16. aug. 2007

Til alle Journalister: Gør noget, som ingen andre i Verden før har gjort

Den uvildige rapport om Guldbrandsens dokumentar "Den Hemmelige Krig" konkluderer, at Fogh vandt spinkonkurrencen, og det bør føre til selvransagelse hos medierne.

Gør noget, som ingen andre i verden før har gjort:

Nedsæt en projektgruppe bestående af de dygtigste journalister fra alle de danske medier. Lad dem arbejde sammen i 3 måneder, hvor de skal endevende den danske deltagelse i Afganistan. Et af succeskravene kunne være, at de mindst skal finde et af de beviser, som Guldbrandsen ikke evnede at finde/få fat i. Guldbrandsen måtte nøjes med overbevisende indicier.

Lad resultatet blive en fælles avis om Afganistan, en dokumentarudsendelse, en blog, hvor I medvirkende journalister deltager, en eller flere podcast på dansk og engelsk og husk også at sende videoer til YouTube.com.

Jeg tror, at et sådant tiltag vil blive bemærket i hele verden, og det ville kunne højne det danske omdømme meget mere end en regeringskampagne til 450 millioner.

VI VIL SE DYBDEBORENDE KRITISK VELDOKUMENTERET JOURNALISTIK

Når en rapport konkluderer, at hele den samlede danske journaliststand ikke evnede at forholde sig kritisk til regeringens masseproduktion af spin, så skylder samme journaliststand os borgere noget. For ikke at sige meget.

Når vi borgere ikke kan stole på, at journalisterne forholder sig kritisk til spin og især regeringens spin, så begynder vi altså at sprøge os selv om, hvilken berettigelse medierne har.

Nogen reagerer på fejl og tabte kampe ved at gemme sig. Andre tænker: "Det er fandme løgn! Jeg skal vise dem!"

Jeg håber, at I danske journalister hører til dem, der ikke gemmer sig.

Fortæl hele Verden, hvad I kan.

Den der ler sidst - ler bedst.

Kære journalister: I er endnu ikke slået af Fogh. Brug min idé og I vil vinde. Og det I vil vinde, er meget mere end en sejr over Fogh.

Det tør jeg sige, fordi jeg er sikker på, at I faktisk er dygtige, hvis bare I får muligheden for at bevise det.

Kræv af jeres redaktioner, at der afsættes tid og penge til dette projekt.

2 kommentarer:

Anni Løndal de Lichtenberg sagde ...

jeg smider altså lige en mere idé herind.

Nogen skulle til at lave en avis, som udelukkende informerer og dokumenterer og som bruger et bredt spektrum af eksperter. Altså en avis der ikke vinkler eller fortolker.

En avis med slogannet: "Vi informerer og dokumenterer og du tænker"

På avisen skulle være en gratis offentlig tilgængelig blog, hvor læserne opfordres til at skrive, hvis læseren synes, at en artikel i avisen er vinklet eller fortolket og avisen skulle garantere max 24 timers svartid.

Nøjjj, hvor ville jeg læse med på den blog.

Jeg ville også tegne abonnement på en sådan avis, men samtidig ville jeg vedblive med at læse de nuværende aviser, for det er så omstændeligt, at skulle tænke alle tanker selv.

Avisen kunne jo også have som daglig emne, avisens mening om de største mediers vinkling af gårdagens historie....

En sådan avis ville kunne skabe mere forandring i nyhedsbranchen end Ny Alliance nogen sinde vil kunne skabe i den politiske verden.

Navnet på avisen: Jamen kald den da bare:

"Nørd-Avisen"

Avisen for den kræsne samfundsengagerede borger, der kan tænke selv.

Anni Løndal de Lichtenberg sagde ...

Jeg har haft ovennævnte indlæg på i flere fora bl.a. også på

http://www.journalisten.dk/en-rapport-verdener

Politiken: http://lederpladsen.weblog.dk/2007/08/14/tortur/

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4569

http://avisen.dk/blogs/aldel/journalister-goer-noget-verden-gjort-160807.aspx

http://debat.jubii.dk/kultur+og+samfund/kultur+og+samfund+generelt/en+id%E9+til+alle+danske+journalister_499040.html?

http://www.information.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.php?pShow=Debat/DebVis.php&pDebVis=100069

og så selvfølgelig på mine egne blogs

http://annibraingain.blogspot.com/

http://blog.tv2.dk/a.loendal.de.lichtenberg/entry134760.html

Følgende er copypastet:

En kommentator skriver: "Her i Danmark er vi efterhånden smovset så meget ind i spin og løgn at ingen kan finde sandheden eller orker at finde og skrive om den."

Problemet er endnu større, hvis man er manipuleret til at tro, at sandheden ER fundet.

Regeringen evnede åbenbart at overbevise medierne om, at der intet var at komme efter i dokumentarfilmen, og at dokumentarfilmen var så fuld af fejl og indeholdt decideret løgn.

I dag ved vi, at den inhabile spinmaskine selvfølgelig tog fejl.

Jeg har læst alle chefredaktørernes meninger om den uvildige rapport, men det er vist kun DR, som har erkendt, at medierne skal blive bedre til at gennemskue og imødegå inhabilt spin, så borgerne sikres en demokratisk samfundsdebat.

Problemet er, at vi nu har 2 der ønsker at lukke historien:

regeringen og pressen!

Så derfor tvivler jeg på, at mediernes egen utilstrækkelighed vil komme frem.

Det er ikke trygt!

Jeg håber, at DR evner at løfte opgaven.

Anni Løndal de Lichtenberg

P.S. Det er noget som virkelig berører folk, for kommentarerne er strømmet ind