NY! Del 1 af 10: Test din viden om Danmark: Kunst & Kultur

Og sådan ser spørgsmålene ud efter de blev udsat for den kollektive intelligens:

E F T E R :

Test din viden om Danmark: Kunst & Kultur (17)

1. Ludvig Holberg (1684-1754) var en dansk/norsk forfatter, som skrev inden for alle genrer som havde betydning på hans egen tid. Holbergs ry og position i dansk litteratur skyldes især hans komedier. Hvilken af nedennævnte komedier har Ludvig Holberg IKKE skrevet?

- Jeppe paa Bierget eller den forvandlede Bonde

- Kierlighed uden Strømper (rigtig)

- Husspøgelse eller Abracadabra



2. Hvad er professor Bjørn Nørgaard født 1947 kendt for?

- landskabsskulpturer i Tørskind Grusgrav ved Egtved

- de 17 gobeliner til Dronningen (rigtig)

- Den danske landsoldat



3. Danmarks konge fra 1588 til 1648, Christian den 4. er blandt andet kendt for at have opført en lang række af Københavns mest berømte bygninger. Hvilken af nedenstående bygninger har Christian den 4. IKKE opført?

- Børsen

- Rundetårn

- Christiansborg (rigtigt)



4. Lars von Trier er en verdensberømt dansk filminstruktør. Ved den årlige internationale filmfestival i Cannes, hvortil de fleste af von Triers spillefilm er blevet udvalgt, vandt han juryens førstepris for Breaking the Waves. I 2000 vandt han endelig de eftertragede gyldne palmer for filmen Dancer in the Dark. Hvilken af nedennævnte tre film har Lars von Trier IKKE lavet?

- Efter Bryllupet (rigtig)

- Forbrydelsens element

- De fem benspænd


5. Adam Oehlenschläger (1779-1850) regnes for Danmarks første store romantiske forfatter. Oehlenschläger har bl.a. skrevet Danmarks folkelige nationalsang: Der er et yndigt land. Hvilken af nedenstående digte har Adam Oehlenschläger IKKE skrevet?

- Guldhornene

- Aladdin

- Aanden i Naturen (rigtig)



6. Hvilken af nedennævnte danske film har den kendte filminstruktør Bille August IKKE lavet?

- Busters verden

- Gummi Tarzan (rigtig)

- Frøken Smillas fornemmelse for sne



7. Hvilken af nedennævnte kendte danske personligheder er IKKE blevet kendt for sit forfattertalent?

- Karen Blixen

- H.C. Andersen

- Erik Balling (rigtig)



8. Hvilken af nedennævnte kendte danskere er en berømt dansk komponist?

- Vilhelm Hammershøi

- Carl Nielsen (rigtig)

- Bertel Thorvaldsen



9. Hvilken af nedennævnte kendte danske billedhuggere, har lavet "den lille havfrue"?

- Robert Jacobsen (1912-1993)

- Edvard Eriksen (1876-1959) (rigtig)

- Niels Hansen Jacobsen (1861-1941)



10. Hvilken af nedennævnte danske kunstnere er kendt som plakatkunstner?

- Martin Bigum (født 1958)

- Per Arnoldi (født 1966) (rigtig)

- Inge Hørup (født 1958)



11. Hvilken af nedennævnte danske børnebogsforfattere har fået børnebøger censureret fra norske biblioteker?

- Ole Lund Kirkegaard (1940-1979)

- Jørgen Clevin (1920-1993) (rigtig)

- Bjarne Reuter (født 1950)



12. Hvem af nedennævnte kunstnere har skrevet novellesamlingen "Hold kæft og vær smuk"?

- Vita Andersen (født 1944) (rigtig)

- Inger Christensen (født 1935)

- Per Højholt (1928-2004)



13. Hvem af nedennævnte forfattere har flere gange siddet i fængsel for sine kampskrifter?

- Holger Henrik Herholdt Drachmann (1846-1908)

- Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872)

- Jeppe Aakjær (1866-1930) (Rigtig)



14. Hvilken dansk musikgruppe har skrevet "Rigtige mænd - gider ikke høre mere vrøvl"?

- Shu-Bi-Dua (dannet 1973)

- TV 2 (dannet 1981) (rigtig)

- Lars Lilholt Band (dannet 1982)



15. Hvilken af følgende danske operasangere vandt det Danske Melodi Grand Prix i 1962 med sangen "Vuggevise"?

- Else Brems (1908-1995)

- Lilian Weber Hansen (1911-1987)

- Ellen Winther Lembourn (født 1933) (rigtig)



16. Hvilken af nedennævnte kendte danske designere er kendt for "Svanen og Ægget"?

- Arne Jacobsen (1902-1971) (rigtig)

- Poul Henningsen (1894 - 1967)

- Hans Jørgensen Wegner (1914 - 2007)



17. Hvad producerer Munthe & Simonsen, Bruuns Bazaar, Baum & Pferdgarten og Isabell Kristensen?

- designer møbler

- modetøj (rigtig)

- smykker



Tak til alle jer der har bidraget med kommentarer til dette blogindlæg!

Del 1 af 10: Test din viden om Danmark: Kunst & Kultur

Hej :-)

Jeg sidder her i min blogsommerferie og rå-arbejder med en omfattende test bestående af 100 spørgsmål. Alle i kategorien: "Test din viden om Danmark". Når testen en gang bliver færdig, så vil den blive lagt ud på nettet til gratis brug, men med copyright og med henvisning til, at testen under udarbejdelsen blev udsat for fænomenet "Kollektiv Intelligens", da den er rettet og korrigeret af bl.a. bloggens læsere, bloggere og debattører (hvis altså I har lyst til at medvirke)

Testen er delt op i 10 områder (tallet i parantes angiver antallet af spørgsmål):

1. Test din viden om Danmark: Kunst & Kultur (8)
2. Test din viden om Danmark: Politik, Demokrati & Ytringsfrihed (9)
3. Test din viden om Danmark: Højteknologi & Innovation (8)
4. Test din viden om Danmark: Miljø (7)
5. Test din viden om Danmark: Forskning & Uddannelse (8)
6. Test din viden om Danmark: Erhvervs- & Samfundsøkonomi (14)
7. Test din viden om Danmark: Ligestilling (9)
8. Test din viden om Danmark: Religion, Filosofi & Traditioner (8)
9. Test din viden om Danmark: Social & Sundhed (19)
10. Test din viden om Danmark: Sproglig forståelse (10)

Jeg er intereseret i feed back lige fra stavefejl, uheldige formuleringer, mangler i form af spørgsmål, som burde tages med eller spørgsmål som burde fjernes og til deciderede fejl. Og også helt overordnede meninger, såsom testens relevans.

Og selvfølgelig er alle velkomne til at debattere de debatemner, som testen også lægger op til.

Her kommer så første del:


Test din viden om Danmark: Kunst & Kultur (8)

1. Ludvig Holberg (1684-1754) var en dansk/norsk forfatter, som skrev inden for alle genrer som havde betydning på hans egen tid. Holbergs ry og position i dansk litteratur skyldes især hans komedier. Hvilke af nedennævnte komedier har Ludvig Holberg IKKE skrevet?
- Jeppe paa Bierget eller den forvandlede Bonde, 1722
- Trold kan tæmmes, 1598 (rigtig)
- Husspøgelse eller Abracadabra, 1753

2. Hvad er professor Bjørn Nørgaard født 1947 kendt for?
- hans konventionelle forskning i mænds og kvinders intelligens
- de 17 gobeliner til Dronningen (rigtig)
- koldkrigsforskning

3. Danmarks konge fra 1588 til 1648, Christian den 4. er blandt andet kendt for at have opført en lang række af Københavns mest berømte bygninger. Hvilken af nedenstående bygninger har Christian den 4. IKKE opført?
- Børsen
- Rundetårn
- Christiansborg (rigtigt)

4. Lars von Trier er en verdensberømt dansk filminstruktør. Ved den årlige internationale filmfestival i Cannes, hvortil de fleste af von Triers spillefilm er blevet udvalgt, vandt han juryens førstepris for Breaking the Waves. I 2000 vandt han endelig de eftertragede gyldne palmer for filmen Dancer in the Dark. Hvilken af nedennævnte tre film har Lars von Trier IKKE lavet?
- Efter Bryllupet (rigtig)
- Forbrydelsens element
- De fem benspænd

5. Adam Oehlenschläger (1779-1850) regnes for Danmarks første store romantiske forfatter. Oehlenschläger har bl.a. skrevet Danmarks folkelige nationalsang: Der er et yndigt land. Hvilke af nedenstående digte har Adam Oehlenschläger IKKE skrevet?
- Guldhornene
- Aladdin
- Aanden i Naturen (rigtig)

6. Hvilken af nedennævnte danske film har den kendte filminstruktør Bille August IKKE lavet?
- Busters verden
- Gummi Tarzan (rigtig)
- Frøken Smillas fornemmelse for sne

7. Hvilken af nedennævnte kendte danske personligheder er IKKE forfatter?
- Karen Blixen
- H.C. Andersen
- Erik Balling (rigtig)

8. Hvilken af nedennævnte kendte danskere er en berømt dansk komponist?
- Vilhelm Hammershøi
- Carl Nielsen (rigtig)
- Bertel Thorvaldsen

Blog-Sommerferie. Jeg overlader pladsen til dig

Vi skal ud og samle lykkeglimt ind, derfor holder jeg blog-ferie indtil medio august, men vil ind imellem kigge ind på bloggen.

Hvis du har nogle forslag til, hvordan Danmark bliver et endnu bedre sted at leve, så skriv løs lige her under kommentarerne.

Intet er for stort og intet er for småt.

Har du nogle meget innovative ideer, som kræver mentalændring, så bare kom med dem.

Hvad med f.eks. at fusionere Danmark, Sverige og Norge? Hvorfor kan man ikke lægge lande sammen uden krig, hvis det er det rigtige at gøre? Vi kan jo fusionere virksomheder, lægge kommuner og amter sammen. Hvorfor ikke lande?

Eller har du set, at mange Folkeskoler i Danmark ikke opfylder undervisningsministeriets mindstekrav til antal undervisningstimer? Nogen kommuner har sparet 90 mio. kr. på Folkeskolen de sidste par år. Er dét måden at gøre det på?


Og skulle vi nu ikke til at få den kønskvotering på leder- og bestyrelsesjobbene? For det kan da ikke passe, at Danmark ikke udvikler sig på det område?

Måske har du ideer til, hvordan vi enten minimere den globale opvarmning eller ideer til, hvordan vi lære at leve med den globale opvarmning?

Hvordan er det nu med alle de krige? Er krige bæredygtige? Har du ideer til, hvordan vi minimere risikoen for terrorangreb, og har du ideer til, hvordan vi forhindrer at der begås Folkemord?

Hvordan sikrer vi os, at vore børn og børnebørn får mindst de samme muligheder, som vi selv har haft?

Er det ikke absurd, at man i EU ikke har en fælles integrationspolitik? Og er det ikke absurd, at landene forsker i det samme? Hvorfor fusionerer vi ikke forskningen?

Det er da tåbeligt, at Danmark, Norge og Sverige har hver deres ambassade verden rundt!

Hvordan giver vi både børnene og os selv mere af det, som vi har brug for og mindre af det som vi har friste-lyst til?

Og kunne vi så ikke få de der larmende scootere eller knallerter eller hvad de nu hedder gjort forbudte? De larmer og forurener og så er det meget sundere for kørende af disse helvedesmaskiner, at cykle.

Hvilke nye forbud ønsker du og hvilke vil du gerne af med?

Hvad bør vi gøre anderledes her i Danmark? Hvad kan vi gøre anderledes? Hvad skal vi gøre anderledes?


Har du tænkt over, at hvis det du laver lige nu ikke er lige så sjovt, som det var for fx 5 år siden, så er det måske på tide, at du begynder at lave noget andet?

Hvis du har lyst til at ændre på dit liv - eller har ændret på det -, så fortæl hvorfor og hvordan.

Hvad er du vred over i dag? Fortæl, fortæl.

SKRIV for fanden. SKRIV LØS, så tastaturet er rødglødende og dit sind bliver lettet. SKRIV. SKRIV lige her.

God sommer og på gen-look.

Bedste hilsner
Anni Løndal de Lichtenberg

Kvindeligt ledede virksomheder har de bedste bundlinier!

Værsågod kvinder - en ren foræring.

Og til mændene: Hva´ vil I nu gøre? Hvilke argumenter har I nu for, at vi ikke skal have kønskvotering?

En række finansielle virksomheder er gået i gang med at analysere, hvilke faktorer der gør, at færre kvinder bliver ledere – navnlig på de højeste poster – i den finansielle sektor, fordi der er et potentiale – en ressource – blandt kvinder, der ikke udnyttes. Samtidig peger meget på, at der er en række fordele ved, at der er både kvinder og mænd på ledelsesniveauerne.

En række mere eller mindre usynlige barrierer er grunden til, at kvinder er markant underrepræsenterede blandt ledere i den finansielle sektor.

Vi går i gang med at luge ud blandt myterne!

Myte 1: Kvinder søger ikke lederjob

Det er en etableret kultur i mange danske virksomheder, at man ikke søger en lederstilling med mindre man er blevet opfordret til at søge stillingen. Undersøgelser viser, at kvinder ikke bliver opfordret i samme omfang som mænd.

Myte 2: Kvinder er ikke så ambitiøse som mænd

Hvor kvinderne typisk er mere optaget af at være fagligt ambitiøse, gøre tingene godt og være dygtige, ser det ud til at mænd er dygtigere til at vise, at de er ambitiøse over for deres ledere og at de går efter magten

Myte 3: Kvinder er ikke lige så gode ledere som mænd

Kvindelige ledere vurderes højere end de mandlige både på hardcore ledelsesdiscipliner, personaleledelse og på samarbejde ud over egen enhed.

De kvindelige ledere bedømmes til at være bedre end mændenes på hardcore ledelseskvalifikationer, der er afgørende for, om team og enkeltpersoner kan sætte mål og producere resultater. De kvindelige ledere bedømmes som gode til at sætte mål op og træffe de nødvendige beslutninger.

Myte 4: Et lederjob kan ikke forenes med familieliv

Undersøgelse viste, at de interviewede ledere gennemsnitligt arbejdede 50 timer om ugen, men alligevel angav de fleste af de kvindelige ledere, at de ikke har problemer med at få tingene til at hænge sammen.

Myte 5: Kvinder har sværere ved at etablere netværk

Mænd anvender især netværket som karrierespring, hvor kvinderne især anvender netværket som mulighed for at få sparring og give sparring i ledelsessituationer.

Myte 6: Kvinder og mænd har forskellig tilgang til ledelse

For ledere i samme funktion og branche forsvinder forskellene i syn på ledelse, og forskellen mellem mænd og kvinder er langt mindre end forskellen mellem offentlige og private ledere, hvad angår deres opfattelse af ledelse.

Dog ser det også ud til, at kvinder vælger en mere demokratisk og samarbejdsorienteret ledelsesstil, og tager afstand fra en kontrollerende ledelsesstil i højere grad end deres mandlige kolleger.

Myte 7: Kvinder bliver ledere, hvis de bare er dygtige nok

I mange år har rekrutteringsgrundlaget eksisteret i form af højtuddannede, ambitiøse og dygtige kvindelige medarbejdere. Men det fører ikke automatisk til, at der bliver flere kvinder i ledelsen.

Kvinderne ender ofte i interne administrative funktioner og souschefstillinger, som ikke er et skridt på vejen til videre karriere, idet de er såkaldte dead end-job

Rapporten konkluderer, at for at få flere kvinder i ledelse, skal man have kvinderne over i linjefunktioner og i front-officefunktioner - de centrale ledelsesjob i virksomheden.

En anden forklaring er, at kvinderne fastholdes i kønsstereotype opfattelser af, hvilke job de er gode til, i stedet for at man sætter fokus på forskellighed og de forretningsmæssige fordele ved det.

Myte 8: Kvinde er kvinde værst

Nej, ikke hvis man kigger i TDC's klimamålinger, hvor både de mandlige og de kvindelige medarbejdere giver de kvindelige ledere højere score end de mandlige både på beslutningstagen samt på personaleledelse og på at håndtere problemer mellem grupper.

Myten er sejlivet, men ser ikke ud til at kunne bekræftes klart. Det er en generel erfaring, at når der er modstand blandt medarbejderne mod en kvindelig leder, viser det sig oftest, at det er særlige personlighedstræk, som lederen viser i samarbejdet, som medarbejderne reagerer imod, ligesom det er tilfældet ved samarbejdskonflikter med mandlige ledere.

Myte 9: Det er bare et spørgsmål om tid

Ja - hvis man kan vente længe nok, for hvis udviklingen i finanssektoren følger udviklingen i det øvrige erhvervsliv, vil de tage 248 år, før der er lige mange mænd og kvinder i de høje stillinger i Danmark.

Godt nok stiger antallet af veluddannede kvinder i virksomhederne og på de relevante uddannelsesinstitutioner, men stigningen i lederandelen går kun langsomt frem

Myte 10: Det er kvindernes egen sag

Det er forretningsmæssigt og demografisk vigtigt for virksomhederne at få flere kvinder i lederjob, og derfor kan det ikke overlades til de enkelte kvinder og deres personlige strategier at overkomme de forskellige barrierer og bryde igennem glasloftet.

En stor amerikansk undersøgelse dokumenterer klar sammenhæng mellem forfremmelse af kvinder og højt afkast. Læs om undersøgelsen ved at klikke her. Du kan også læse mere herom under Derfor flere kvinder i ledelse.

Mange mandlige ledere går på pension indenfor de næste 10 - 15 år, og finanssektoren er allerede ude i en hård konkurrence om de dygtige personer i de små ungdomsårgange.

Hvis ikke kvaliteten af lederne skal falde er det derfor vitalt, at virksomhederne finder og bruger ledertalenter hos medarbejdere af begge køn.

Her er linket til undersøgelsen:

http://www.finansforbundet.dk/default.asp?mId=1202&ArtId=36710

Og skal vi så lige tage det sidste med:

Kvindelige ledere er guld værd

Der er sammenhæng mellem virksomheders finansielle formåen og repræsentationen af kvindelige ledere.

Det viser en ny dansk analyse fra februar 2005 "Til gavn for bundlinjen", udarbejdet for Ligestillingsministeren.

En af konklusionerne i den danske analyse er, at "flere kvinder i ledelsen af danske virksomheder vil gavne danske virksomheders økonomiske resultater".

Analysen er udarbejdet på baggrund af data fra 2.300 af de største danske virksomheder, målt ved årlig omsætning.

Overordnet viser analysen:

at virksomheder med kvinder i topledelsen klarer sig signifikant bedre end virksomheder uden kvinder i topledelsen

at virksomheder med kvinder i direktionen eller i bestyrelsen - i de sidste 10 år - enten har klaret sig signifikant bedre end virksomheder uden kvinder, eller at der ikke er nogen forskel

at der findes en positiv sammenhæng fra flere kvinder i ledelsen til bundlinien - og ikke omvendt

at andelen af kvindelige ledere er langsomt voksende inden for de fleste brancher

Af nedenstående figur fremgår det, at virksomheder med kvinder i ledelsen enten har klaret sig bedre end virksomheder uden kvinder, eller at der ikke er nogen forskel.

WABAHAR - Mænd !

Klimaændringen skyldes mere solen end den menneskabte CO2-udledning!

Hvorfor får man bank, når man fremfører ovennævnte synspunkt? Hvorfor er det ikke iorden at være i tvivl, når nu der ikke findes et sikkert videnskabeligt bevis for, at den menneskabte CO2 udlednings drivhuseffekt er skyld i den globale opvarmning?

Selvom jeg har vand i kælderen, sidder her i silende regn, netop har fået opgjort et rekordlavt varmeforbrug, kan læse om 17 vejrrekorder på bare ét år, ved at 96 pct. af Jordens gletschere er forsvundet og antallet af naturkatastrofer er firdoblet indenfor 40 år, så er jeg stadig ikke overbevist om, at det er den menneskabte CO2-dels skyld.

Alt efter hvilken tidshorisont eksperterne argumenterer udfra, er det enten solen eller den menneskabte CO2 udledning, som er den mest sandsynlige årsag, og det skulle ikke undre mig, om der snart dukker en X-faktor op, som også med stor sandsynlighed har indflydelse på klimaforandringen. Ingen kan i dag med sikkerhed sige, hvad årsagen til klimaforandringen er. Vi ved simpelthen for lidt, både om solen og om "årsag-virkning"-effekterne, som er ekstremt komplekse.

Lad os derfor slå fast med 7-tommers søm: Vi VED faktisk ikke med sikkerhed, hvad årsagen til klimaforandringerne er.
Og dét ved alle eksperterne også. Hvorfor skal vi så alle ensrettes til at mene, at den menneskelige CO2-udledning er den største skurk?

Netop fordi jeg ikke er overbevist, søger jeg stadig informationer, som kan hjælpe mig til en afklaring, og jeg bruger hjernen til selv at tænke. Andre der ikke føler sig overbevist, gør det samme, og kun derved har vi chance for at øge vor viden.
Stopper vi med at være nysgerrige og søgende, fordi nogen har bildt os ind, at "de har søgt og fundet", hvorfor vi andre ikke behøver at søge videre, så vil vidensudviklingen i bedste fald hæmmes.

Debatten om de mulige årsager til klimaforandringerne er naturligt nok meget følelsesladet, men den er også præget af egeninteresser i milliard- måske billionklassen. Derfor bekymrer det mig temmelig meget, at FN har hældt ekstremt til den ene side, og at FN forsøger at lukke debatten, og handle ud fra, at den menneskeskabte CO2-udledning er den største årsag.

Måske fordi vi ikke kan ændre på solens "adfærd", men nok på vor egen? Fordi Verden ikke kan leve med, at verdens magthavere er handlingslammet, bare sidder og venter på større viden, og fører laissez-faire-politik, mens folk med egne øjne kan se, at klimaet ændrer sig med faretruende hast? Det er den sympatiske forklaring på FN´s subjektive konklusion. De usympatiske vil jeg lade læseren selv komme i tanke om..... et hint er egeninteresser, penge, lobbyisme, magt og for ikke at virke for naiv må jeg også hellere medtage korruption. Faktisk så jeg gerne en masse blogindlæg om FN´s mulige usympatiske grunde til at vælge så klart side. Men hvad er konsekvenserne af FN´s subjektive konklusion?

Enorme!

Bevilligerne til forskning af de andre mulige årsager til klimaforandringerne vil fx blive kraftig reduceret. Men endnu værre er det, at FN´s lukning af debatten kan resultere i, at vi ikke får stoppet klimaforandringerne i tide, fordi vi ikke "fandt alle årsager, men centrerede alle ressourcerne om én årsag, som måske slet ikke er den største, som mennesket har indflydelse på. En anden konsekvens er, at FN giver verdens befolkning det indtryk, at vi KAN stoppe klimaforandringerne, hvorfor menneskene ikke begynder at indstille sig på de klimaforandringer der efter min mening kommer, uanset hvad vi gør. Og dette sidste er faktisk katastrofalt.

Da jeg arbejdede i foderstoffen som plantekonsulent, fik vi pludselig et problem med kornmarkerne i et stort geografisk område. Markerne så sølle ud. Vi tog jordprøver og opdagede, at der manglede svovl. Sådan lige pludselig. Vi tilsatte ekstra svovl til gødningen. Senere fandt vi ud af, at det var fordi kraftvarmeværket i området havde fået sat nyt filter på skorstenene, hvorved varmeværket bl.a. udledte mindre svovl.

Dengang konkluderede jeg: Naturen har stor tilpasningsevne. Planterne havde “lært” at udnytte den ekstra svovl, og da den forsvandt, skulle planterne igen “lære” at undvære svovlen.

Mennesket er den art, som har spredt sig mest på jorden. Mennesket har en god tilpasningsevne. Denne tilpasningsevne skal vi ikke reducere. Tvært imod! Jeg føler, at FN´s "valg af side" reducerer menneskets tilpasningsevne.
Jeg synes, at vi skal påbegynde debatten om, hvad vi i et globalt perspektiv stiller op med klimaforandringerne samtidig med, at vi forsøger at minimere klimaforandringen der, hvor vi kan.


Jeg vil derfor gerne se et fremtidsscenarium gående på, hvad vi gør om 10, 20, 30 - 100 år efterhånden som temperaturen stiger. Hvad kan vi gøre for at tilpasse os klimaændringerne?

Dette samtidig med, at vi reducerer menneskers CO2 udslip, fordi (en gentagelse):

1. HVIS nu den menneskabte CO2-del, alligevel har skylden for store dele af klimafornadringen

2. Når resten af verden får et forbrug der minder om vores, hvilket den nok gør inden for højest 50 år, så er jeg overbevist om, at nogen kan påvise, at klimaforandringer også skyldes menneskene, hvorfor der er fornuft i, at tage fat på problemet med rettidig omhu, så de nye økonomier ikke begår de samme fejl som os

3. Det er sympatisk, og udtryk for ansvarlighed over for næste generation.

4. I reglen fører krav om ændring af adfærd til nye epokegørende opfindelser, som kan berige Verden.

5. Det er et globalt fællesprojekt. Jeg kan godt lide globale fællesprojekter, for jeg tror på, at sådanne er med til at skabe bedre “samliv” i hele verden. Nøjagtig ligesom handel er.

6. Alene truslen om, at visse dele af verden bliver ubeboelig, og at mange derfor vil skulle finde nye steder at bo, virker så stor, at det er akt for risikabelt at handle ud fra, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte.

7. Lægger vi så truslen om krig (når krybben er tom strides hestene) oven i, ja, så når jeg frem til følgende resultat:

Vi bør - uanset om klimaforandringerne kan påvises at være menneskeskabte eller ej - arbejde for, at reducere den menneskeskabte CO2-udledning…. af ovennævnte 7 grunde og et par stykker mere, som jeg ikke lige er kommet i tanke om OG vi bør SAMTIDIG forske videre i grundene til klimaforandring OG så bør vi måske vigtigst af alt, påbegynde en problemløsning gående på, hvad Verdens skal gøre, efterhånden som temperaturen stiger. Skal byer flyttes ind på højereliggende landområder? Kan vi bygge dæmninger? Hvad kan vi gøre for ikke at ørkenen breder sig? Hvordan sikrer vi, at rent drikkevand ikke bliver en flaskehals? Hvordan sikrer vi os, at der ikke bliver mindre landjord på planeten? Kan man bygge byer oven på vandet? Hvordan sikrer vi mennesker og dyr mod de farlige UV-stråler? O.s.v. o.s.v.
P.S. Mon ikke krige er noget af det, der CO2 forurener allermest?

Hvis du kender nogle gode link, der omhandler Klimaforandringerne, så vil du kunne bidrage til øgning af den kollektive intelligens, ved at notere din viden herunder. Skriv en kommentar.

Relevante link:

Beregn dit eget CO2 udslip her
Berlingske Tidende den 15. marts 2007
Berlingske Tidende den 12. juli 2007
DR2´s tema om klimaændringerne
BBC programmet med samme tema
Galathea

Relevante debatter:

Klimadebat

Relevante blog:

BLog: Er CO2 svindel
Copenhagen Institute Blog
ForskerNet
Klimakonference for Europas ungdom
Science Blog
Et eksempelpå et firma, hvor de ansatte debattere, hvad firmaet kan gøre for at nedbringe CO2
Samling af private blog der handler om klimaet

Når demokratierne sætter Verden i brand. Er krige bæredygtige?

Der er slemt nok, at den danske regering i høj grad fører DF-politik og er fedtet ind i DF´s fremmedfjendske retorik, men det er meget værre, at den danske regering agerer rygklapper for Georg Bush, især i en tid, hvor Georg Bush er en del af problemet og tydeligvis ikke en del af løsningen set i relation til Verdens problemer. Endnu mere skræmmende er det, fordi vi må erkende, at der kun findes én supermagt i verden: USA.

Men kan man forestille sig, at pengene i fremtiden bliver centreret andre steder end hos statsmagten? Fx hos kapitalfonde? Og gør det trusselbilledet mindre? Næppe. Kan man håbe på, at et af de nye "Tiger-lande" bliver i stand til at agere supermagt i fremtiden? Og er der grund til at tro, at de i relation til "Verdens Bedste" kan gøre det bedre end USA? Næppe

Gælder det så om at støtte USA, så USA fortsætter med at være den eneste supermagt? Ja, det gør det vel egentlig nok.

Altså må målet være, at FN og EU-landene både sammen og hver for sig hjælper (tvinger) USA´s magthavere til at gøre det rigtige, på den rigtige måde, på rette sted, til rette tid med involvering af de rette mennesker.

Rigtige venner er ikke ja-sigere. Rigtige venner ved, at de har et stort ansvar, fordi rigtige venner har, eller burde have, høj gennemslagskraft. Når man har evnen, så har man også pligten. Den pligt lever Danmark ikke op til, nok fordi vi har en regering, som mest af alt ligner en Bush-klon, bl.a. fordi regeringen er enige med Bush i Bushs budskab: "Hvis du ikke er med os. Så er du imod os." og ikke mindst fordi vi i Danmark har en historisk svag opposition.

Men heller ikke EU eller FN lever op til deres ansvar, som rigtige venner. Det er forhåbenlig fordi de ikke kan, og ikke fordi de ikke vil.

Det er bevidst, at jeg skriver Georg Bush og ikke USA, for som i Danmark, så er de to landes nuværende problemer centreret omkring nogle få personers handlinger eller skal vi hellere sige personlige egenskaber og menneskesyn, og i hvert fald her til lands, en uheldig mandatfordeling.

Som jeg ser det, så er både et flertal i den amerikanske befolkning og et flertal i den danske befolkning uenige med de to herrer - Bush & Foghs - strategi for, at løse verdens problemer og konflikter og indføre demokrati, lighed, ligeret og ytringsfrihed.

Derfor ser vi billeder af Anders Fogh Rasmussen, som smilende går rundt og udlevere skolebøger til de afganske børn, og ingen billeder af nedslagtningerne af afganerne - civile som talibankrigere. Men den slags virkede måske en gang for mange år siden. I dag virker den slags stik mod hensigten.

Hvad fortæller alt ovennævnte os så om demokratiets svagheder? I Danmark og i USA? I EU og i FN?

Der findes ikke et brugbart alternativ til den demokratiske styreform. Derfor gælder det om, at finde metoder til, hvordan vi minimerer demokratiets ulemper og svage sider og styrker demokratiets stærke sider med henblik på, at gøre Verden bæredygtig.

P.T. ser vi resultatet af en uheldig mandatfordeling i Danmark, og det bør være os en påmindelse om, hvad der kan ske, hvis omstændighederne er uheldige nok.

Hvad kan vi lære af fejlene begået i "Krigen mod Terror": Krigen i Irak og krigen mod bl.a. al-Qaeda og Taleban i Afghanistan/Pakistan? Ligger noget af løsningen i den måde, hvorpå vore demokratier fungerer/ikke fungerer?

Hvordan styrker vi demokratierne, så demokratierne kan løse problemerne med overophedning af kloden og missilskjoldproblemet med Putin. Og hvad med opbygning af atomvåben i Iran, konflikten mellem Israel, palæstinenserne og de øvrige arabiske lande? Hvad med overgrebene i den afrikanske Darfur-provins?

Hvad bør vi ændre? Hvad kan vi ændre? Hvad skal vi ændre?

Skraldespand

Velkommen til Skraldespanden !

Jeg er så udannet, at jeg ikke tolererer rå tone, personfnidder, uden-for-emnet-kommentarer, reklamer, spam og meget mere. Jeg er i det hele taget intolerant overfor alt, der fjerner debatten fra emnet.

Al den slags "støj" ryger derfor i Skraldepanden. Alle kan kigge i Skraldespanden, og alle kan deltage i det "verbale slagsmål" i Skraldespanden. Men vælger du at deltage i Skraldespands-debatten, så skal du være hårdhudet, for den eneste hjælp Skraldespands-kommentatorerne får af mig er, når en kommentar indeholder ulovligheder. Først da vil den blive slettet og sendt ud i cyberspace.

Skraldespanden er stedet, hvor kommentatorers fejl og temperament stilles til offentlig skue. Her bliver folk hængt ud.

Det er usympatisk at udstille andres fejl, men jeg vil hellere være usympatisk end at blive beskyldt for at stække ytringsfriheden.

Folkeskolen gør min søn doven og ukoncentreret

I Danmark ignorerer vi talenterne. Vi forsøger nærmest at trække talenterne ned på et middelmådigt niveau. Alle skal kunne det samme, på samme alderstrin og på samme måde. Målet er et gennemsnit på 8 for alle i alle fag. Nogen der sagde INDUSTRISAMFUND?

Problemet er bare, at vi ikke længere er i industrisamfundet, hvorfor det er helt ude i hampen, at Folkeskolen stadig producerer mennesker der passer til industrisamfundet.

Der er noget galt med målet for den danske Folkeskole!

- Danske kloge børn får ikke specialundervisning.
- I Danmark differentieres undervisningen ikke nær så meget, som i det øvrige Norden.
- Undervisningsmiljøet er i Danmark mindre stimulerende.
- I Danmark arbejdes der kun på få skoler efter individuelle mål.
- Danmark klasseunderviser stadig – andre lande, som Finland, vægter gruppearbejdet højest.
- I Danmark vægtes få-lærer-princippet. Andre vægter fagligheden og den psykologisk indsigt højere.
- Danmark vægter ikke det fysiske og musiske miljø særlig højt i.f.t. det øvrige Norden.
- Skolegårdene i Danmark er kedelige – de gør intet for børnenes fysiske aktivitet og sundhed.

Hvorfor er det ok at tale om de svage elever, men tabubelagt at tale om de velbegavede børn?
HAR DU TÆNKT over det absurde i, at vi her i Danmark meget hurtigt finder de svage børn, men at vi ingen større kendskab har til de kloge børn?

Der er jo forskel på, om man som 20-årige reflekterer over: »Jeg gik i specialklasse, fordi jeg var dum« eller »jeg gik i specialklasse, fordi jeg var klog«.

Ofte læser vi om succesmenneskers livshistorie. De fortæller om deres kedsomhed og trælse år i skolen. Ja, nogle fortæller endda, at de af lærerne blev betragtet som uduelige ballademagere. Og det gælder ikke kun de gamle, som Einstein, men også succesrige mennesker som Janus Friis
Selv i dag tilbyder man ikke i Danmark de kloge børn specialundervisning. Det gør man i andre lande.

Mange - både pædagoger, lærere og højtuddannede mennesker sagde til mig i 2004, at min søn på dengang 4 år, ville få problemer i skolen, fordi han kunne og vidste for meget. Helt galt gik det, når jeg fortalte, at jeg ville give ham et ekstra år i børnehaven.

Jeg gav ham et ekstra år i børnehaven på trods af hans intellektuelle niveau. Det gjorde jeg, fordi han ville skulle gøre vold på sig selv, hvis han skulle sidde stille 5 timer på en stol.

En dag stod vi nede på biblioteket, og han havde fundet en læsebog, som han sad og kiggede i. Den ville han have med hjem. Han var da 5 år. Jeg sagde nej. Og Sebastian sagde: Jamen, mor, jeg vil så gerne selv kunne læse brevene i min madkasse.

Nu er han snart færdig med 0. klasse. Inden han kom i 0. klasse kunne han læse små ord og regne med plus og minus. Der er intet blevet gjort for at give ham udfordringer i 0.klasse. Og jeg har tænkt: Pyt, han lærer så meget andet: blandt andet, hvordan man tackler anderledes børn og hvordan man arbejder sammen med dem.

Jeg har været i et dilemma. Jeg har gjort alt for ikke at tilskynde ham til at læse herhjemme! For jeg ved, at man får dårlig selvdisciplin, og dårlige arbejdsvaner, når indlæringen er for let...men på den anden side, så ved jeg også, at hjernen er en muskel, som skal bruges for at blive stærk...så vi har i stedet leget med tal og natur teknik og .... måske har han glemt det, når de begynder på dét i skolen, så han slipper for at kede sig.

Kan det virkelig passe, at når man som forældre er opmærksom på, hvad der p.t. interesserer ens barn, og så støtter barnet i at lære, hvad han p.t. har lyst til, så gør man barnet en bjørnetjeneste?

Ja, det kan godt passe ...i Danmark :-(

Nu her i slutningen af 0.klasse, er han begyndt at kede sig alvorligt. Især måske fordi de 2 anderledes børn, har forladt skolen, og derfor ikke længere giver social udfordring (eller samtale herhjemme om problemløsningsmetoder) Så jeg har lovet mig selv, at jeg vil stille krav til skolen efter sommerferien, hvor min søn kan læse, og regne regnestykker lige så hurtigt som jeg - også de regnestykker med 4, 6 og 10 tal i. Tabellerne, som de skal kunne i 1. klasse, kan han også, for han har let ved at lære udenad.

Eller også kan jeg håbe på, at der kommer et nyt anderledes barn i klassen efter sommerferien, som min søn kan bruge til at øge sin sociale kompetence på.

Det er jo min pligt at sørge for, at skolen lever op til sit ansvar om individuel undervisning - Danmark har ikke råd til at leve efter janteloven.

Hvorfor er det ok at tale om de svage elever, men tabubelagt at tale om eliten, stjernerne, de velbegavede eller dygtige børn?

Samfundsøkonomisk ville det måske være klogt at bruge nogle af de 2,6 mia. kr. der i dag, og ikke særlig succesfuldt, anvendes på specialundervisning af de svage, på materialer og specialundervisning af de kloge.


S T O P ! Måske er løsningen at nedlægge de aldersopdelte klasser? Og så i stedet inddele eleverne efter niveau uafhængig af alder?

Gæste-Bog. Skriv en hilsen

Velkommen til min Gæste-Bog og på forhånd tak for besøget.

Jeg håber, du har tid til lige at skrive en hilsen om, hvor i verden du befinder dig, lidt om din egen blog og selvfølgelig også gerne, hvordan du fandt min blog.

Har du lyst, er du meget mere end velkommen til at give mig feed back på bloggen, for jeg vil gerne blive bedre.

Måske har du lyst til at smide dit "visitkort", så jeg kan gå ind og hilse på dig, når jeg er i nærheden ;-)

Bedste hilsner

Anni Løndal de Lichtenberg

Bilderberg-gruppen - Hvad ved vi om den?

Jeg er blevet nysgerrig og har forsøgt at finde ud af, hvad Bilderberg-gruppen er for noget. Jeg har fundet ud af følgende, og hvis I ved mere, så kunne det være fedt om I gad notere jeres viden her i denne tråd.

Af gode grunde bliver der ikke skrevet meget om Bilderberg-gruppen i pressen, men jeg er sikker på, at der er viden at hente, hvis alle fortæller, hvad de ved.

Kollektiv intelligens.

Bilderberg-gruppen er en international privat forening af indflydelsesrige mennesker fra 18 lande i Vesten, som mødes en gang om året i maj eller juni. Hvert land har 2 medlemmer af forretningsudvalget (steering comittee), som beslutter, hvor næste møde skal holdes, og hvem der skal inviteres. Deltagerne på de årlige møder er forskellige fra gang til gang og deltagerne har tavshedspligt om indholdet af møderne.

Formålet med Bilderberg-gruppen skulle være at danne et kontaktnet, som skulle øge forståelsen mellem US og Europa og samtidig danne modvægt til kommunismen. Et sted, hvor der kan tales åbent uden der bliver lavet referat og uden mødernes indhold sendes ud til pressen.

Bilderberg-gruppen blev startet i 1954 af Denis Healey, Joseph Retinger, David Rockefeller og Prince Bernhard af Holland. Bilderberg gruppen har sandsynligvis høj gennemslagskraft og stor magt, selvom magten er usynlig. Deltagerne tager hjem og spreder budskaberne, ved at gøre Bilderbergbudskaberne til deres egne, og formidle budskaberne videre via de enkelte deltageres massive kontaktnet og øvrige muligheder for at sprede budskaberne.

Bilderberg -gruppens hovedkontor ligger i Leiden i Holland, og herfra besluttes det, hvilket land der skal være vært for den kommende Bilderbergkonference, hvor deltagertallet er på mellem 100-130. Sikkerheden varetages af de respektive landes efterretningstjenester. Finansieringen foregår via sponsorstøtte fx Xerox, Heinz og Fiat. Men ingen kan købe sig til medlemsskab af Bilderberg-gruppen eller købe sig ind som deltager i et af gruppens møder. Iøvrigt er det meningen, at de inviterede deltagere, som alle har lovet ikke at give interview til journalister om mødet, skal tale ved møderne og ikke bare sidde og lytte. Man deltager ikke i et Bilderbergmøde udelukkende for at lade sig inspirere. Man skal selv have noget at byde ind med.

Bilderberg er en måde at bringe højt placerede (in spe) politikere, erhvervs- og bankfolk, eksperter, royalty, og journalister sammen.

En af medstifterne Denis Healey udtrykte det på denne måde til The Guardian: "Politics should involve people who aren't politicians. We make a point of getting along younger politicians who are obviously rising, to bring them together with financiers and industrialists who offer them wise words. It increases the chance of having a sensible global policy. "

Bill Clinton deltog i Bilderbergkonferencen i 1991 mens han stadig var governor of Arkansas, Tony Blair deltog mens han stadig var en opposition MP. Alle presidents of the European Commission har deltaget inden de blev udnævnt. Også alle NATO-generalsekretærer fra 1971 til 2003 har været bilderbergere. Så man kan godt sige, at det er godt for karrieren at have været med på Bilderberg-gruppens liste over inviterede deltagere. Til gengæld får Bilderberg-gruppen så nogle indflydelsesrige kontaktpersoner der er pro-big-business.

En skandale har ramt Bilderberg-gruppen. Den benævnes "Lockheed-skandalen" og stammer tilbage fra 1975. Det var Bilderbergs generalsekretær Prins Bernhard der havde modtaget mange millioner kroner i bestikkelse.

I Danmark er der blevet rejst en del paragraf-20-spørgsmål om minstres deltagelse i Bilderberg-møderne.

Nogen af de danske deltagere ved Bilderbergmøderne:

Tøger Seidenfaden, tidl. medlem af forretningsudvalget i Bilderberg-gruppen og deltager på mindst 11 møder, chefredaktør på Politiken
Bodil Nyboe Andersen, tidl. direktør for Nationalbanken
Mærsk Mc-Kinney Møller
Tage Andersen, tidl. ordførende direktør for Danske Bank
Ritt Bjerregaard, tidl. EU-kommisær og minister, nu overborgmester i København
Hakon Christensen, (ØK-formand)
Aage Deleuran, tidl. chefredaktør på Berlingske Tidende
Anders Eldrup, adm. direktør i DONG medlem af styrekomiteen
Uffe Ellemann-Jensen, tidl. udenrigsminister
Poul Hartling, (statsminister 1973-75)
Connie Hedegaard, miljøminister
Per Hækkerup, (udenrigsminister, økonomiminister m.m. i 60'erne og 70'erne)
Jens Kampmann, (trafikminister 1971-73)
Jens Otto Krag, (statsminister 1962-68 og 1971-72)
Mogens Lykketoft, tidl. finansminister og udenrigsminister, tidl. formand for Socialdemokraterne
Prins Henrik
Herbert Pundik, tidl. chefredaktør på Politiken
Anders Fogh Rasmussen, statsminister
Chresten W. Reeves, Berlingske Tidende
Jørgen Schleimann, journalist, chefredaktør, tidl. direktør for TV 2, tidl. landsformand for Europabevægelsen
Terkel M. Terkelsen, redaktør på Berlingske Tidende

Kilde: listen er inspireret af wikipedia.dk


Andre deltagere- ufuldstændig liste:

Hillary Clinton
José Barroso
Dronning Beatrix af Holland
Tony Blair
George W. Bush
Bill Clinton
Jacques Delors
Hollands dronning Beatrix
Bill Gates
Henry Kissinger
Pascal Lamy
Helmut Kohl
Anna Lindh
Olof Palme
Richard Perle
Romano Prodi
div. medlemmer af Rockefeller-familien
Donald Rumsfeld
Javier Solana
Peter Sutherland
Dominique de Villepin
James Wolfensohn
Paul Wolfowitz

Kilde: listen er inspireret af wikipedia.dk

Kritik:

1. Nogen påstår, at Bilderberg-gruppen er en kapitalistisk forening som udelukkende arbejder for egen succes
2. Bilderberg-gruppen kritiseres for at være udemokratisk fordi alt er så hemmelighedsfuldt
3. Der bliver konspireret en del om Bilderberg-gruppen
4. Andre betragter Bilderberg-gruppen som en "lobbying group with a good deal of political clout on both sides of the Atlantic", som BBC skrev i 2003
5. En enkelt, Jim Tucker, avisredaktør, har kaldt gruppen for "ond"
6. Bilderberg-gruppen er blevet kaldt "a secret government of the world "
7. "En klike af de rigeste, økonomisk og politisk mest magtfulde og indflydelsesrige personer i Vesten, som mødes hemmeligt for at planlægge begivenheder, der senere tilfældigvis bare finder sted," The Times i 1977
8. "Man kan sige, at Romtraktaten, som bragte det Indre Marked til verden, blev opfostret på Bilderberg-møder," sagde USA's ambassadør i Vesttyskland, bilderbergeren George McGhee. Kilde: Information 2006