Man starter på Facebook og så blir´ det stort

Man starter som lille og så blir´ man stor, sang Buster Larsen så rigtigt. Nu kan vi synge: "Det starter på Facebook og så blir´ det stort", for aldrig har jeg før været med til, at en idé på mindre end ét døgn voksede op og blev omsat til handling, hvor tusindvis af forargede, vrede, indignerede og chokerede dansk-danskere, dansk-tyrkere, dansk-irakere, dansk-kinesere, dansk-anden-baggrund er involveret.

Onsdag den 20. marts blev det 16 årige dansk-tyrkiske avisbud Dennis Özgür Uzuns, kaldet Deniz, brutalt slået ned med en kølle på åben gade. Det skete midt om eftermiddagen mens Dennis var ude og gå med aviser. Tre unge danske mænd – de to er brødre - på 15, 17 og 19 år sprang ud af en bil, sagde: ”Hvad glor du på, perkersvin” og så drabte de Denis. ”Muddi”, som fulgtes med Dennis fortæller, at drabsmændene lo hånligt, da Dennis faldt om på fortorvet, og så sprang de ind i deres bil og kørte væk. De tre drabsmænd blev hurtigt fanget af politiet, som godt kendte de tre. De to drabsmænds mor, er dybt ulykkelig og undskylder fortvivlet. Moderen har igennem flere år råbt om hjælp til de danske myndigheder, for hun kunne ikke magte de to drenge.

Drabsmændene og den dræbte kendte ikke hinanden, og der var ingen konflikt under opsejling. Drabsmændene sprang simpelt hen bare ud af en bil og dræbte Dennis med en kølle. Det kunne have været hvem som helst de dræbte, og det ved vi alle godt. Derfor er det så rystende. Det kunne have været din eller min verden, der i dag lå knust. Dig eller mig der i dag skulle begrave vort barn.

Der går mange psykopater og sindslidende af den farlige type rundt i de danske gader. Der går også mange meget vrede mennesker med voldelige tendenser rundt. Allerede i 0.klasse var de vrede. Vi har unge, der mener det er ok at brænde biler af og kaste med sten efter brand- og politifolk. Vi får soldater hjem, som har set ting, som ingen almindelige danskere gør sig begreb om. Vi har flygtninge, som har set ondskaben. Og der går stofmisbrugere rundt, som kan finde på at slå folk ned for 100 kr. Og så har vi ca. 500 dybt kriminelle bandemedlemmer, som via mafiametoder styrer gaderne og jævnligt tager fejl og får banket den forkerte sønder og sammen.

For ikke ret lang tid siden blev en af mine nære bekendte slået til plukfisk en eftermiddag ikke ret langt fra mit hjem her i Fredericia. Jeg kan fra min stue se derover, hvor han blev gennemtævet. Han er far til 3 drenge under 10 år. Et tæskehold på 4 personer troede, at han var en anden. Min bekendte meldte det ikke til politiet. Jeg behøver vist ikke forklare hvorfor…

Måske derfor, jeg blev så dybt berørt, da jeg så billederne af Dennis mor. Hendes ulykkelighed gik lige i hjertet. Jeg får stadig gåsehud, når jeg ser billederne af hendes fortvivlelse på min indre nethinde. Jeg husker også tydeligt, at Dennis mor sagde, at hun ikke ønskede andet end at drabsmændene blev straffet, fordi hun ikke ønskede at andre mødre skulle lide som hende selv.

Til en tyrkisk avis udtaler Dennis far, at han vil samarbejde med myndighederne om, at finde løsninger, så den slags ikke overgår andre.

Vi ser tydeligt, hvorfor aviserne kan skrive historier om den gode dreng Dennis. Dennis kommer uden tvivl fra et ressourcestærkt hjem. Selv i deres livs værste situation evner Dennis´s forældre at udvise samfundssind. Jeg blev berørt på mere end én måde.

Jeg gik til computeren og inde på Facebook startede jeg gruppen ” Vi kondolerer og tænder et lys. We condole whit you”. Mindre end et døgn efter blev gruppen omtalt i TV-avisen kl. 18.30. Gruppen blev lynhurtigt til den hurtigst voksende gruppe på Facebook og i skrivende stund er der 5.000 medlemmer. Antal medlemmer vokser med ca. 1000 i døgnet. Folk skriver kondolencebreve til familien, sender blomster og lys, videoer, skriver beskeder til medierne, det offentlige Danmark og nærmiljøerne og alle debatterer i god tone.

Kort efter blev Facebookgruppen: ”Stop meningsløs vold” oprettet af Helen Toft. Også her vælter medlemmerne ind. Snart fik Helen ideen om at lave et Fakkeloptog”, og flere meldte sig straks som ”arbejdsbier”. Lenka Zintel gik i gang med at koordinere og planlægge. Mit bidrag bestod mest i, at komme med ideer, sprede budskabet og sætte Helen og Lenka i forbindelse med abros.dk, som er en platform for ildsjæle, der hjælper med at sætte samfundsgavnlige ting i værk. Jeg er selv medlem af abros.dk, som også er på Facebook. Derfor vidste jeg, at der hos abros.dk fandtes stærke kræfter, som kunne hjælpe Helen og Lenka. Snart strømmede det ind med tilmeldinger til Fakkeloptoget, som løber ad stabelen på torsdag kl. 20.00. Både startende fra København og Odenses Rådhuse. Al korrespondance foregår via inbox på Facebook.

Dilan Secilmis, er også på Facebook. Hun var ven med Dennis, og Dilan har oprettet en Facebookmindegruppe for Dennis, hvor hun har fortalt om sit liv med Dennis, og hvor Dennis´s kammerater har lavet sange til Dennis, som er lagt ud på Youtube.com, hvorefter de er blevet lagt ind på Facebookmindegruppen. I mindegruppen er også billeder af Dennis. Dilan forsøgte at starte en indsamling til Dennis familie, men det var påske og det var ikke nemt at få oprettet bankkonti m.v. Også Dilan sendte jeg over til Aamer brødrene på abros.dk og de gutter kan noget, som vi andre ikke kan. I løbet af et døgn, havde brødrene været ude og besøge Dennis familie, oprettet bankkonti, været i alle landets aviser, på DR´s teksTV og live på TV2 News. Indsamlingen var i fuld gang. Selv oprettede jeg en event om indsamlingen på Facebook. Det gav os den fordel, at jeg kunne invitere alle de 5.000 mennesker, som havde meldt sig ind i min første Favebookgruppe ”Vi kondolerer og tænder et lys”. Den samme fordel havde vi, da jeg oprettede en event om Fakkeloptoget.

Enkelte synes, at det er begyndt at ligne følelsesporno. Kondolencegruppen, Fakkeloptoget, Indsamlingen til Dennis familie, Mindegruppen og den megen medieomtale, er for meget for nogen. Nogen kommer med hånlige bemærkninger om Fakkeloptoget. De mener det er latterligt, at tro, man kan ændre noget som helst med et Fakkeloptog. Men især indsamlingen har nogen det dårligt med.

Jeg tror, at nogle gammeldanskere har det lidt skidt med, at der nu samles penge ind til Dennis familie. Nogen føler det forkert, at der bringes penge ind i tragedien.

Her til lands er vi vant til, at staten er leverandøren/sikkerhedsnettet, men i andre lande er en anden kultur, fordi de ikke har det samme velfærdssystem som os. Når nogen kommer i uheld samles der ind til vedkommende både for at hjælpe rent økonomisk, men også for med pengene at vise medfølelse og sympati.

Andre har bad feelings, fordi de samme tiltag ikke er sat i værk i andre lignende situationer, og nogen synes endda, at vi, der har sat disse ting i gang, viser disrespekt over for mennesker, som også har mistet, eftersom vi ikke gjorde noget for dem.

Billederne af den ulykkelige familie gik lige i hjertet. Her i Danmark er normen jo, at man ikke viser sine følelser og det er lidt "fint" at tage livets modgang med oprejst pande. I andre kulturer viser man sine følelser mere åbenlyst. Egentlig tror jeg det ville være sundt for det danske samfund, hvis vi viste vore følelser noget mere...

Det totalt umotiveret brutale drab har nok berørt mange, fordi vi alle føler: det kunne lige så godt have været os, fordi det har racistiske undertoner, fordi det er sket på en dybt uforståelig baggrund og fordi der er tale om et samfundsmæssigt problem.


På P1 hørte jeg her forleden en politiker fortælle, at folk der lavede demonstrationer, skrev læserbreve, debatterede og skrev artikler måske havde mere indflydelse på dagordenen end i hvert fald de politikere, som ikke er ministre har.

Det tror jeg, at politikeren på P1 har ret i.

Jeg vil opfordre dig til:

at melde dig ind i Facebookgruppen ” Vi kondolerer og tænder et lys. We condole with you.”
http://www.facebook.com/group.php?gid=11840946859

at møde op til FAKKELOPTOGET fra Rådhuspladsen torsdag kl. 20.00 med emnet "STOP VOLDEN"
du kan bare møde op, men også gerne melde dig til her
http://www.facebook.com/event.php?eid=12443116677

at Støtte Landsindsamling til dræbte Deniz´s familie
http://www.abors.dk

Udover at vise familien medfølelse, fortælle alle, at nu skal volden stoppe, så har jeg også et behov for at vise verden, at rigtig mange i Danmark harmes og chokeres lige meget om det er en gammel- eller en nydansker, der er ofret.

Til slut vil jeg hviske:

I 80´erne skrev Benny Andersen om den stille racisme i Danmark bl.a i digtet “”H.C. Andersens land”, hvor linien “Mit land med skrumpehorisont” indgår.

De få danske racister er ikke mere stille - de støje og larmer, så det næsten ikke er til at være her!

Villy Vendekåbe og den falske kopi

"Villy-vendekåbes nye retroagtige minoritets-hotte delledansk sætter jeg meget gerne et RETUR-skilt i enden af, så det kan rejse hjem, hvor det kom fra: Tilbage til DF"

Af Anni Løndal de Lichtenberg

Der graves grøfter i Danmark og det er svært at gennemskue, hvem der er en del af problemet, og hvem der er en del af løsningen.

Er det den muslimske kultur, den indre danske svinehund, frygten for det fremmede, individers magtbehov, katastrofekapitalismen eller McCarthyisme, der er problemet?

Jeg blev for nylig i en debat, hvor jeg kritiserede Villy Søvndals selvfede delledanske kolonihaveretorik, spurgt: "Kan du da ikke lide Villy Søvndal?". Jeg vidste ikke lige, hvad jeg skulle svare, for gik spørgsmålet mon på den sympatiske, tilsyneladende ærlige piberygende Villy med kvindetække eller på den spritnye topstyrende skygge-Villy med et konkurrencegen, som ikke længere kan skjules og med karriereøjne, der drømmer om posten som statsministerkandidat? Den Villy, som lige har været på kursus hos retorikvirksomheden Rhetirica, der roser Villy for at klæde sig bedre, at bruge slagkraftige billedskabende ord, som gør DF blå af misundelse, og for at tilegne sig Foghs stil og kropsholdning i kometfart! eller gik spørgsmålet på SF´s vendekåbepolitik, som startede da SF´s nyansatte spindoktor sort på hvidt viste Villy, hvilken madding han skulle bruge, og hvor han skulle kaste snøren ud?

Det endte med, at jeg på debattørens spørgsmål svarede: "Villy-vendekåbes nye retroagtige minoritets-hotte delledansk sætter jeg meget gerne et RETUR-skilt i enden af, så det kan rejse hjem, hvor det kom fra: Tilbage til DF", for jeg synes, at Villys seneste delledanske sprog ville passe bedre til en midaldrende uuddannet mand, i gråhvid netundertrøje med en udgået rød/hvid klaphat på hovedet og Dannebrog i den ene hånd, en NETTOpose med Harboe-dåsebajere i den anden, og hvis eneste kendskab til verden stammer fra en SPIES-rejse til Mallorca, hvor rejsens højdepunkt var en grisefest, men så huskede jeg lige i sidste øjeblik, at debattøren for nylig havde belært os alle om, at det ikke hed "mail" men "e-post", hvorefter debattøren, som ellers hæver ytringsfriheds-skiltet så ofte, at jeg har en mistanke om, at hans idol er en journalist på EKSTRA-Bladet, til min store overraskelse insisterede, ja, nærmest krævede, at vi alle udsatte vore egne indlæg for en sprogrensning, så vi bevarede danskheden. Jeg blev helt klam ved danskheden, for debattøren er en af dem, der aldrig udøver selvcensur og som kræver retten til at kalde en spade for en spade. Han fortæller stolt: "Jeg taler så folk kan forstå mig."

Villys pibe har unægtelig fået en anden lyd! En glammende opportunistisk svinagtig lyd. Nogen burde bede ham om at stikke piben ind, inden de gamle vælgere rejser børster og giver ham et ordentligt dask med poten, mens en fra flokken ikke nøjes med at bide ham i haserne, men tilføjer ham et sår, som han ikke kan slikke, fordi det sidder i ryggen på Villys skygge, som Villy ikke ville kendes ved, men som han nu på smertelig vis må erkende følger ham over alt.

Villy, i Søndagsavisen bruger du næsten en hel side på at forklare og forsvare din retronye delledanske stil. Gentagne gange siger du noget i retning af: "Det er vigtigt, at man er den samme person i alle sammenhænge". Først skal man jo overbevise sig selv, Villy. Det ser næsten ud, som om at du messer budskabet til dig selv. Jeg kender dig ikke godt nok til at vide, hvad dine motivationsdrivkrafter er, men enten har du tidligere skjult dit konkurrencegen og dit behov for magt rigtig godt eller også er du ved at miste din personlige integritet. Måske leder du efter dig selv ovenpå en periode med mageskiftet og overvældende karrieresucces. Det kunne se ud som om, at du er i en identitetskrise, måske fremkaldt af hjernevaskere, som tilsyneladende har en færdigsyet mening om, hvilken stil, kropssprog og retorik der virker og det uanset kundens personlighed. Det kunne også være, at du mangler lidt selvtillid. At du er hunderæd for ikke at slå til, hvorfor du har kigget dig om, og luret, hvad de bedste gør bedre. Derfor handler du nu som en klon af DF og Fogh. Selv Foghs bemærkning om, at succes kræver ydmyghed, gentager du, og din baggrund som landmandssøn trækkes frem i front, samtidig med, at du pleaser DF´s vælgere ved at bruge DF-retorik og ved at sige, at problemet skyldes nogle kulturelle mønstre.

Hvilke kulturelle mønstre, Villy? Kender du til nogle kulturelle mønstre, som de ca. 141, som er i politiets søgelys, har, men som de ca. 2-250.000 andre ikke har? For vi kan vel godt blive enige om, at det først er, når man begår noget ulovligt, at man bliver betragtet som uønsket her i landet?

Villy, selv inden for managementverdenen har man for længst indset, at de bedstes metoder ikke kan kopieres. Det er nemlig sådan, at de bedste har udviklet deres metoder ud fra den unikke platform, som de står på. Hvad der er bedst for den ene, er sjældent bedst for den anden. Kunne man bare kopiere de bedstes metoder, så ville vi jo alle være lige gode, og det er vi, som bekendt ikke. Den kloge evner at lade sig inspirere af de bedste og derefter bortkaste, hvad der ikke passer til den kloges platform og tilpasse det, som kan og bør tilpasses. Villy, du kopierer hovedløst!

Hvem er du Villy?

Kære SF´er: jeres formand har tabt sin identitet og derfor er han namnam for hjernespinsdoktorerne. Pas godt på jeres formand indtil han igen bliver i stand til at passe på sig selv.

Djærvt, selvfedt delledansk eller internationalt brobyggerdansk?

Danmark er blevet verdensberømte på det politisk ukorrekte. Den fri porno, demagogiske citater sagt af Folketingspolitikere, diabolske politiske plakater, og Muhammad cartoons controversy er den perlerække af danske depraverede begivenheder, som mest af alt har fyldt spaltepladsen i verdens aviser og gjort sig fortjent til forevigelse på Wikipedia-global, som er verdens mest brugte encyklopædi. Der er nok en grund til, at det blev en dansker der opfandt korkbæltet og antabuspillen.

I andre lande er en aktiv søgen efter det politisk korrekte sprog. Et sprog, som er neutralt, og som bygger bro over forskelle i stedet for at gøre skellene dybere. I Danmark er der en aktiv søgen efter det politisk ukorrekte sprog, som så søges gjort politisk korrekt .... i Danmark. Senest set ved at SF´s Villy Søvndal på populistisk vis har taget DF-retorikken til sig, hvilket fik en blogger til at udbryde: "DF-retorikken har sejret ad helvede til". Det er ikke følsomhed i sprogbrugen, der kendetegner en gruppe af vore folkevalgtes offentlige ytringer, og man fristes til at mistænke dem for på udspekuleret vis at støje med vilje.

”Forundring fryder”, siger man jo. Måske forundrer vi os bare for lidt over sproget og dets virkninger?

Vi ved jo at sprogbrug, tanke og handling hænger sammen og vi ved, at ord og sprogbrug skal forstås i den kontekst, de bruges i, så derfor er der al mulig grund til at være opmærksom på sprogtendenserne. Principielt er det jo politikerne der definerer det politisk korrekte sprog, men i praksis er det lige så meget mediesproget, der er bestemmende for, hvordan alle andre taler og skriver dansk. Mediesproget er den fælles referenceramme. Hvordan ser det så ud med det mediedanske sprog?

Reparatiossprog eller politisk korrekte eufemismer, som fx ”udlændingeservice”, "starthjælp", "cafépenge", "forsvarsministeriet", "velfærdsministeriet", "fangetransporter", "væbnet humanitær indsats" og "forstærket forhørsteknik" implementerer medierne desværre alt for gerne. Måske fordi journalisterne ukritisk følger med strømmen og ikke tør eller vil gå imod. Overordnet set, så er mediernes sproglige rygrad ved at degenerere samtidig med, at de fortravlede redaktører, i en evig jagt på Breaking News, glemmer at tjekke om fakta er fakta. Åbenlyse løgne efterprøves ikke, men får lov til at udvikle sig til globale mediesandheder, og næsten endnu værre, så tager vi gang på gang medierne i, at skabe deres egne nyheder, og ikke sjældent via lidet søgte journalistfaglige nørdargumenter eller direkte løgne og manipulation. Vel og mærket nyheder, som sælger aviser - koste hvad det vil.

Ord kan skabe mere ufred og slå flere ihjel end krudt og kugler. Derfor er det betænkeligt ukritisk, at give journalisterne våbenet "ord" i hænde, når nu journalistik er blevet en forretning som kræver effektivitet, produktivitet og øgede avancer, og journalisterne samtidig er blevet en slags industriarbejdere, der skal levere samlebåndsnyheder, hvor det eneste succeskriterie er: antal hits eller solgte aviser. Derfor ser vi oftere og oftere journalist-Lemminge-effekten, hvor de samme historier går igen i de forskellige aviser uden nogen gør sig den ulejlighed at researche på sandhedsværdien. Måske fordi antallet af nyhedsjournalister formindskes, mens antallet af informationschefer, kommunikationskonsulenter, spindoktorer og PR-folk øges? Måske fordi de dygtigste kommunikationsfolk foretrækker et vellønnede spindoktor-job, mens de middelmådige må nøjes med et mindre godt lønnet job i en branche, hvor det fysiske og psykiske arbejdsmiljø kun misundes af kontanthjælpsmodtagere og andre arbejdsledige, der presses så meget, at de i dag er den gruppe, som træder frem i neon i stressstatistikkerne.

I mediernes interview med politikerne og på politikernes blogs og i deres nyhedsbreve begynder man at fornemme, at "reperationssprog" er ved at få en hel ny betydning. Her handler det nemlig ikke om at bygge broer, men mere om at springe broer i luften, så skellene bliver afgrundsdybe. Det er som om, at flere af vore folkevalgte politikere bevidst vælger et sprogbrug, som har til hensigt at sætte verden i brand - og måske netop derfor er det dem, der kommer til at fodre nyhedsmaskinen. Billeder af broer der bygges, sælger ikke nær så godt, som billeder af broer der sprænges i stumper og stykker.

Danmark er delt i to. To magneter, der frastøder hinanden. Skal vi igen få magneterne til at hænge sammen, har vi brug for en en politisk superleder der evner at få så modsatrettede poler, som fx DF og DI til at samarbejde om global brobygning og nogle mediefolk, som holder op med at tisse i bukserne.

Globalisering med polarisering eller harmonisering?