca. halvdelen af de kvindelige bestyrelsesmedlemmer medarbejdervalgte. I Norge udgør de mindre end en trediedel. (tal fra 15.juni 2006)

Lønforskellen mellem kvinder og mænd er stigende og er på mellem 12-20 pct. Stigningen sker hovedsagelig på topniveauet, hvor mændene tjener mere end kvinderne. Noget andet af forskellen skyldes, at mændene arbejder i fag med højere løn og får flere lederstillinger, men 6 pct. af lønforskellen kan ikke forklares. Det kan heller ikke forklares, hvorfor mændene arbejder i fag med højere løn, eller hvorfor mændene får flere lederstillinger.

53 pct af de ledige er kvinder. Det kunne tyde på næsten ligeberettigelse inden for beskæftigelse, men tallet er taget med, for at ingen får tanken: Jamen, det er nok fordi, der er flere ledige kvinder.

Højeste fuldførte uddannelse efter niveau og retning 2004: 714.521 personer har gennemført en uddannelse mellem gymnasieniveau og forskerniveau. 56 pct. er kvinder. Selvom 2 af nedennævnte tal tyder på ligeberettigelse, så er de taget med for at understrege, at den ene højere procent altså ikke vejes op af en lavere målt på en anden uddannelsesgruppe.

47 pct. af dem der i 2004 havde gennemført en erhvervsgymnasiel (HTX f.eks.) uddannelse, som den højeste fuldførte, er kvinder

65 pct. af dem der i 2004 havde gennemført en almen gymnasiel uddannelse, som den højeste fuldførte, er kvinder

73 pct. af dem der i 2004 havde gennemført en mellemlang uddannelse, som den højeste fuldførte, er kvinder

52 pct. af dem der i 2004 havde gennemført en lang videregående uddannelse, som den højeste fuldførte, er kvinder.

36 pct. af dem der i 2004 havde gennemført en forskeruddannelse er kvinder ( i alt er der 811 personer med forskerudd. - altså udgør denne gruppe 0,1 pct. af samtlige uddannede)

I Danmark mener ca. 10 pct. af præsterne, at kvinder ikke bør være præster, og den mening får de offentligt ansatte præster lov til at handle efter. Loven om ligestilling, som blev indført 1979 gælder åbenbart ikke for præsterne, selvom den gælder alle andre steder. Også i virksomheder. I praksis er religionen altså over loven i Danmark. Hvad mon det kaldes? Sharia-lov, kan vel ikke bruges?

Kønsrepræsentationen i LO: Kvinder udgør 43% af tillidsrepræsentanterne, 31% af kongresdeltagerne, 24% af bestyrelsesmedlemmerne og 22% i forretningsudvalgene. Der er ingen kvindelige formænd i hverken LO eller forhandlingskartellerne, men 40% af næstformændene, 6% af forbundsformændene, 25% af forbundsnæstformændene og 20% af de afdelingsformændene er kvinder.

Du må frit kopiere teksten, men du skal angive www.braingain.dk som kilde