Hvorfor får man bank, når man fremfører ovennævnte synspunkt? Hvorfor er det ikke iorden at være i tvivl, når nu der ikke findes et sikkert videnskabeligt bevis for, at den menneskabte CO2 udlednings drivhuseffekt er skyld i den globale opvarmning?
Selvom jeg har vand i kælderen, sidder her i silende regn, netop har fået opgjort et rekordlavt varmeforbrug, kan læse om 17 vejrrekorder på bare ét år, ved at 96 pct. af Jordens gletschere er forsvundet og antallet af naturkatastrofer er firdoblet indenfor 40 år, så er jeg stadig ikke overbevist om, at det er den menneskabte CO2-dels skyld.
Alt efter hvilken tidshorisont eksperterne argumenterer udfra, er det enten solen eller den menneskabte CO2 udledning, som er den mest sandsynlige årsag, og det skulle ikke undre mig, om der snart dukker en X-faktor op, som også med stor sandsynlighed har indflydelse på klimaforandringen. Ingen kan i dag med sikkerhed sige, hvad årsagen til klimaforandringen er. Vi ved simpelthen for lidt, både om solen og om "årsag-virkning"-effekterne, som er ekstremt komplekse.
Lad os derfor slå fast med 7-tommers søm: Vi VED faktisk ikke med sikkerhed, hvad årsagen til klimaforandringerne er.
Og dét ved alle eksperterne også. Hvorfor skal vi så alle ensrettes til at mene, at den menneskelige CO2-udledning er den største skurk?
Netop fordi jeg ikke er overbevist, søger jeg stadig informationer, som kan hjælpe mig til en afklaring, og jeg bruger hjernen til selv at tænke. Andre der ikke føler sig overbevist, gør det samme, og kun derved har vi chance for at øge vor viden. 
Stopper vi med at være nysgerrige og søgende, fordi nogen har bildt os ind, at "de har søgt og fundet", hvorfor vi andre ikke behøver at søge videre, så vil vidensudviklingen i bedste fald hæmmes.
Debatten om de mulige årsager til klimaforandringerne er naturligt nok meget følelsesladet, men den er også præget af egeninteresser i milliard- måske billionklassen. Derfor bekymrer det mig temmelig meget, at FN har hældt ekstremt til den ene side, og at FN forsøger at lukke debatten, og handle ud fra, at den menneskeskabte CO2-udledning er den største årsag.
Måske fordi vi ikke kan ændre på solens "adfærd", men nok på vor egen? Fordi Verden ikke kan leve med, at verdens magthavere er handlingslammet, bare sidder og venter på større viden, og fører laissez-faire-politik, mens folk med egne øjne kan se, at klimaet ændrer sig med faretruende hast? Det er den sympatiske forklaring på FN´s subjektive konklusion. De usympatiske vil jeg lade læseren selv komme i tanke om..... et hint er egeninteresser, penge, lobbyisme, magt og for ikke at virke for naiv må jeg også hellere medtage korruption. Faktisk så jeg gerne en masse blogindlæg om FN´s mulige usympatiske grunde til at vælge så klart side. Men hvad er konsekvenserne af FN´s subjektive konklusion?
Enorme!
Bevilligerne til forskning af de andre mulige årsager til klimaforandringerne vil fx blive kraftig reduceret. Men endnu værre er det, at FN´s lukning af debatten kan resultere i, at vi ikke får stoppet klimaforandringerne i tide, fordi vi ikke "fandt alle årsager, men centrerede alle ressourcerne om én årsag, som måske slet ikke er den største, som mennesket har indflydelse på. En anden konsekvens er, at FN giver verdens befolkning det indtryk, at vi KAN stoppe klimaforandringerne, hvorfor menneskene ikke begynder at indstille sig på de klimaforandringer der efter min mening kommer, uanset hvad vi gør. Og dette sidste er faktisk katastrofalt.
Da jeg arbejdede i foderstoffen som plantekonsulent, fik vi pludselig et problem med kornmarkerne i et stort geografisk område. Markerne så sølle ud. Vi tog jordprøver og opdagede, at der manglede svovl. Sådan lige pludselig. Vi tilsatte ekstra svovl til gødningen. Senere fandt vi ud af, at det var fordi kraftvarmeværket i området havde fået sat nyt filter på skorstenene, hvorved varmeværket bl.a. udledte mindre svovl.
Dengang konkluderede jeg: Naturen har stor tilpasningsevne. Planterne havde “lært” at udnytte den ekstra svovl, og da den forsvandt, skulle planterne igen “lære” at undvære svovlen.
Mennesket er den art, som har spredt sig mest på jorden. Mennesket har en god tilpasningsevne. Denne tilpasningsevne skal vi ikke reducere. Tvært imod! Jeg føler, at FN´s "valg af side" reducerer menneskets tilpasningsevne.
Jeg synes, at vi skal påbegynde debatten om, hvad vi i et globalt perspektiv stiller op med klimaforandringerne samtidig med, at vi forsøger at minimere klimaforandringen der, hvor vi kan.
Jeg vil derfor gerne se et fremtidsscenarium gående på, hvad vi gør om 10, 20, 30 - 100 år efterhånden som temperaturen stiger. Hvad kan vi gøre for at tilpasse os klimaændringerne?
Dette samtidig med, at vi reducerer menneskers CO2 udslip, fordi (en gentagelse):
1. HVIS nu den menneskabte CO2-del, alligevel har skylden for store dele af klimafornadringen
2. Når resten af verden får et forbrug der minder om vores, hvilket den nok gør inden for højest 50 år, så er jeg overbevist om, at nogen kan påvise, at klimaforandringer også skyldes menneskene, hvorfor der er fornuft i, at tage fat på problemet med rettidig omhu, så de nye økonomier ikke begår de samme fejl som os
3. Det er sympatisk, og udtryk for ansvarlighed over for næste generation.
4. I reglen fører krav om ændring af adfærd til nye epokegørende opfindelser, som kan berige Verden.
5. Det er et globalt fællesprojekt. Jeg kan godt lide globale fællesprojekter, for jeg tror på, at sådanne er med til at skabe bedre “samliv” i hele verden. Nøjagtig ligesom handel er.
6. Alene truslen om, at visse dele af verden bliver ubeboelig, og at mange derfor vil skulle finde nye steder at bo, virker så stor, at det er akt for risikabelt at handle ud fra, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte.
7. Lægger vi så truslen om krig (når krybben er tom strides hestene) oven i, ja, så når jeg frem til følgende resultat:
Vi bør - uanset om klimaforandringerne kan påvises at være menneskeskabte eller ej - arbejde for, at reducere den menneskeskabte CO2-udledning…. af ovennævnte 7 grunde og et par stykker mere, som jeg ikke lige er kommet i tanke om OG vi bør SAMTIDIG forske videre i grundene til klimaforandring OG så bør vi måske vigtigst af alt, påbegynde en problemløsning gående på, hvad Verdens skal gøre, efterhånden som temperaturen stiger. Skal byer flyttes ind på højereliggende landområder? Kan vi bygge dæmninger? Hvad kan vi gøre for ikke at ørkenen breder sig? Hvordan sikrer vi, at rent drikkevand ikke bliver en flaskehals? Hvordan sikrer vi os, at der ikke bliver mindre landjord på planeten? Kan man bygge byer oven på vandet? Hvordan sikrer vi mennesker og dyr mod de farlige UV-stråler? O.s.v. o.s.v.
P.S. Mon ikke krige er noget af det, der CO2 forurener allermest?
Hvis du kender nogle gode link, der omhandler Klimaforandringerne, så vil du kunne bidrage til øgning af den kollektive intelligens, ved at notere din viden herunder. Skriv en kommentar.
Relevante link:
Beregn dit eget CO2 udslip her
Berlingske Tidende den 15. marts 2007
Berlingske Tidende den 12. juli 2007
DR2´s tema om klimaændringerne
BBC programmet med samme tema
Galathea
Relevante debatter:
Klimadebat
Relevante blog:
BLog: Er CO2 svindel
Copenhagen Institute Blog
ForskerNet
Klimakonference for Europas ungdom
Science Blog
Et eksempelpå et firma, hvor de ansatte debattere, hvad firmaet kan gøre for at nedbringe CO2
Samling af private blog der handler om klimaet
Julegaven til din chef
8 år siden
4 kommentarer:
Opsumering af blogindlæg.
Der er 3 ben i ovennævnte blogindlæg:
De 3 ben til løsning af klimaændringerne:
1. Vi arbejder for at nedbringe CO2
2. Vi intensiverer forskningen m.h.p. at få alle faktorerne i relation til den globale opvarmning dækket
3. Vi begynder en problemløsning ud fra hypotesen om, at Jorden vil blive opvarmet uanset, hvad vi gør.
Jeg ser et stort problem i, at FN har valgt side i klimadebatten, for det vil forhindrer punkt 2 og 3
Denne blog er stadig helt ny, og debatten ikke rigtig kommet i gang.
Debatten om det samme blogindlæg kører med større involvering her:
http://avisen.dk/blogs/aldel/klimaaendringen-skyldes-solen-menneskabte-co2udledning-130707.aspx
Det har vist sig, at at CO2 må aflæses med en bestemt forsinkelse i tid i forhold til temperaturen. Det betyder, at temperatur og CO2 ikke direkte kan sammenholdes i undersøgelser for den samme tidsperiode. Derfor er det manipulation, når nogen bruger tre grafer - én over CO2-udledningen , én over temperaturstigningen og én over solens opvarmning - set i forhold til de sidste 20 år, til at bevise, at alene CO2 udledningen de sidste 20 år har medført et temperaturstigning eftersom det kan bevises, at solens opvarmning er reduceret fra ca 1990.
Der er grund til at være på vagt overfor ensidige konklusioner. Og det er der, fordi der står rigtig meget på spil. Især penge.
FN-eksperterne (400 stks fra 120 lande) vurderer i rapporten, at CO2-udledningen fra i dag og frem til 2030 vil vokse med mellem 25 og 90 procent, hvis vi fortsætter som nu og ikke ændrer kurs.
I år 2050 skal CO2-udslippet være skåret ned med mellem 50 og 85 procent for at holde de mest alvorlige klimaændringer i skak, fastslår Klimapanelet.
Omkostningerne til at begrænse fremtidens temperaturstigning til 2,8-3,2 grader, vil i 2030 være 0,6 procent af det globale BNP, udtaler ph.d. Katrine Krogh Andersen fra Miljøstyrelsen.
De 400 FN-klimaeksperter har ikke haft nemt ved at blive enige om, hvad der skal stå i rapporten. 3 gange har de forsøgt at komme til enighed, og nogen forskere er blevet så sure over den af FN endelige censurede tekst, at de har krævet at komme af listen, som medforfatter til FN´s klimarapport.
Olieselskabet ExxonMobil, der i 2006 havde en nettoindtjening på 226 mia. kroner, har i et brev sendt til klimaforskere i Storbritannien og USA, efterlyst videnskabelige artikler, som undersøger klimamodellernes begrænsninger med den begrundelse, at FN's Klimapanel er uimodtagelig for rimelig kritik og afvigende holdninger. ExxonMobil har dannet en tænketank af forskere, som er skeptiske overfor "den etablerede FN-enighed". Men tænketankens forskere bliver mistænkeliggjort, netop fordi de støttes af ExxonMobil, og det på trods af, at disse skeptiske forskeres resultaterne har været offentliggjort i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Det vil sige, at de forinden har været gennem en såkaldt peer-review, hvor anonyme forskere gennemgår resultaterne og kan afvise artiklerne, hvis der er grund til at tvivle på forfatternes hæderlighed.
Jens Olaf Perke Pedersen, Seniorforsker ved Center for Sol-Klima Forskning, Danmarks Rumcenter, siger: "Når det er et argument, at en forsker er betalt af den amerikanske kul- eller olieindustri,skyldes det antagelig indtrykket af, at her drejer det sig om en skruppelløs industrigren, der har en oplagt interesse i at modarbejde Kyoto-aftalen om CO2-reduktioner. Men hvad med de industrier, der har en oplagt interesse i, at Kyoto-aftalen gennemføres? Det gælder for eksempel producenter af vindmøller, isoleringsmaterialer og andre energibesparende produkter. Dybest set kan vi ikke engang konkludere, at forskere, der kun finansieres af offentlige midler, må have størst troværdighed. De kunne jo f.eks. have det motiv, at de valgte at fremhæve de mest dramatiske sider af deres forskningsresultater for at få opmærksomhed og fortsatte offentlige bevillinger. I hvert fald er det sjældent, at en forsker er grebet i at undervurdere betydningen af sit eget forskningsområde. Og netop betydningen af fremtidige klimaændringer har fået EU og USA til at øremærke milliardbeløb til klimaforskning. Sandsynligvis ville forskningsmidlerne rasle ned i takt med politikernes interesse, hvis forskningen konkluderede, at der ikke var grund til bekymring. DET mest foruroligende i denne historie er egentlig det videnskabssyn, der ligger bag tankegangen hos Greenpeace, Berlingske Tidende og Miljøstyrelsen, nemlig at det i sig selv er mistænkeligt, hvis en forsker udfordrer "den etablerede FN-enighed". Fra historienkender vi flere eksempler på videnskabelig enighed, som eftertiden ikke har grund til atvære stolt af. Et eksempel er den tyske forsker Alfred Wegener, der i 1915 fremsatte teorien om kontinenternes bevægelse. Selvom Wegener kunne underbygge sin teori med fossiler og geologiske strukturer fra mange verdensdele, blev han mødt med næsten enstemmig og ofte meget hård kritik eller latterliggørelse. Først i slutningen af 1960erne -næsten fire årtier efter Wegeners død - var beviserne så talrige, at kontinentaldriftenikke længere kunne afvises.Det er derfor værd at minde om, at nogle af de forskere, der brød med den etablerede enighed, er gået over i historien som store videnskabsmænd, netop fordi de udfordrede enigheden.Kilde: Weekendavisen 24. marts 2005
Ved en grundig granskning af over 175 videnskabelige afhandlinger fandt professor Beck, at den moderne drivhus-teoris grundlæggere, Guy Stewart Callandar og Charles David Keeling (Al Gores store idol), fuldstændigt havde ignoreret omhyggelige og systematiske målinger udført af nogle af de mest anerkendte navne indenfor fysik og kemi, deriblandt adskillige nobelprisvindere. Opmålinger fra disse kemikere viser, at den nuværende CO2 koncentration har været overgået tidligere, bl.a. i en periode fra 1936 til 1944. Kilde Laurence Hecht, redaktør 21st Century Science and Technology (www.21stcenturtysciencetech.com) 23. februar 2007
Uudover CO2-reduktioner omfatter Kyoto-aftalen også et omfattende handelssystem med CO2-kvoter.
Ovennævnte blot for at vise dig, at en sag altid har mindst to sider. FN har suverænt valgt den ene side. Hvorfor, fristes man til at spørge, når vi jo ved, at den globale opvarmning skyldes ekstrem komplekse forhold, som mennesket endnu ikke har luret.
Jeg tror, at der varer længe, før vi via forskningsbeviser af hypoteser, når så vidt, at vi med en sandsynlighed på 99 pct kan sige, hvad der er årsag og virkning i relation til den globale opvarmning.
Nogen forskere mener, at solen har størst indflydelse på jordens temperatur. Andre mener, at det er vandet (ocean, skyer, regn) eller regnskovene og nogen mener at det er den menneskeskabte CO2-udledning. Men alle forskere er vist enige om, at både solen, vandet, regnskovene og den menneskeskabte CO2-udledning påvirker jordens temperatur. Men der er ikke enighed om, hvor meget solen, vandet og den menneskeskabte CO2-udledning hver i sær påvirker med. Forskerne er vist også enige om, at solen, vandet og CO2´en er indbyrdes forbundne.
Derfor kan hverken forskere, FN, eller hr. og fru Danmark tage endelig stilling før om mange år.
Det jeg opponerer mod er, at nogen tilsyneladende HAR taget stilling.
Det irriterer mig voldsomt. Og af mange grunde.
Man skal værne om sin troværdighed.
Selv har jeg holdningen:
"Vi VED ikke, hvad årsagerne til den globale opvarmning er. Vi har nogle mere eller mindre sandsynlige forklaringer. Årsagerne til planetens opvarming er mange og de er desuden indbyrdes forbundne. Indtil nu har vi en berettiget formodning om, at solen, vandet (skyerne, regnskoven m.v.), den menneskeskabte CO2-udledning påvirker temperaturen på planeten. Men vi ved ikke, hvordan de er indbyrdes forbundne."
Fx ved vi jo, at et øget CO2 indhold betyder hurtigere plantevækst. Vi ved, at jo hurtigere planter vokser desto mere ilt, damp m.v. afgiver de o.s.v. (kredsløbet). Alle der har et akvarium ved, at de skal putte danskvand i akvariet, hvis de vil have planterne til at vokse. Vi VED jo at vandkredsløbet, solen og CO2 kobles sammen i fotosyntesen. Så man KUNNE vel godt forestille sig, at i hvert fald noget af den menneskeskabte CO2 udledning ligefrem er gavnlig ?
Vi ved ikke, hvor meget, hver af de implicerede faktorer påvirker den globale opvarmning. Kun at hver faktor sandsynligvis påvirker noget. Vi ved ikke, hvordan hver faktor er indbyrdes forbunden.
Men vi ved, at CO2-indholdet i atmosfæren er steget meget. Vi ved vist ikke helt, om der har været et lige så højt CO2-indhold i atmosfæren tidligere?
Nogen forskere har en hypotese om, at solpletterne påvirker temperaturen på jorden, men at påvirkningen er forsinket. (ligesom frostvejr først senere medfører frost i jorden)
Hjælp mig med at lave listen.
Hvad ved vi?
1. Jordens temperatur har svinget i gennem de sidste 1000 år.
http://kortlink.dk/dmi/457z
2. Der er sket en stigning i temp. siden 1900, men vi kan ikke udelukke, at der ikke er sket en tilsvarende stigning tidligere.
3. De seneste 25 år har alle haft temperaturgennemsnit, som lå over det samlede gennemsnit for perioden 1961-1990
4. Vi ved, at solen både direkte og indirekte påvirker temp. på jorden.
5. Vi ved at vandet påvirker jordens temperatur
6. Vi ved , at den menneskeskabte CO2-udledning påvirker jordens temperatur. Direkte eller indirekte.
7. Vi ved at solen, vandet og den menneskeskabte CO2-udledning er indbyrdes forbundne præsenteret ved fotosyntesen
8. Vi ved, at det totale indhold af CO2 er stigende, men at der er store variationer i stigningen fra år til år bl.a. fordi oceanernes evne til at optage CO2 svinger, og fx voldsomme skovbrande øger CO2. Vi ved ikke, hvor god jordens evne er til selv at optage CO2.
Men vi ved altså ikke, hvad der er årsag og virkning.
Nogen mener, at det er den menneskeskabte CO2 udledning der sætter gang i den proces, som får jordens temperatur til at stige. Andre mener, at den menneskeskabte Co2-udledning højest får processen til at gå lidt hurtigere og medvirker til en lidt højere temp.stigning end vi ellers havde fået.
Selv har jeg en TRO om, at det er summen af faktorer (mest sol og vand, dernæst regnskove og den menneskeskabte CO2-udledning) på et givent tidspunkt, som afgør om temp. stiger eller falder og hvor hurtigt det går.
Derfor TROR jeg, at vi en gang i fremtiden en dag vil se, at den menneskeskabte CO2 udledning er højere end nogensinde, men temperaturen på jorden falder med eller uden tidsforskydning.
Forestil dig, at vi opfinder en metode til at transportere smeltevandet fra Nordpolen til ørkenerne, og at vi dermed kan plante træer på de mange ha ørken..... så vil vi måske kunne undgå en vandstigning, og vi ville måske undgå tørke i de tørkeramte områder og dermed vil vi kunne dyrke fødevarer på en større del af jordens areal. I fremtiden finder vi nok også metoder til at udvide planetens areal, men om det vil øge planetens evne til selv at optage CO2 eller det modsatte aner jeg ikke. Oceanerne er jo dygtige til at optage CO2, og det er regnskovene også. Men hvilken ha er dygtigst? 1 ha ocean eller 1 ha regnskov?
Når ingen ved, så har alle jo lov til at tro. Men ingen har lov til at have sine egne fakta eller kendsgerninger.
Send en kommentar